Læsetid: 2 min.

Canada føler finanskrisen

29. august 1998

Ellers sunde lande som Norge og Canada har problemer

BOSTON - Den psykologiske virkning af finanskrisen i Asien og Rusland er ikke den eneste årsag til det paniksalg, som har spredt sig fra børsen i Moskva til Europa, Latinamerika og USA i den forløbne uge. Faldende varepriser er en lige så vigtig grund.
Det har så økonomisk sunde lande som Canada og Norge kunnet mærket. Torsdag følte den canadiske centralbank sig tvunget til at hæve diskontoen med et helt point til seks pct. for at forsvare den canadiske dollar, som har mistet en tiendedel af sin værdi over for US-dollaren siden årets begyndelse. Dét til trods faldt den canadiske mønt kort efter.
Udhulingen af den canadiske dollar tilskrives bl.a. lavere priser på råstoffer som olie, nickel og tømmer - en deflationær tendens, som startede med krisen i Sydøstasien sidste år, hvor lavere forbrugsefterspørgsel resulterede i et overudbud på visse produkter og dermed følgende prisfald. Især olieprisen er droppet drastisk.
Norges ellers så robuste olieøkonomi er endda kommet mere ud i uføret end den canadiske. Efter at have hævet renten fra 7,5 pct. sidste fredag til 10 pct. i mandags droppede kronen torsdag til 115.70 mod ECU og 4,64 mod D-marken. Den norske nationalbank valgte herefter at lade stå til ud fra den betragtning, at en ny rentestigning ikke vil kunne bidrage til at stabilisere kronen.
Med en svækket valuta risikerer norsk økonomi nu at blive oversvømmet af billige importvarer, hvilket kan gøre det politisk sværere for Kjell Magne Bondeviks centrum-regering at stramme livremmen ind.

Går ud over Sydamerika
Ikke desto mindre er der ingen tvivl om, at Canada og Norge vil kunne ride den aktuelle storm af med relativt få økonomiske ofre. Det samme kan næppe siges om olielande som Venezuela og Mexico, kobber-eksporterende Chile, kornmagasinet Argentina og Sydkorea, hvis indtægt fra salg af halvledere til computere er faldet.
Disse landes økonomiske velvære afhænger af deres mulighed for at tiltrække udenlandsk kapital og investeringer. Hvis deres eksportindtægter begynder at falde - som de gør i øjeblikket - i forbindelse med prisfaldet på en række råstoffer og varer, så bliver banker og investeringsfonde i USA og Europa straks nervøse og overvejer at trække deres penge ud.
Denne tendens forstærkes naturligvis, når en tidligere supermagt som Rusland samtidig oplever en alvorlig finanskrise uden en funktionerende regering. I den situation begynder banker og investorer at genoverveje deres udestående rundt omkring i verden og sælge ud af givtige aktiebeholdninger for at kunne dække tab ind på risikable investeringer i f.eks. Rusland og Asien. Det kan gå ud over økonomier som de latinamerikanske, der alle fornylig har bundet deres valuta til US-dollaren, og med ros fra Wall Street nu fører en markedsorienteret økonomisk politik. De bliver måske straffet alene på grund af deres afhængighed af udenlandsk kapital.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her