Læsetid: 2 min.

Danske læger halter bagud

12. august 1998

Dårlig koordinering forsinker indførelse af ny og mere effektiv sygdomsbehandling

Mangel på kontrol og koordinering af danske lægers valg af behandlingsmetoder betyder, at der ofte går lang tid før nye og mere effektive behandlingsformer tages i brug. Derfor er der behov for nye metoder til at orientere lægerne om den nyeste udvikling.
Det siger forskningschef Thorkil Thorsen, Institut for Sundhedsvæsen, DSI, der blandt andet har til opgave at vurdere behandlingsmetoder inden for sygehusvæsenet og hos de praktiserende læger.
Danske læger kan selv vælge, hvilken metode de anvender til behandlingen af patienters sygdomme, og der kan være store forskelle i deres valg af behandlingsform.
"Mange læger følger ikke de guidelines om behandlingsmetoder, som sendes ud fra f.eks. Sundhedsstyrelsen," siger han. Det betyder, at nye behandlingsformer, som har vist sig mere effektive, ikke tages i brug i praksis.

Ingen kontrol
I princippet er den enkelte læge selv ansvarlig for at holde sig orienteret om den nyeste udvikling inden for sit eget fagområde, så patienten garanteres den bedste behandling. I praksis er det umuligt for den enkelte at følge med i de over to millioner videnskabelige publikationer, der udkommer årligt.
"Det er utopisk at tro, at lægerne kan være inde i al den forskning, der foregår," siger Torben Jørgensen, chef for forskningsafdelingen på Glostrup Amtssygehus.
Derfor samles eksperter på forskellige fagområder for at udarbejde guidelines baseret på den nyeste forskning.
Men mange læger retter sig ikke efter eksperternes guidelines. I stedet fortsætter de deres behandling af patienterne, som de plejer.
"Det er umuligt for os at føre kontrol med, om lægerne følger eksperternes guidelines," siger Michael von Magnus, Sundhedsstyrelsen. "Lægerne har ansvaret for at følge med, og de må kontrollere sig selv."

Fastholdes i traditioner
Der er ifølge Thorkil Thorsen flere grunde til, at lægerne ikke følger med.
"Mange følger en bestemt medicinsk tradition, og den kan være svær at ændre. De følger bestemte rutiner, og rutiner kan man ikke bare lave om fra dag til dag," siger han.
"I dag, kræver ændringer for det første, at lægerne rent faktisk læser deres fagtidsskrifter, dernæst at de forstår dem, og sidst men ikke mindst, at de er villige til at omsætte dem i praksis," siger han og taler for mere dialog mellem eksperter og læger.
En model for, hvordan de store forskelle i behandlingsmetoder kan udlignes, kunne være at indføre den model, som anvendes inden for behandlingen af brystkræft.
Her oprettede man allerede i 1977 en landsdækkende database for patienterne, fordi der var store forskelle i deres overlevelsesprocent. Det betyder, at alle læger, som har med brystkræftpatienter at gøre, skal indberette deres materiale om patienterne.
Samtidig skal de følge helt bestemte retningslinjer for deres behandling. Retningslinjerne vedtages af Danish Breast Cancer Group, DBCG, som også kontrollerer, at retningslinjerne overholdes.
Og det har været en succes, fortæller Mogens Blicher Toft,overlæge på Rigshospitalet og formand for DBCG. Han mener, at modellen uden problemer ville kunne overføres til alle andre områder inden for kræftbehandlingen.
Også Thorkil Thorsen synes, at modellen er en god idé.
"Det ville være oplagt at bruge den, f.eks. i amter, hvor der er store forskelle i valget af behandlingsmetode".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her