Læsetid: 1 min.

Folk

12. august 1998

Henrik N. Knudtzon
*Blandt dagens 60 års fødselarer finder vi generalsekretær i Kongelig Dansk Aero-klub Henrik N. Knudtzon. Vi noterer fra den tilsendte biografi, at han også har været formand og bestyrelsesmedlem i Det Borgerlige Frihåndsskydeselskab af 28. juni 1776.

David Oddsson
*Den islandske statsminister David Oddsson aflægger fra i dag et besøg i Grønland. Han kan så passende rejse det spørgsmål, om det ikke ville være mere logisk, om de to øer byttede navn.

Jytte Andersen
*Bolig- og byministeren er denne onsdag ude at slumme sammen med den københavnske bykonge Jens Kramer. De besøger Kongens Enghave og Holmbladsgadekvarteret - to områder, der er udpeget som kvarterløftprojekter.

Peter Sabroe
*I Århus er der i eftermiddag audition for børn, der vil være med i musical'en Demokraten. Det er agitatoren og børnevennen Peters Sabroes liv, der skal sættes musik til.

Necmettin Erbakan
*Tyrkiets tidligere ministerpræsident skal i dag vidne for statssikkerhedsdomstolen i Ankara. Han sigtes for i en tale at have opildnet til had. Det er da vist ikke helt ualmindeligt i det miljø.

Jonas Kazlaukas
*Lithauens landsholdstræner i basketball har taget sin afsked efter holdets kvartfinalenederlag til Rusland ved VM i sidste uge.

Candice Bergen
*Skuespilleren Candice Bergen var journalist i tv-serien Murphy Brown. Nu vil CBS have hende til at arbejde som ægte journalist i nyhedsprogrammet 60 Minutes. Life imitates art.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu