Læsetid: 3 min.

Finanslov styrker dansk film

26. august 1998

Dansk film er blevet kraftigt tilgodeset i det nye forslag til finanslov

Dansk film kommer nu for alvor på plakaten. Film-området er prioriteret meget højt i Kulturministeriets finanslovsforslag, som kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) i går fremlagde på et pressemøde.
"Det er oplagt at satse på dansk film. Dansk film er inde i en gevaldig udvikling. Sidste år steg bigrafbilletsalget til danske film med 37 procent. Danmark har i øjeblikket en række lysende talenter inden for film, og vi modtager internationale priser i udlandet," sagde kulturministeren.
Filminstituttets direktør, Henning Camre, er glad på filmens vegne og ser de mange filmpenge som en udfordring:
"Vi har det meget godt med det her, for vi kommer ikke fra en position, der hedder 'nu må I hjælpe os, for ellers synker skibet.' Men vi er nødt til at kunne leve op til at modtage så mange ekstra midler og bruge dem ordentligt," siger han til Information.
Ifølge forslaget vil dansk film over de næste tre år gå fra at modtage 200 millioner om året til 350 millioner i 2001 - svarende til en stigning på 75 procent.
Det vil ske gradvist med 50 millioner kroner mere til næste år, 100 millioner mere i 2000 og 150 millioner mere kroner i 2001.
Elsebeth Gerner Nielsen påpegede, at det store beløb skal hjælpe være med til at bibeholde vores tilknytning til den danske kultur.
"Ikke mindst børn og unge er blevet vant til at tilegne sig verden gennem de elektroniske medier. Film og fjernsyn betyder stadig mere for den måde, vi opfatter verden på. Hvis vi ønsker, at de unge skal have en stærk tilknytning til den danske kultur og det danske sprog, er det ganske enkelt nødvendigt, at de også får en introduktion til det. Det er enormt problematisk, hvis der ikke findes danske alternativer til amerikanske film."
"Vi skal ikke støtte dansk film, bare fordi vi har en Lars von Trier og en Bille August. Det handler også om at byde globaliseringen modstand, og så fastholde nogle af de talenter, der kommer ind på film-scenen," sagde Elsebeth Gerner Nielsen.

Penge til tre områder
Filmpengene skal bruges på tre vigtige områder, forklarede kulturministeren:
Produktionen af danske film, distributions- og markedsføringsområdet og bevaringsområdet.
Det affødte straks spørgsmål fra de fremmødte journalister, der ville vide, hvordan man kan sikre sig, at pengene fordeler sig rigtigt, og hvorfor der skulle bruges penge på distribution, der tilsyneladende fylder så lidt ved siden af udviklingen af de unge filminstruktører.
"Dels ved at vi sætter procenter på, hvordan pengene skal fordeles, og dels ved at Filminstituttet får som opgave, at holde hånd i hanke med, hvordan pengene fordeles," svarede Elsebeth Gerner Nielsen.
Med hensyn til distributionspengene sagde Filminstituttets direktør Henning Camre til Information, at filminstituttet i de senere år er gået ind og har dækket nogle af de danske spillefilms lanceringsudgifter, som ofte koster en lille million kroner:
"Det handler jo ikke bare om at sætte nogle annoncer i avisen, men om at skabe en interesse og en forventning hos publikum. Som det er nu, starter lanceringen ofte alt for sent. Biograferne kan også gøre mere for at skabe en interesse for danske film. Jeg ved de driver forretninger, men hvis de vil være en del af kulturbilledet, må de påtage sig en vis forpligtelse," sagde hennign Camre.

Ekstra statspenge
Den øgede filmstøtte går umiddelbart ikke ud over andre kulturelle områder, da der ikke er tale om en omfordeling af fast afsatte kulturkroner. Filmpengene er en ekstra statslig bevilling, der kommer fra en "omdisponeringspulje", som kulturministeriet har søgt om penge. Derudover har ministeriet selv sparet 37 millioner kroner på reserverne.
Men ikke kun filmområdet er tilgodeset. Statens Kunstfond, der fik tilført 10 millioner kroner til den samlede støtte i år, vil i 1999 få 25 millioner ekstra, 35 millioner mere i år 2000, og endelig 40 millioner kroner mere i 2001.
"Især billedkunstområdet er prioriteret i den bevilling, der er givet," sagde Elsebeth Gerner Nielsen.
På besparelsessiden vil kulturministeriet som nævnt reducere sine reserver og nedtrappe driftstilskuddet til kunstmuseet Arken med to millioner kroner hvert år frem til år 2001.
Tilførslen af penge til teaterområdet har stort set været uændret i de sidste mange år. Men Elsebeth Gerner Nielsen understregede, at niveauet på det område har ligget højt længe.
"Jeg har ment, at det i høj grad er vigtigt at satse på nogle medier, der appellerer til de unge. Fordi den afgørende kulturpolitiske satsning ligger på filmområdet, er det ikke ensbetydende med at alt andet er uinteressant," understregede Elsebeth Gerner Nielsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu