Læsetid: 3 min.

Fiskere har lært at elske kvoter

5. august 1998

Kvotesystemet har tvunget fiskerne til at forbedre kvaliteten af de landede fisk, og det har skæppet godt i kassen, siger formanden for Thyborøn-fiskerne

Det er ikke bare landmænd, der diskuterer fødevarernes kvalitet.
Fiskerne gør det samme. De erkender, at det frie fiskeris tid er forbi, og det har gavnet både kvaliteten og indtjeningen, mener formanden for Thyborøn-fiskerne, Flemming Kristensen:
"Vi er faktisk blevet tvunget til at tænke mere på kvalitet. Kvoterne betyder, at det gælder om at få mest muligt ud af de mindre mængder, vi har til rådighed. O.K - vi vil gerne have større kvoter, men på den anden side er fiskerne begyndt at tænke mere kreativt." Bl.a. får fiskefartøjerne bedre frysefaciliteter, og fisken bliver pakket i kasser på havet, ét lag i hver kasse:
"Det med kvalitet smitter: Når først én begynder, og tjener gode penge, så følger andre med."
En indtjening på en halv million er i dag typisk for de almindelige fiskere i Tyborøn, men skipperne tjener som regel mere.

Et god forretning
1997 var et "nogenlunde godt år", som formanden udtrykker det - oversat til københavnsk betyder det noget i retning af et rigtig godt år, hvor der blev landet 363.000 ton fisk til en værdi af 550 millioner kroner i Thyborøn.
De gode tider er fortsat ind i 1998. I første halvår havde fiskeriauktionen en omsætningsstigning på næsten 19 procent, mens de samlede landinger i Thyborøn i første halvår steg med 28 procent i vægt og 42 procent i kroner.
Sammenfaldet af "fornuftige priser" i konsum- og industrifiskeriet, ser formanden som en enestående chance for at forny flåden:
"Både for at kunne gøre kvaliteten af den fisk, der landes, endnu bedre. Men også for at forbedre arbejdsforholdene for folkene ombord. Og så skal vi have nye fartøjer for at få unge mennesker ind i erhvervet. De kan ikke overtage fartøjer med 25-30 år gamle fartøjer med store vedligeholdelsesudgifter."

Alt kan spises
Trods de fede tider, har flere undersøgelser vist, at det er svært at få frisk fisk i storbyerne. hvordan kan det være?
"Fiskehandlerne - og dermed forbrugerne - vil ikke betale, hvad det koster. Gå ned på auktionen i Thyborøn; dér kan du se, hvordan en fisk skal se ud. De gode fisk er der hver eneste morgen. Hvis viljen var der, kunne forbrugerne købe dem overalt i Danmark. Men 99 procent ryger til eksport, de bliver kørt sydpå og er fremme i løbet af 24 timer. For ingen vil sælge en torsk til 15 kroner kiloet, hvis han kan få 30 kroner."
"Den fisk, der bliver solgt til danske kunder, egner sig udmærket til filetering, men den er ikke egnet til at ligge i en fiskeforretning. En superfisk skal spises samme dag, den bliver solgt på auktionen."

Alt kan spises
Thyborøn havn er Danmarks næststørste havn for industrifisk, og den tredjestørste for industri- og konsumfisk tilsammen.
I grunden mener Flemming Kristensen, at alle fisk kan spises, også de traditionelle industrifisk, hvis bare de behandles rigtigt:
"Det gælder både for hestemakrel og blåhvilling, men også for tobis. Hvis du tager til udlandet, spiser de alt - og når danskere er på ferie sydpå, synes de det er vældigt interessant at prøve noget nyt. I Danmark bruger vi f.eks. hovedsageligt hestemakrellen i industrien, mens Holland har succes med at eksportere hestemakrel til Japan."
Konsumfiskeri efter hestemakrel passer fint til dansk fiskemønster: "Hvert år trækker hestemakrellen fra den norske kyst gennem Nordsøen mod Holland præcis på det tidspunkt, hvor tobisfiskeriet klinger af. Det kunne blive et fint nichefiskeri og et alternativ især for de mindre fartøjer, der ikke har mulighed for at tage de lange rejser."

Det skæve Danmark
Side 3: Havet er blevet alletiders levevej, Kærlighed og den svære frelse

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her