Læsetid: 7 min.

En forelskelsesjunkie taler ud

4. august 1998

Byens mænd og kvinder søger, men erkender sjældent. Vil kun have forelskelsens rus, fordi de - ensomme og identitetsløse - ikke har noget at byde på i et kærlighedsforhold

Den natlige jagt på byens caféer efter forelskelsen forløses i suset, når han sprøjter den nye kvinde ind i årerne. Rodløsheden forsvinder i rusen, og meningen med livet er denne nye kvinde. Hendes krop, hendes lugt og latter.
Men efter tre måneder vågner han, Lars Kaalund, igen op med ondt i ensomheden - ikke i nosserne.
For kvinden kunne alligevel ikke bære ansvaret for at skulle give et liv mening.
Derfor må hun byttes ud med en ny, og forelskelsesjunkien fortsætter sin jagt på rusen, der kan få ham til at glemme, at han ikke kan finde ud af sit liv.

Kærlighedens kunst
"Jeg så, hvordan jeg var fanget som en mus i en trædemølle i jagten på forelskelsen. Jeg sagde til mig selv, at det var rusen, jeg ville have. Der, hvor det går amok. Det, der kommer efter forelskelsen, var ligesom for kedeligt," siger Lars Kaalund, 34 år og for ikke så længe siden nyudnævnt direktør på Østre Gasværk. Her bliver hans første stykke en afsøgning af kærlighedens vilkår i Kaalunds eget univers - det postmoderne byliv - i form af en nyfortolkning af intet mindre end Romeo og Julie.
Men det er ikke det første stykke Kaalund lader kredse om kærlighedens kunst. For to år siden fulgte publikum til stykket Kunst på Dr. Dantes Aveny den unge mand Vincent: En Don Juan der ikke kunne finde ud af den virkelige kunst - at turde elske.
"Flere af mine stykker har jeg brugt til at finde ud af, hvad jeg mener om kærligheden. De handler om at være i en situation, hvor man går fra den ene forelskelse til den anden, og ikke kan finde ud af at komme videre til kærligheden. Det er en hård livsstil, men også en form for fælde, man ikke kan slippe ud af, før man indser nogle ting."
Fælden er ifølge Kaalund, at bymenneskene i deres konstante søgen efter et ståsted forveksler længslen efter identitet med længslen efter kærlighed.
"I dag mødes vi uerkendte og ensomme. Vi har ikke på forhånd givne holdepunkter, der retter os ind på, hvordan vi skal forstå os selv. Længsel efter at forstå sig selv blandes sammen med længslen efter kærlighed. Dermed sker det farlige, at meningen med livet skal komme fra den person, man forelsker sig i. Kærligheden bliver en slags erstatningsreligion. En person bliver svaret på vores søgen. Vi guddommeliggør kærligheden, og sætter den anden op på en piedestal, som han eller hun selvfølgelig falder ned fra kort tid efter, fordi et menneske ikke kan bære ansvaret for et andet liv på sine skuldre. I stedet for at se ind i os selv og finde ud af, at det ikke var den person, der var noget galt med, skifter vi hende hurtigt ud med en ny. Og det er ikke et spørgsmål om modenhed, for jeg ser det fortsætte langt op i fyrrene."

Flugt fra ensomheden
En forelskelsesjunkies opførsel kunne forveksles med egoisme - og er det vel også på en måde, fordi relationerne kommer til at handle om, hvad jeg, jeg, jeg har behov for. Men i virkeligheden er det ensomhed, der lokker os i fælden, mener Kaalund.
Som uerkendt og søgende menneske har man ikke noget at give af i et kærlighedsforhold. Derfor spiller samfundet så meget ind på, hvordan vi har det med kærligheden.
"Ensomhed er menneskets grundvilkår, men det bliver mere udtalt nu, fordi du ikke har noget at tro på i en tid med sekularisering og ideologiske sammenbrud. Man tror jo også for at komme sin ensomhed til livs. Den samhørighed vi i dag har med en gruppe, hviler desuden på et utrolig spinkelt grundlag i forhold til, hvis du var engageret i et parti, eller du kom i en kirke."
I stedet for de værdier fællesskabet før kunne tilbyde, bliver vi hedonistiske junkier, der ikke kan finde andet indhold i tilværelsen end at trykke den af i suset, opturen, af den næste forelskelse.
Grunden til, at det lige er forelskelsen, der er blevet byungdommens nyeste stof, er at dens anatomi passer som hånd i handske med markedsøkonomiens leflen for de menneskelige drifter - i jagten på oplevelser og spænding er forelskelsen sprængstof.

