Kiran Desais debut er en vellykket og letlæst lille roman
i den stærke indiske tradition for smidig og ligefrem fortællekunst
NY BOG
I lyset af Arundhati Roys verdenssucces med den Bookerprisbelønnede De små tings Gud er det ikke overraskende, at flere romaner af unge, indiske kvinder nu finder udgivelse. En af dem er Kiran Desai (f. 1971), som debuterer med Sære hændelser i
guavalunden - en temmelig mærkværdig titel, som ikke er spor anderledes i originalen: Hullabaloo in the Guava Orchard. Men romanen er faktisk et charmerende og fantasifuldt lille stykke fortællekunst, som uden at gøre for meget væsen af sig fremstår som et vellykket og underfundigt stykke komisk fabuleren.
Som så mange unge indere har Desai bosat sig i Vesten, men holder fast i sin indiske baggrund. Sit officielle blåstempel fik hun med sit bidrag til antologien The Vintage Book of Indian Writing 1947-1997, som Salman Rushdie og Elizabeth West redigerede sidste år. Allerede før sin egentlige debut var hun dermed halvt kanoniseret af en af den indiske litteraturs største faderfigurer.
Det er den indiske provins' efterhånden velkendt verden af støvede, karrygule farver, blafrende sarier og næseringe, velkrydrede saucer og snagende tanter, som danner baggrund for hendes fortælling om Sampath, en usædvanligt uduelig dreng, som først finder sit virkelige værd da han slår sig ned som eneboer i en guavalund.
Sampath fødes under højreligiøse omstændigheder, som forløsning på den sommer, hvor landsbyen Shahkot venter forgæves på monsunregnen. Smuk er han ikke, lidt for mørk i huden og skæmmet af et modermærke på siden af hovedet, og da han senere viser sig ude af stand til bestå sine eksaminer i skolen eller koncentrere sig om et arbejde på det lokale postkontor bliver han efterhånden en kilde til bekymring og irritation for sin far, den driftige Mr. Chawla.
Efter at have vakt skandale ved chefens datters bryllup løber han hjemmefra og tager bopæl i et guavatræ uden for byen - men far, mor, søster og bedstemor flytter med, og da Sampath begynder at antage et mystisk, profetisk udseende øjner faderen straks mulighed for at forøge familiens indtjening.
Religiøst gedemarked
Den enfoldige eneboers succes som vismand skyldes først at han i sin tid som postfunktionær gjorde det til en vane at læse hele landsbyens post, og derfor kan udvise forbløffende clairvoyante evner. Desuden begynder han at tale i dybsindigt sludrende lignelser af typen "Hvis din tante finder en klump sølv, er det meget muligt, at hun beholder sølvklumpen."
Fra hele Indien valfarter pilgrimme efterhånden til Shahkot for at modtage hans velsignelse, og guavalunden omdannes gradvist til et religiøst gedemarked med Mr. Chawla som skruppelløs supersælger. Men med tiden viser problemerne sig: Sampath knytter sig tæt til en gruppe aber, som lever i hans træ, og hvis flabede og uciviliserede opførsel efterhånden udgør en fare for den blomstrende forretning. Byens højeste officielle instanser involveres i forsøget på at løse abeproblemet, som kun bliver værre af primaternes tiltagende trang til alkohol, og et endeligt opgør med uoverskuelige følger viser sig i sidste instans uafvendeligt.
Langs denne hovedlinje forgrener historien sig i en række bihistorier om Sampaths søster, som kun kan udtrykke sin kærlighed ved rasende og voldelig optræden, hans bedstemors bestræbelser på at finde et passende gebis, og magtkampen mellem byens forskellige grupperinger og foreninger i spørgsmålet om abeproblemets løsning. Og ikke mindst om Sampaths mor, der som mere eller mindre sindssyg gastronom forfølger sin drøm om at tilberede det ultimative måltid - med abekød.
Usentimentalt
Man kan, afhængigt af temperament, finde en række spinkle religiøse allegorier om den status, Sampaths tilfældige og forvrøvlede indfald kan få når de udlægges som profetisk tale. Desai vender sig mod religiøs ekstremisme, hvilket jo ikke er specielt banebrydende. Men det er næppe det væsentlige; snarere handler det om at indsnuse atmosfæren af pragmatisk hinduisme og den indimellem akavede kombination af ungt og gammelt, vestlig og østlig kultur.
Det er præcis sansen for disse dialogiske blandinger, som har givet Indiens engelsksprogede litteratur luft under vingerne i de senere år, ikke mindst fordi de rummer et stort komisk potentiale. Desais styrke er de skæve personer og situationer - og hendes usentimentale, lune og genuint morsomme fortællerstemme. Der er en forfriskende gammeldags duft over romanen, som synes typisk for de forskellige typer magisk realisme fra Indien og Sydamerika, en ubundethed i fantasien og en løs frihed i sproget.
Netop fordi der ikke slås specielt store brød op er bogen så vellykket, og det betyder samtidig at indsatsen - også for læseren - er overskuelig. Sære hændelser i
guavalunden er en overbevisende debut, som tydeligt viser at den næste generation af indiske fortællere allerede er godt på vej.
*Kiran Desai: Sære hændelser i guavalunden. Oversat efter Hullabaloo in the Guava Orchard af Bente Kastberg. 197 s., 228 kr. Lindhardt og Ringhof. Udkommer i dag
