Læsetid: 4 min.

Firserkunsten var mere end det vilde maleri

1. august 1998

Firserne bar kimen til mange af halvfemserkunstens udtryksformer, viser seværdig udstilling i Rooseum, der i anledning af sit ti-års jubilæum bedriver kunsthistorie på den nærmeste fortid

UDSTILLING
Nu nærmer vi os med stormskridt det næste sekel - og dermed det næste årtusinde. Firserne synes allerede længst tilbagelagt. Men hvordan havde vi det egentlig i firserne? Det sp¢rgsmål stiller man uvægerligt sig selv, når man træder ind i Rooseums store turbinehal i disse dage. Den indre film begynder at køre, og man ser sin egen personlige historie passere revy ved siden af de store avisoverskrifter, firsernes distinktive træk, som er blevet vores fælles historie. 'Sortefirserne', som dette årti er blevet kaldt.
Det var årtiet, der betød venstrefløjens undergang, jerntæppets fald, yuppie-kulturens fremkomst, de mange finanskrak. Årtiet, hvor cafékulturen erobrede Københavns indre. Det var konservatismens år, hvor USA blev regeret af Reagan, og Storbritannien af Thatcher, og vi herhjemme blev diverteret med Schlüters optimistiske rævesmil, der tonede frem på skærmen i tide og utide, suppleret af TV-avisens grafik med de stødt stigende arbejdsløshedskurver. Mange af os var bange dengang i firserne.
Efter frigørelseseuforien i tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne kom arbejdsløshed og aids som en kold tyrker og forvandlede udviklingsoptimisme, livseksperimenter og smukke, socialistiske visioner til angst og bæven. De dystopiske subkulturer vandt frem. Uret synes sat tilbage, samtidig med at den elektroniske teknologi stormede frem. Sort sol leverede dyster baggrundsmusik til punkerne, mens Nick Cave underholdt i pauserne. Det var en tid i mol, hvilket også billedkunsten afspejledede.

Simulations- og metakunst
Omkring 1980 blev der taget nye initiativer inden for malerkunsten. En stærkt citerende, postmoderne og neoekspressiv kunst så dagen lys. De unge kunstnere troede ikke længere på det originale, auratiske kunstværk, der kunne bidrage med nye ismer. Det handlede overfladisk set om de unges eget liv, men viste sig ved nøjere eftersyn at være andet end den unge kunstnergenerations opgør med minimalisme og maleforbud.
De vilde malere bedrev simulations- og metakunst, hvorved de på mange måder lagde op til halvfemserkunstens konceptuelle bestræbelser. Og ved siden af dem voksede en ny, yderst spændende generation af skulptører frem.
Det er denne stemning, som Rooseum med sin aktuelle udstilling forsøger at fremmane. Rooseum er selv et produkt af firserne. Dette kunsttempel blev skabt for ti år siden i det gamle Gasværk i Malmø af kunstsamleren og industrimagnaten Frederik Roos. Hans store samling af nordisk og international firserkunst var rygraden i Rooseum, men ved hans død i 1991 måtte man sælge ud af den internationale samling, der nu er spredt for alle vinde.
I anledning af jubilæet har man imidlertid hjemlånt en stor del af samlingen, som rummer værker af nogle af de mest markante, internationale firserkunstnere, hvis stil og mentalitet viser spændvidden i det vidtforgrenede, heterogene fænomen, som firserkunsten er. Her ses den italienske transavantgarde, de tyske vilde, postmoderne kunstnere fra den amerikanske Øst- og Vestkyst ved siden af kunstnere som f.eks den forrygende, men helt særegne, britiske skulptør Antony Gormley og vores egen Per Kirkeby, udstillingens eneste danske bidragyder.

Fragmenteret virkelighed
I firserne stod det for alvor klart, at virkeligheden ikke lod sig sætte på én enkelt formel. Den var på mange måder et gøglebillede, som man annammede igennem medierne. Virkeligheden var en fragmenteret konstruktion uden sammenhæng, og uden nogen bagvedliggende sandhed.
Væren var i udtrykket, og semiotikken blev et væsentlig videnskabelig redskab til at afkode 'virkelighedens' mangetydige tegn. Forestillingen om en fast subjektiv identitet smuldrede, hvilket udstillingens bidrag af Cindy Sherman og Barbara Kruger - begge fra firserkunstens epicenter New York - nok vidner tydeligst om. Cindy Shermans epokegørende fotografiske selviscenesættelser - der bidrog kraftigt til at cementere fotografiets status som fuldgyldig kunstnerisk udtryksform fra firserne og frem - viser kvindelighedens vaklende identitet under det maskuline 'skopiske regime', dvs. mandens objektgørelse af kvindeligheden i massemediernes stereotype kønsfremstillinger.
Barbara Krugers forbrugerkritiske approprierede truismer forlængede ideologikritikken ind i firserne. Jeff Koons simulations-kunst er også repræsenteret. Hans lille tog "Jim Beam" med godsvognene med tømmer, støbt i rustfrit stål, er et veritabelt stykke metakunst, der undergraver hele det auratiske værkbegreb på en måde, der stadig virker ny og overraskende - og morsom. Morsom er også den italienske transavantgardist Sandro Chrias lille, glade gris, der ligger på lossepladsen og slikker sol. En lyrisk-humoristisk kommentar til menneskehedens ulidelige svineri.

Rigt årti
Det er faktisk det, der slår én ved mødet med de mange værker fra firserne. De er langt fra alle i mol. De er der i øvrigt næsten allesammen, disse velkendte og for længst kanoniserede kunstnere - hvoraf nogle få er døde, som Keith Haring og Jean Michel Basquiat. Tilsammen viser de, hvor hvor rigt årtiet var på kunstneriske udtryk. Også på helt nye eksperimenter med fladen - som f.eks. Sigmar Polke, Giuseppe Spagnolo, Julian Schnabel, Gerhard Merz m.fl.
Men efter nogle dage står et af værkerne stærkest tilbage i erindringen: Det er Antony Gormleys stadig chokerende skulptur på førstesalen: "Fald", fra 1989. To elskende mennesker i bly ligesom hænger i luften, skønt de er placeret på gulvet. Det er en menneskekonception, der parrer firernes dystopiske visioner med arketypiske billeder af de forstenede mennesker i Pompeji. Mennesket er dømt til repetitive handlinger som elskov - og til døden.

*Tilbage til firserne. Allerede? Rooseum, Gasverksgatan 22, Malmø. Ti.-sø. 11-17, to. 11-20. Til 30. aug.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her