Læsetid: 6 min.

Farvelfærd eller goddag skat

12. august 1998

Hvis danskerne ikke vil betale mere i skat, så må de give afkald på velfærdsydelser fra det offentlige

I Farum er Venstre-borgmester Peter Brixtofte travlt beskæftiget med at sælge mursten. Han har for nylig solgt kommunens rensningsanlæg og kloaknet til det private firma Hoffmann/Krüger. Før det har han solgt de kommunale børneinstitutioner. Og snarest muligt vil han se at få solgt skolerne.
Salgsindtægterne sætter han i banken, som loven foreskriver, men renterne vil han bruge. Sammen med de gevinster, han har opnået ved at udlicitere driften af Farums veje, grønne områder, EDB, kantiner m.m.
I takt med udsalget af det kommunale arvesølv og udliciteringen af de kommunale servicefunktioner har Peter Brixtofte kunne skære ned på antallet af ansatte, der skal have løn i den kommunale forvaltning. Og han vil, bedyrer han, gå videre ad den vej, så langt det overhovedet er muligt og lovligt.
Hvorfor? Fordi den kommunale økonomi er under voldsomt pres. Antallet af ældre stiger de kommende år, det samme gør antallet af børn, og begge grupper er servicekrævende. Plejehjemspladser, hjemmepleje, børneinstitutioner og skolepladser.
Velfærdskravene skal honoreres - det lovede statsminister Poul Nyrup Rasmussen under forårets valgkamp - men det skal gøres, uden at de kommunale servicebudgetter får lov at vokse proportionalt, og uden at de kommunale skatteprocenter får lov at vokse overhovedet - det trumfede finansminister Mogens Lykketoft nemlig igennem umiddelbart efter valget ved forhandlingerne med Kommunernes Landsforening (KL) og Amtsrådsforeningen om en fireårig aftale om de kommunale og amtslige budgetter.
Derfor - fordi de er blevet anbragt i en økonomisk spændetrøje - fristes i øjeblikket mange af landets borgmestre til en uhørt grad af kreativitet, når det gælder om at finde nye veje til besparelser, nye områder for brugerbetaling og nye rationaliseringer på de kommunale budgetter. Og med deres opfindsomhed og udliciteringsiver er fulgt en genopblussen af debatten om "markedsgørelsen" af velfærdssamfundet.
En debat, hvor de økonomiske fordele og ulemper er i centrum - fordi de i alt fald delvis er målelige - og hvor man følgelig har tendens til at forbigå det nok så afgørende spørgsmål, om udlicitering af stadig flere offentlige opgaver til private selskaber truer lokalsamfundets - eller det nationale samfunds - sammenhængskraft. Fordi indflydelsen, gennemsigtigheden, nærheden og solidariteten i den offentlige forvaltning svækkes. Og fordi borgerne samtidig opdrages til at anskue velfærdsydelserne som varer fra private udbydere, som det gælder om at rage til sig i størst muligt omfang - i pagt med markedets logik.
Dén diskussion er vigtig. Men måske er den alligevel en proportionsforvrængning af debatten om velfærdssamfundets krise og nødvendige fornyelse. For det er ikke udgifterne til velfærdsservice - sundhed, skole, ældrepleje, osv. - der udgør den tungeste del af de offentlige driftsudgifter. Det er udbetalingerne til alle de medborgere, der modtager overførselsindkomst fra stat eller kommune. Udbetalingerne til folkepension, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, overgangsydelse, orlovsydelse, kontanthjælp, boligstøtte, børnecheck m.m. - tilsammen koster disse ydelser det offentlige knap 330 milliarder kroner i år. Det er mere end det samlede offentlige forbrug til lønninger, forvaltningsudgifter, velfærdsservice etc. For hver skattekrone, der kommer ind, udbetales de 57 øre til overførsels-modtagere. Overførslerne udgør næsten en tredjedel af Danmarks bruttonationalprodukt.

