Læsetid: 4 min.

Flexorlov får kold skulder

8. august 1998

Arbejdsminister Ove Hygum (S) vil hverken frede efterlønnerne, eller gøre børnepasnings- orloven mere populær. Men de svageste vil han gerne hjælpe

Arbejdsminister Ove Hygum (S) skyder den børnepasningsballon ned, som den radikale Anders Samuelsen sendte op i sidste uge.
Forslaget gik på at gøre de 13 ugers børnepasningsorlov mere fleksibel, så orloven kunne spredes ud over en periode.
"Vi skal have trepartsdrøftelser om sagen, så jeg har ikke lagt mig fast. Men da børnepasningsorloven ikke må koste mere, bliver det besværligt at gennemføre for eksempel Anders Samuelsens forslag på området. Det ville absolut gøre mig noget, hvis for eksempel 30.000 ekstra tog børnepasningsorlov. Vi er ikke optaget af at få udgifterne til at svulme op," siger Hygum.
En fleksibel model for børnepasningsorlov ville uden tvivl få flere, særligt mænd, til at søge orloven.

Fokus på de svageste
Samtidig kridter Hygum skoene til efterårets arbejdsmarkedsreform. Flere i det socialdemokratiske bagland ønsker at opretholde en regel for dagpengemodtagere mellem 50-59 år, der betyder, at de ikke kan ryge ud af dagpengesystemet. Men Hygum siger nej.
"De seneste tal, jeg har set, siger, at de 50-59-årige klarer sig godt i jobsøgningen. Efteråret byder på reformer på området, og så ser vi på hele sammenhængen," siger Hygum.
Den faldende ledighed giver Hygum og hans arbejdsministerium et luksusproblem: pludselig bliver de svageste af de ledige på dagpenge efterspurgt, og det viser sig, at de ikke kan passe et arbejde.
"Jeg har hørt, at der er 7-10.000 ledige i systemet, der er såkaldt svage. De skal løftes i beskæftigelse via en mere individuel behandling. Bl.a. via et mere systematisk samarbejde mellem arbejdsmarkedsrådene, AF og kommunerne", siger han og afviser, at AF-systemet skal ændres gennemgribende.
"Vi er med den fremrykkede aktivering effektivt ved at lukke af for tilgangen til gruppen af de svageste ledige. Nogle af de ressourcer, der frigives via den faldende ledighed, skal bruges til at trække de svageste i gang," siger han.
Som forberedelse til arbejdsmarkedsreformen har det såkaldte 2005-udvalg, gennemgået effekten af de hidtidige reformer og foreslået effektiviseringer.

Trepartsforhandlinger
Den 31. august, klokken ni, vil Arbejdsministeriet starte såkaldte trepartsdrøftelser, mellem LO, DA og regeringen. Først da vil regeringen præsentere sin holdning til 2005-udvalgets rapport og regeringens anbefalinger.
"Da kølen til den nuværende arbejdsmarkedsreform blev lagt i 1993-94 var der 13 procent ledighed. I dag er den på seks en halv. Det stiller andre krav, og vi følger brancherne nøje. Vi skal bl.a. se på udnyttelsen af ressourcerne i uddannelsesaktiviteterne," siger Hygum.
"Vi er også optaget af at få de unge tidligere i gang og de ældre til at trække sig senere eller mere gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet".
"Arbejdet går bl.a. ud på at skabe en efterlønsordning, som er mere fleksibel, og som færre benytter sig af. Men 60-årsgrænsen og satserne piller vi ikke ved. Og vi indfører også den efterlønsgaranti. Med garantien er jeg sikker på, at hamstringen af ordningen vil stoppe," siger Hygum.
I øvrigt afviser arbejdsministeren at ændre dramatisk på dagpengereglerne i den kommende reform.
Et forslag fra Troels Østergaard Sørensen i Information i går, der går ud på at forkorte dagpengeperioden for at få de ledige til at søge flere jobs, skydes også ned.

Fakta - De er udenfor

*Der er omkring 180.000 ledige i Danmark. Derudover er der en stor gruppe personer, der kan arbejde, men hverken er i arbejde eller registreret som ledige. Hvor stor ledigheden er, hvis man regner dem med, er det ikke umiddelbart muligt at afgøre.

*Hurtigst tilgængelige for arbejdsmarkedet er de registrerede ledige i dagpenge og bistandshjælpssystemet. I juni måned i år var der 181.200 ledige (sæsonkorrigeret). De er i princippet alle parat til at gå i arbejde.

*Næste kategori er folk på orlov. De er ikke i arbejde, men størstedelen står parat til at vende tilbage til arbejde, efter orloven er slut. I første kvartal i år talte de 45.000 personer.

*I samme kvartal var godt 27.000 dagpengemodtagere i uddannelsesordninger. Heraf er den store post personer, der tager en ordinær uddannelse, mens de modtager understøttelse. Det gør 19.000 personer. Når uddannelsen er slut, vil de fleste være parat til et arbejde.

*Omkring 90.000 bistandsklienter er ikke tilmeldt AF. Det er dem, som kommunerne har skønnet, ikke kan udfylde et normalt job. I denne gruppe, er der dog også personer, der sagtens vil kunne gå ind på en arbejdsplads, men midlertidigt ikke er tilgængelige for arbejdsmarkedet. For eksempel på grund af barsel eller et brækket ben.

*Ca. 275.000 personer er på førtidspension. En del af dem både vil og kan arbejde på fuld- eller deltid. Men hvor mange det er, er der intet overblik over. En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet fra juni viser, at knap halvdelen af dem, der havde været på førtidspension i mindre end to år hellere vil arbejde.

*Endelig er der omkring 140.000 personer på efterløn og lige godt 40.000 personerne på overgangsydelse. En del af dem menes, at have lyst til at arbejde mere end de 200 timer, de må i dag.

*Derudover er der omkring 50.000 personer, der er i støttet beskæftigelse, dvs. jobtilskud, jobtræning osv.jass

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her