Læsetid: 1 min.

FOLK

18. august 1998

Inga Nielsen
*Vor store sopran synger titelpartiet i Madame Butterfly, som har premiere på Det Kgl. Teater i aften. Det er nok håbløst at ringe og høre, om der er billetter.

Prince
*Manden, der tidligere var kendt som Prince, giver i aften koncert i Valbyhallen. Det symbol, han nu anvender i stedet for et navn, findes desværre ikke på redaktionens tastatur.

Svend Aage Madsen
*Århus Sommeropera har i aften premiere på en opera bygget over Svend Aage Madsens pragtværk Tugt og utugt i mellemtiden. Det er svært at se den for sig som opera.

Peder Kragerup
*En alsidig skikkelse i dansk musik, komponisten, kapelmesteren, dirigenten, produceren, akkompagnetøren m.m. Peder Kragerup fylder 50 år i dag. Hans måske vigtigste job er som uofficiel huspianist for herværende dagblad.

Filosoffer
*150 filosoffer fra hele verden mødes i dag i Genève for at diskutere emnet Hvordan kan jeg leve i fred med mig selv og i harmoni med omgivelserne. Konferencen varer fire dage, men vi er villige til at vente på svaret.

Erling Bjøl
*På forlaget Gyldendal udsender professor Erling Bjøl i dag bogen Hvorfor krig? Han skriver faktisk så godt, at man kunne fristes til at læse den, selv om man er opflasket med hans skrifter som pensum.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu