"Vi trænger sådan til noget ros," sagde kustoden på Nordjyllands Kunstmuseum, der har fået nok af forargede nordjyder i anledning af Ingvar Cronhammars overrumplende nyophængning af samlingerne
UDSTILLING
Træder man ind i Nordjyllands Kunstmuseum i disse måneder møder man nogle udstillingslokaler, der næsten er tomme. Væk er de mange skillevægge, hvor museets faste samling i årevis har haft deres plads. Lundstrøm, Freddie, Mortensen, Bille, Jorn og alle de andre, der har givet museet dets særlige kendetegn, er pillet ned og sat i magasinerne. I stedet er blot 24 mere eller mindre ukendte værker fra samlingen sat op som små frimærker i de pludselig så luftige lokaler, der for første gang lader Alvar Aaltos museumsbyggeri træde frem i dets måske reneste form.
Billedkunstneren Ingvar Cronhammar er manden bag denne afskrælning af samlingerne. I anledning af hans store installation "Ballroom" i museets midterste rum, som tidligere har været anmeldt her i avisen, har museets ledelse opfordret ham til at udforme ophængningen af museets øvrige sale. En satsning af de store, må man sige, da museets præsentation som sådan er lagt helt og holdent i en enkelt kunstners hænder. Og dét endda i turistsæsonen, hvor vejret har lokket mangen en turist fra Vesterhavet ind i museets tørvejr, hvor der venter ham noget helt andet end dét, han forventede at se.
Ikke highlights
Det er ikke samlingens highlights, Cronhammar har satset på i sin ophængning. 24 værker fra midten af 1800-tallet til midten af vores århundrede hænger milevidt fra hinanden i de kridhvide rum uden nogen formidlende forbindelse med hinanden. Vist synes modernisterne Harald Giersing, Edvard Weie og Olaf Rude at tegne en kunsthistorisk linie i ophængningen, som ellers er præget af de 'skæve' kunstnere, der, ligesom Cronhammar selv, ikke smukt kan føjes ind i en kunsthistorisk evolutionsakse.
Men det er skam ikke kunsthistorie, Cronhammar forsøger at bedrive. Den pædagogiske formidlings-tanke er meget langt væk i ophængningen, der snarere tænker i helhedsoplevelser, rettet direkte mod den besøgendes krop og sanser. Åndelig føde frem for kunsthistorisk know-how.
Ligesom Cronhammar i sin monumentale "Ballroom" skræller alt overflødigt bort for at komme frem til en slags kerne i den kunstneriske oplevelse, har han omdannet Aaltos byggeri til én stor skulptur, der med "Ballroom" som en dirrende reaktor går direkte i kødet på sin beskuer. Blændende flot, kropsligt overmandende og så skurrende rent, at man ikke kan undgå at blive påvirket. Så hvorfor i alverden er nordjyderne sure?
Forargede reaktioner
"Det må I altså aldrig gøre igen," skriver en skuffet besøgende i museets gæstebog, hvis skiftevis begejstrede og forargede tilkendegivelser vidner om, at Cronhammar og Nordjyllands Kunstmuseum godt og grundigt har rystet vores idé om, hvad et kunstmuseum - og kunsten som sådan - skal og kan.
Forventer man en pædagogisk præsentation af et lille stykke kunsthistorie, er man ifølge Cronhammar slave af den 'tivolisering' af kunsten, som han mener, finder sted i dag. Cronhammar insisterer stædigt og fast på, at kunsten skal tale for sig selv uden nogen formidlende guide som mellemled. Ren oplevelse, ren sansning. Og han kræver, at beskueren går fuldt og helt ind på disse præmisser.
Det er modigt som bare pokker, men også temmeligt problematisk. Enkelte læserbreve er dukket frem i Aalborg Stiftidende, og museets personale har deres hyr med at forklare de besøgende, at alt dét, museet de sidste 25 år har fremvist mere eller mindre kontinuerligt, har måttet vige pladsen til fordel for en enkelt kunstners idé.
Måske er dette et tegn på, at fornyelsen i museet vitterligt var tiltrængt. Men det er samtidig et tegn på, at vi en gang imellem skal have rusket op i vores kunstsyn for, at det hele ikke stagnerer.
Cronhammar har med sin kompromisløse ophængning givet sit bud på, hvordan vi kan give kunstoplevelsen en saltvandsindsprøjtning. At han tilmed gør det flot og intelligent ud fra en overbevisning, der rækker længere end provokationens hule oprør, er al ære værd. I hvert fald fik kustoden sin ros, som måske kan holde modet oppe, indtil museet finder sin vante form igen.
*Ballroom. Nyophængning af museets samlinger. Nordjyllands Kunstmuseum, Kong Christians Allé 50, Aalborg. Ti.-søn. 10-17. Til 23. aug.