Brug og smid væk
"Hvad handler forelskelse om," spøger Kaalund, og hans svar finder afløb i en kritik af den vækstdominerede brug og smid væk-kultur.
"Forelskelsen er nært beslægtet med markedsøkonomiske principper. Den handler om at få, at tage den anden og om at opnå tilfredsstillelse. Vi konsumerer forelskelser."
Markedet har for længst gennemskuet, at længslen sælger: "Film som Titanic er bare Romeo og Julie på en skude. Den viser, at kærligheden er umulig, og folk elsker det, fordi mange oplever, den er umulig for dem selv," siger Kaalund, der i sin Romeo og Julie lader de elskende få en chance til at fortsætte fra forelskelsens vanvid til kærligheden - og vil selvfølgelig ikke allerede nu afsløre om det lykkes. "Jeg er ikke moralist. Folk må selv om, hvad de propper i tilværelsen. De skal bare ikke bilde sig ind, at forelskelse er kærlighed, eller at man kan købe den. Kærlighed handler jo også om at modtage, ikke bare bruge og smide væk."
Hedonistiske junkier identificerer sig uden problemer med sex. Hvilket gælder for både mænd og kvinder. Sex er relationer mellem kroppe, og kroppe kan skiftes ud, når de ikke længere tilbyder nye overraskelser. Markedet stimulerer ligeledes denne drift ud i det perfektionistiske, fordi den appellerer til det bredeste publikum overhovedet - os alle sammen, mener Kaalund.

Kærlighed er grænser
Kærligheden gøres til en ideologi, hvilket den selvfølgelig ikke kan bære. Men det er ikke der, erkendelsen ligger for Lars Kaalund.
"Vi har det dårligt med at erkende, at kærligheden er en begrænsning. Individets frihedsproces må ende med opdagelsen af, at friheden er lige så stort et fængsel. Du er jo ikke fri i dig selv. Den eneste mening med at eksistere er for mig at se, at du er sammen med andre. Problemet er, at du kan fungere udmærket i et samfund, selvom du har store problemer i et kærlighedsforhold."
"Og hvem har lyst til at være selvkonfronterende i et parforhold, hvis man ikke kan se et formål med at arbejde med sig selv, men hellere vil tilfredsstille sine lyster. Men hvis du springer erkendelsen over, hvordan kommer du så videre som menneske? Sker der noget oven i knoppen, eller er du blevet reduceret til et dyr?"
Underholdningsindustrien eskalerende succes skyldes ifølge teaterinstruktøren, at den har tilbudt de fællesskabsløse et fællesskab.
"De fleste af os er på jagt efter en position. Vi lægger al energien i karrieren, og det vi samles om er ret tyndt. Underholdning feks. Jeg ved godt, det lyder som en gang hippiesnak, og at der er brug for de frie markedskræfter. Men der er meget lidt modstand til: Jeg vil have. Som jo også står i modsætning til kærlighedens væsen: Jeg giver. Vi mangler en kraft at samles om, så det hele ikke bare bliver ligegyldigt."

Tilbage til det kristne
I virkeligheden lyder det, som om Kaalund, mener vi skal vende tilbage til kristendommen, som svaret på alle vores kvaler?
"Jeg er jo ikke selv religiøs. Men jeg vil gerne have nogle af de ting, et ståsted tilbyder. Den kendsgerning, at troen er blind, gør det så svært for det moderne menneske at hoppe på en eller anden bestemt vogn, fordi de skal have det til at harmonere med tyngdeloven. Men jeg tror, vi skal vejen rundt om nyreligiøse bevægelser og andet hokus pokus. Mit utopi er, at vi kan samles om nogle fælles værdier for, hvad kærlighed er."
"Vi har brug for at lære, at kærlighed ikke bare er noget, der kommer dumpende ned til os, men at den kræver selverkendelse. Dernæst skal vi lære at træffe valg."
"Spørgsmålet er så, hvad det er, der skal give os grundlaget for at vælge. Moral i dag er bundet i din egen samvittighed, men tager man utroskab som en mulighed for at være ansvarlig omkring sine drifter, så behøver det jo ikke at være en stor moraliserende ting, at man vælger ikke at volde sin elskede ondt," siger teaterinstruktøren, Lars Kaalund, der selvfølgelig erkender, at han selv bruger sex i sine stykker som salgbart virkemiddel.
Og i øvrigt lader karrieren som chef for ét af Danmarks største teatre fylde alt for meget.

*De seneste artikler i serien om mænd og manderoller blev bragt den 21., 25., 29., og 31. juli. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her