Læsetid: 3 min.

Den blufærdige kropsnyder

17. august 1998

Den uforskammede sandhedssøgen gør Eske Holms erindringsbog til mere end memoirer

NY BOG
"Er jeg for streng?", spørger Eske Holm læseren i sine memoirer Dansen med de dobbelte budskaber. Og ja, naturligvis er han det.
Med sin vante retoriske topkondition spanker denne danser-forfatter alt, hvad han møder af uretfærdighed på sin vej. Og det er ikke så lidt - fra Jytte Hilden-opførsel til kommunalt skrankepaveri og amatøristisk kunst. Hans sandhedssøgen helmer ikke - og hans uforskammethed er tydeligvis svær at tøjle, når den støder ind i middelmådighed og dumhed.
Men den nu 57-årige Eske Holm er en finurlig mand. Midt mellem kunstæstetiske ytringer eller kulturpolitiske støtteidealer deler han også generøst ud af sin egen skrammede livserfaring - ærlige, billedtætte glimt af øjeblikke og perioder i hans liv, der forunderligt nok løfter sig fra det private til det personlige. Til trods for rundhåndede beskrivelser ikke mindst af hans erotiske oplevelser - sanseligt, svungent og særdeles læsværdigt.
Og indlysende paradoksalt: Denne kropsnyder er den første til at sige, at han altid "har været tiltrukket af blufærdigheden".
Netop denne erotisk-blufærdige dobbelthed er bogens emne, men også dens styrke. Den borer ned i dansens æstetik - og skildrer samtidig dansens kødelighed. Og derfor skælder den også uhæmmet ud på den ny dans, når den er 'afseksualiseret', 'narcissistisk' og 'kropsfornægtende'. Og det er den i stigende grad, i følge Eske Holm: "Hvordan skal man dog følge med tiden, når man ikke kan lide den?", spørger Holm, mens han hudfletter tidens herskende kedsomhed og zappende flygtighed.
Sagen er den, at Holms erindringer på mange måder netop kan siges at følge med tiden - fordi de rummer konklusioner på tiden og tidens værdier, som virker indlysende rigtige i dag. Om menneskerespekt, om livstrang, om kropslyst.
Særligt det med kroppen har vel skabt Eske Holms ry som enfant terrible:
Solodanseren fra Den Kongelige Ballet som brød ud af stjernekarrieren for at skabe sin egen moderne dans. Som koreograferede opsigtsvækkende danseforestillinger i 1970'erne i Pakhus 13 og senere også i Saltlageret og på diverse andre scener. Som fik noget af en filmkarriere i Sverige, men som ellers i Danmark fortsatte berømmelsen på sine bøger om kroppen og seksualiteten - og ikke mindst bøger, der pillede ved myterne om mandens seksuelle overlegenhed - som Den maskuline mystik (1975).
Med andre ord: Manden, der turde sige det, mange andre tænkte. Eller som han selv udtrykker det: "Jeg blev ret trænet i at være sådan et slags gidsel i borgerskabets længselstunge dramatik."
Men midt i al vildskaben og promiskuiteteten viser Holm sig også at være vemodets mand. Ensomhedens mand, der i lange perioder kæmper med tankerne i selvvalgt, nødvendig isolation. Og som kæmper sig op af depressionen, frem mod nye idéer til forestillinger, der koreograferes for hans indre øje - og som afhænger af endnu en bunke støttekroner for at kunne blive realiseret.
En årrække var der stille omkring Eske Holm. Men så dukkede han atter op i København for et par år siden - med danseforestillingen I Tangoens Skygge ude på Frederiks Bastion på Holmen. Herfra tog tingene atter fart. Han talte og skrev - og skabte rædsel rundt om i landets dansekompagnier. For faldt han folk i ryggen eller hvad?

Kunstigt åndedræt
Ifølge Holm selv sagde han bare sandheden - nemlig at den anseelige støtte til den ny dans er langt større end publikumsinteressen:
"Dette er og bliver kunstigt åndedræt. Den århusianske dansescene, har jeg regnet ud, har på årsbasis nærmere 2.000 kroner i kommune- og statsstøtte pr. røv, der bliver slået i sædet dér. Dette regnestykke er vanvittigt - uanset hvad man i øvrigt kan sige af opmuntrende ord. Jeg mener, at man efter længere tids kunstigt åndedræt og kunstig ilttilførsel bør slukke for apparaterne og indse døden. Men martyriet kan drive mange videre."
Sådanne udtalelser skaffer man sig sjældent venner på. Og som Holm siger det: "Hvis man havde VM til oversavning af grene, man selv sidder på, så var jeg favorit til titlen."
Men kernen er jo den, at manden har ret - ofte, i hvert fald. Og at enhver kunstart vel har brug for en modig mand, der kan råbe, at kejseren slet ikke har noget tøj på.
Det tør Eske Holm. Og tak for det.

*Eske Holm: Dansen med de dobbelte budskaber. 218 s., 268 kr. Lindhardt og Ringhof

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu