Læsetid: 5 min.

Bip

1. august 1998

Efter en stille dag i forhørslokalerne og på landevejene køres i dag den enkeltstart, som afgør, om Marco Pantani vinder

Tour de France
AUTUN - Touren fortsætter mod Paris, men fra Neuchâtel tog TVM-rytterne og deres biler kursen mod Holland. "Vi er for trætte i både hovedet og benene," blev en af rytterne citeret for i bilradioen, og det hold, hvis aften i politiets varetægt udløste rytternes strejke forleden, er nu også helt ude af den amputerede Tour. Måske også influeret af, at holdets medsponsor Farm Frites har opsagt sit sponsorat med øjeblikkelig virkning.
De franske undersøgelsesdommere har ikke planer om flere ransagelser, så længe Tour'en står på, har statsadvokaten i Lille oplyst. Once blev inddraget efter afhøringen af Festinas Alex Zülle, som kørte for Once sidste år, og Casino og La Francaise des Jeux blev inddraget efter afhøringerne af de tidligere Festina-ryttere Bouvard og Magnien, der nu kører for disse hold, siger statsadvokaten. Once's læge er fortsat i politiets varetægt, på grund af fund af endnu uidentificerede præparater, og det samme er Casinos Rodolfo Massi, på hvis værelse der blev fundet såkaldte kortikosteroider, hvilket lyder meget, meget slemt, men som ikke er ubetinget forbudt. Det er et middel mod astma, som en læge kan ordinere, og det kan man for Massi håbe, at han har.
Men de 96 ryttere, der er på vej til Paris med ophold af en enkeltstart i dag i Bourgogne - nej, det står ikke på forbudslisten - vil nødigt høre mere tale om bip, eller om at bip bip foretager flere bip bip bip. Opmuntret af skilte langs vejen og slagord tværs over afsfalten kan de køre cykelløbet til ende, som alt var normalt, og af det publikum, som står lige så talrigt som vanligt, er de frikendt. Ikke et ord om bip eller bip bip. "Leve Tour de France", "Virenque i gult" og "Tak drenge", er nogle af de genkommende. Det nærmeste, man kommer bip på ,er et stort "Uretfærdighed" tværs over vejen.

Pantanis kalkulationer
Marco Pantani står til at vinde Tour de France. Hvis han på enkeltstartens 52 km kan holde Bobby Julich og Jan Ullrich de 5.42 og 5.56 minutter bag sig, som de er bagud inden. Tidsspringet til alle andre er for stort.
Sidste år sad Pantani i døråbningen af en bil og redegjorde nøgternt for, at han på en enkeltstart taber et minut for hver ti kilometer til specialisterne, og holder den stik, så vil han i år tabe 5.20 minutter til Ullrich og Julich, som begge er specialister. Det har han så råd til, men marginen er så lille, at det ikke kan undgå at blive spændende. Og der er så mange andre ting end hovedregning, der spiller ind.
Siden strejken har Telekom eller Cofidis ikke angrebet Pantani på de to flade etaper, hvor de kunne gøre det, og hvilket Pantani har frygtet mest. Det kan skyldes en overenskomst i feltet om, at Tour'en er afsluttet forlængst på grund af bip, og at kun enkeltstarten skulle kunne forrykke stillinger. Det kan også skyldes, at Ullrich og Julich sparer sig til enkeltstarten, hvad Pantani ikke har kunnet gøre, for han og hans hold har hele tiden skullet køre meget koncentrationskrævende.
Det rykker forudsigelserne i Pantanis disfavør.

Eksemplets magt
Til hans fordel taler, at hans eget regnestykke ikke holder, når han skal køre stærkt på en enkeltstart. Det skulle han sidste år, for at holde Olano væk fra løbets tredieplads. Olano vandt den sidste enkeltstart i Disneyland, men Pantani tabte på de 63 km kun 4.35 minut, og kørte altså to minutter hurtigere end resultatet af sit eget regnestykke inden. Og da Pantani i forsommeren skulle holde Tonkov bag sig på enkeltstarten i Lugano for at vinde Giro d'Italia, ikke alene gjorde han det, men han blev også nummer to i den for ham så kropsfremmede og afskyede disciplin.
Det er ikke et spørgsmål om at 'kvæle sig selv', men snarere det modsatte. Pantani vejer 56 kilo og træder en energimængde på 400 watt. På stigninger er forholdet mellem kropsvægt og energiproduktion meget afgørende, og Pantanis 7,1 watt per kilo er en af forklaringerne på, at han er så god til at køre opad. Han er meget let i forhold til sine bens styrke. Men det er ikke et exceptionelt højt tal. Hans force på stigningerne er accelerationsevne og en evne til at restituere meget hurtigt efter hver acceleration. Det er hurtigheden, der bringer ham fri af alle andre, men det er hurtigheden til at komme sig, der gør, at han kan accelerere flere gange efter hinanden. Hvilket han gør både, når han angriber, og når han over et langt stræk skal holde sin egen fart oppe. Skiftene mellem acceleration og restitution er hans naturlige måde at køre på. Ujævnt.
Pantanis resistens er meget høj. Det vil sige, at han kan køre meget langt i højt tempo med ilttilførsel til muskelcellerne og forbrænding af fedt. Deri ligner han de bedste af temporytterne. Men han er samtidig bedre end de fleste til at arbejde over syregrænsen, hvilket vil sige, at musklerne forbrænder sukker uden ilttilførsel og med udskillelse af mælkesyre. Fedtforbrændingen giver udholdenhed, sukkerforbrændingen hurtighed. Pantani veksler hyppigt mellem disse to forbrændinger, disse to 'motorer', og derved er han atypisk.
Da Pantani kørte den enkeltstart, som sikrede ham sejren i Giro d'Italia, var det som en ubrudt serie af accelerationer, og sådan vil han også køre i dag. En rute med sving og bakker, der af alle ryttere kræver rytmeskift, er altid til hans fordel, og på kortet ligner det sådan en rute i dag. Lidt. På de lige flade stræk vil han være hæmmet af sine ringe kropsvægt. Den inerti, der holder tungere ryttere i fremdrift, når de først er sat i bevægelse, hjælper ikke små masser som Pantani. Han mister fart, hvis han giver sig til at køre jævnt, og er derfor nødt til at holde farten oppe med sine serier af accelerationer. Som på et bjerg.
Fredagens etape fra La Chaux-de-Fonds i Schweiz til Autun i Bourgogne ændrede ikke på udgangspunktet før enkeltstarten. 13 ryttere stak væk allerede, da der var kørt 17 kilometer, og feltet så dem aldrig igen. Ingen af dem havde betydning for klassementet, og Pantanis folk holdt tempo forrest i feltet, for at forhindre farligere ting i at ske. Med et forspring på 16.38 minutter vandt den gigantiske svensker og forhenværende alpine skiløber Magnus Backstedt spurten, og blev dermed et eksotisk indslag dagen før, det sidste ord i denne Tour skal tales.
Bortset fra dem, vi ikke vil tale om.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her