Det er præcis det faktum, der nu har udløst sommerens anden store - måske vigtigere - velfærdsdebat: Debatten om at få begrænset overførslerne. Det var LO's næstformand og flere tunge socialdemokratiske borgmestre, der mandag kom bl.a. statsministeren på tværs med pludselige udmeldinger om, at retten til overførselsindkomster må begrænses for at sikre, at velfærdssamfundets egentlige serviceydelser kan opretholdes.
"Hvis vi vil gøre den svagere del af befolkningen en tjeneste, må vi revurdere det synspunkt, at overførselsindkomster er en rettighed for hele befolkningen. Det gælder både børnechecken og efterlønnen," sagde Roskildes borgmester, socialdemokraten Henrik Christiansen, til Ugebrevet Mandag Morgen.
Tilsvarende toner lyder fra bl.a. Albertslunds borgmester Finn Aaberg (S), Odenses borgmester og KL-formand Anker Boye (S) og formanden for Forbundet af Offentligt Ansatte Poul Winckler, mens LO's næstformand Tine Brøndum peger på folkepensionen.
"Der er ingen tvivl om, at der er problemer på sygehusene, i børnepasningen og i folkeskolen. I en prioriteringsdebat må vi være parate til at se på, om folkepensionens grundbeløb som i dag skal være ens for alle eller gradueres," siger Tine Brøndum.
Som det fremgår på side 4 i dagens avis støtter SF's formand Holger K. Nielsen tanken om at graduere visse overførselsindkomster for at sikre økonomi til at opretholde det offentlige serviceniveau, hvorimod Venstres politiske ordfører Ulla Tørnæs er kategorisk imod at pille ved folkepensionen.Og Socialdemokratiets politiske ordfører Jacob Buksti forsikrede mandag efter et møde i partiets forretningsudvalg, at det aldrig bliver socialdemokratisk politik at skære i børnecheck eller folkepension.
Statsministeren har selv netop gentaget sin garanti om efterløn til alle 60-årige, omend regeringen i forbindelse med den forestående arbejdsmarkedsreform vil forsøge at få vedtaget en såkaldt fleksibel - omend garanteret - efterlønsordning med det formål at få søgningen til den reduceret.
I alt var der ved udgangen af 1997 "907.000 personer i alderen 15-66 år, der får deres underhold i form af overførsler fra det offentlige," hedder det i Finansministeriets redegørelse Den kommunale økonomi år 2005 fra juni måned.1 Alternativet til at tage visse ydelser fra visse af disse offentligt forsørgede er at sikre dem arbejde, så de kan forsørge sig selv. Ikke alle, men en ukendt, stor andel af de 900.000 kan og vil gerne løftes ud af den offentlige forsørgelse og vinde fornyet fodfæste på arbejdsmarkedet.
Det er den strategi til reduktion af overførselsindkomsterne, regeringen foretrækker, men selv om antallet af registrerede ledige er faldet markant de seneste år, så er det offentliges udgifter til overførselsindkomster kun faldet med halvanden procent - eller 4,5 milliarder kroner - i perioden 1995-98. Mange synes således at være flyttede fra de registrerede lediges rækker til andre kategorier af offentligt forsørgede.
Nedskæring af den offentlige service, forringelse af de gældende ordninger for overførselsydelser eller reducerede offentlige udgifter ved at bringe mange flere i arbejde. Det er de tre valgmuligheder for et hårdt presset velfærdssamfund og dens forvaltere i stat og kommune. Muligheder som fremtræder næsten lige ufremkommelige - politisk eller praktisk - og derfor har så svært ved at blive realiseret i mærkbart omfang.

Der er naturligvis én valgmulighed til. Farums Peter Brixtofte praler for tiden med, at hans egen strategi har gjort Farum til en af de kommuner, hvor man betaler mindst i skat. Brixtofte gør det - som flertallet af øvrige borgmestre og landspolitikere - til en dyd for borgerne at betale mindst muligt i skat. Man kunne sige, at de burde gøre det modsatte: Tage det ubehagelige ansvar på sig at skabe forståelse for, at de offentlige velfærdsgoder, som danskerne har fået stadig flere af, koster dyrt og forudsætter høj - og i de kommende år øget - skattebetaling.
Hvis man vil bevare velfærdsservice og overførsler i en tid med stigende efterspørgsel på grund af flere børn og ældre, ja, så må man betale mere i skat. Og eftersom danskerne i dag er dobbelt så rige og har et dobbelt så stort forbrug som i 1960'erne, så har de råd til det.
Hvis de alligevel ikke vil, så må det være fordi de faktisk foretrækker at bruge rigdommen til at købe bil nummer to frem for at købe en ny børneinstitutionsplads. Og så må de leve med ventelister og andre mangler og forringelser i den offentlige velfærd.
Den slags siger politikerne ikke. "Vi er populister. Vi skal genvælges," sagde Peter Brixtofte tirsdag i et debatprogram på DR's program 1.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu