Læsetid: 2 min.

Finanslov

26. august 1998

Arbejdsgivere efterlyser handling
*"Regeringen har fremlagt et uambitiøst statsbudget uden reelle besparelser. Det er forstemmende, at indgrebet over for det private forbrug med pinsepakken ikke følges op af et indgreb over for det offentlige forbrug," siger koncerndirektør Ib Christensen, formand for DI, i en kommentar til finanslovsforslaget. Han efterlyser konkrete initiativer til at øge beskæftigelsen og nedbringe antallet af arbejdsløse.
Til gengæld hilses nedsættelsen af selskabsskatten velkommen.
Også hos Dansk Arbejdsgiverforening, DA, efterlyser man konkrete initiativer.
"Vi må spørge, hvor regeringen har tænkt sig at finde 145.000 personer, når den samtidig garanterer efterløn til alle, der ønsker det, og ikke vil justere nævneværdigt ved orlovsordningerne," siger DA-direktør Ole Krog.

LO: Fornuftig og uden dramatik
*Der er tilfredshed i LO med regeringens finanslovsforslag, men formanden Hans Jensen efterlyser ligesom arbejdsgiverorganisationerne konkrete bud på, hvordan regeringen fortsat vil sikre en beskæftigelsesfremgang.
"Selv om den overordnede stramhedsgrad er i orden, mangler der nogle bud på, hvordan strukturerne i økonomien kan forbedres, så beskæftigelsesfremgangen kan fastholdes de kommende år," siger Hans Jensen, der mener, at arbejdsmarkedets parter i højrere grad skal inddrages i debatten om fremtidens arbejdsmarked.
I Dansk Metal er man tilfreds med, at finanslovsforslaget lægger op til flere i
arbejde og færre i arbejdsløshedskøen.

Vismænd er tilfredse
*Vismændene i Det Økonomiske Råd er godt tilfredse med regeringens finanslovforslag. Det falder inden for det, formandskabet i Det Økonomiske Råd mener er fornuftigt i landets nuværende situation.
"Der er ingen overraskelser i forslaget. Det følger den grad af økonomiske stramninger, vi på forhånd havde ventet. Og forslaget falder inden for det fornuftige med de nuværende konjunkturer," siger sekretariatschef i Det Økonomiske Råd, Peder Andersen.
Han peger på, at vismændene har slået på, at det er vigtigt med langsigtede reformer af arbejdsmarkeds- og pensionspolitikken samt efterlønnen. Det er efter vismændenes mening vigtigere end en milliard kroner fra eller til på finansloven.

Landmænd føler sig glemt og klemt
*Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, klager over, at regeringen ikke viser forståelse for landmændenes pressede situation.
"Vi er inde i en periode, hvor landbrugets indtægter rasler ned, og i sidste folketingsår blev landbruget pålagt nye byrder for omkring en mia. kr. Finanslovsforslaget fortsætter desværre den linje," siger Gæmelke, og nævner i flæng de stadig højere krav, der stilles til fødevarekvalitet, miljø og dyrevelfærd: "Vi vil gerne leve op til kravene, men nu spænder regeringen altså ben for den gode udvikling," siger han.

CD efterlyser mærkesager
*CD efterlyser en debat om, hvad skattekronerne skal gå til:
"I de kommende forhandlinger om finansloven har CD flere krav. Det drejer sig om en reduktion af de kommunale ejendomsskatter, grundskyldspromillen, som skal sættes ned, så det kan mærkes. CD's krav skal ikke mindst ses i lyset af pinsepakkens overfald på boligejerne. CD vil nedsætte selskabsskatten og nedbringe det administrative bøvl," siger partiets finanspolitiske ordfører, Peter Duetoft.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her