Læsetid: 6 min.

Forsvar for den store stat

5. august 1998

Det offentlige forbrug kan sagtens blive ved med at stige, mener den unge socialdemokratiske stemmesluger Lotte Bundsgaard

"Det er nærmest gjort til en sandhed, at det offentlige forbrug skal stige langsommere end det private. Og det vil jeg gerne sætte spørgmålstegn ved. Det kan måske godt lyde gammeldags venstreorienteret, men jeg mener ikke nødvendigvis, at borgerne bliver mere ansvarlige af at have flere penge i lommerne," siger Lotte Bundsgaard, folketingsmedlem for Socialdemokratiet siden valget 11. marts.
Hun tager imod i sin kolonihave i Odense. Efter valget til Folketinget har hun valgt at holde journalister uden for hjemmet. Interessen for den 25-årige fynbo, der overtog Ritt Bjerregaards kreds og røg ind på top ti-listen over valgets største stemmeslugere, blev for stor.
Hun sidder nu som den tredjeyngste folketingsrepræsentant for det parti, der stod bag opbygningen af velfærdssaten. Men kan velfærdsmodellen stadig bruges til noget, når hun sidder som ældste partimedlem i salen?
"Det kan den, hvis vi stopper ghettoiseringen af den svageste gruppe i samfundet. I dag placerer vi dem langt væk fra os andre, vi tager dem ikke med på arbejdsmarkedet, og vi sender vores børn til andre skoler, end de skoler, som deres børn går på. Hvis vi skal blive ved med at synes, det er i orden at betale høje skatter og være et fællesskab i Danmark, er det nødvendigt at kende hinanden. Og det gør vi kun, hvis vi møder hinanden," siger Lotte Bundsgaard, men erkender i samme åndedrag, at det ikke er let.
"Det kræver, at man går radikalt til værks. Der skal satses meget mere på at bryde den sociale arv. Vi skal ikke være bange for at tvangsfjerne nogle flere børn. Og vi skal pumpe mange penge i arbejde i ghettoerne. Det kan ikke være rigtigt, at der er områder, hvor børn vokser op med forældre og bedsteforældre, der aldrig har gået på arbejde."

Støttet arbejdskraft
"Men arbejdsgiverne og lønmodtagerne må også tage et større ansvar for de udstødte."
"På trods af, at man kan få tilskud til at ansætte folk, hvis arbejdsevne ikke er optimal i forskellige typer skåne- eller flexjob, er det stadig svært at få dem ind på arbejdspladserne. Hvis ikke arbejdsgiverne vil give dem arbejde, og hvis ikke fagforeningerne vil give plads til dem, så bliver vi nødt til at tvinge dem. Eventuelt ved at sige, at en vis procentdel af en virksomheds ansatte skal være støttet arbejdskraft - i en overgangsperiode. For jeg tror kun, det vil blive en overgangsperiode. Politikken, der blev ført op igennem firserne, isolerede en stor gruppe og invaliderede dem i forhold til arbejdsmarkedet. Men det behøver ikke at gentage sig. Og det mener jeg blandt andet aktiveringspolitikken er med til at sikre."
- Tidligere i denne serie artikler har vi talt med Venstres Ungdom og Radikal Ungdom, der vil skære i de brede ydelser som børnecheck, efterløn og folkepension og koncentrere de offentlige ydelser til dem, der virkelig har brugfor dem. Kunne det ikke være en løsning?
"Det er så nemt at sige, at børnechecken skal væk. Og for min skyld kan man godt afskaffe den. Men det batter ikke rigtigt i forhold til de andre store udgifter. Efterlønnen er lavet til de ufaglærte, der efter et langt liv på arbejdsmarkedet har brug for den. Og jeg mener ikke, at den skal afskaffes lige nu og her. SiD'erne er blandt dem, der bruger den flittigt, og de vil ikke kunne betale for den selv. Men man kan sige, at der ikke er meget grund til at give folkepension til os, der har haft pensionsordninger, siden vi var 22 og startede på arbejdsmarkedet."
- Kunne det ikke være et tegn på, at vi er blevet så rige, at de fleste ikke har brug for velfærdssamfundets sikkerhedsnet?
"Jeg ser ikke bare velfærdssamfundet som en forsikringsordning. Jeg ser det også som et fællesskab."
"Jeg synes lige, man skal stoppe en gang og træde et skridt tilbage her. Er der nogen grund til, at man skal skære i de offentlige udgifter? Er der nogen grund til at sige, at vi ikke har råd til en fortsat opprioritering af velfærdsstaten? Det mener jeg ikke, der er. Det, som vi formentlig vandt valgkampen på, var at sige, at man skal lægge meget vægt på den offentlige service: Efterlønnen skal bevares, sygehusene skal være bedre, og børnefamilierne skal have det nemmere. Jeg tror, det er det, størstedelen af befolkningen vil have. Så hvorfor skære de steder?"

Mindre privatforbrug
- Det borgerlige argument er, at det vil ansvarliggøre borgerne at have flere penge mellem egne hænder, samtidig med at de svageste stadig vil få hjælp og endda bedre hjælp end i dag, hvis vi målrettede ydelserne og hjælpen til dem.
"Jeg mener ikke, vi skal gå ind og skære i de offentlige udgifter for, at vi skal betale noget mindre i skat. For mig er det ikke en værdi i sig selv, at vi skal blive ved med at have et større og større privatforbrug. Jeg vil hellere bruge flere penge på sygehuse og den offentlige sektor, end jeg vil lade folks private forbrug stige."
"Vi skal have et mere ansvarligt samfund. Men det, der truer ansvarsfølelsen, er ikke offentlige ydelser. Det er, at der er en gruppe i samfundet, der ikke er med demokratisk, uddannelsesmæssigt eller på arbejdsmarkedet. Hvis vi bliver ved med at have en gruppe, der bliver mere og mere isoleret, samtidig med at en anden gruppe får mere indflydelse, flere penge og bedre uddannelse, vil vi ikke føle et ansvar for hinanden, for så kan vi ikke forholde os til hinanden."
"Jeg synes, det er symptomatisk for debatten, at mange politikere, meningsdannere og debattører er begyndt at bruge udtrykket over- og under-Danmark. Det er frygteligt, at man bruger sådan et udtryk. Vi siger, at de, der ikke er med, er undermennesker, som vi ikke har en døjt ansvar for."
- Tror du, det velstillede flertal vil blive ved med at betale for et velfærdssamfund, samtidig med at de betaler til privat pension, sygeforsikring og livsforsikring til ægtefællen?
"Jeg tror, der ville blive meget mere ballade, hvis kommunerne gik ind og afskaffede børnepasningsgarantien eller skar i støtten til de socialt dårligt stillede, end der blev, da Pinsepakken blev lagt frem. Hvis man får en mere effektiv offentlig sektor, hvor man ikke skal vente på at få passet sine børn eller vente på sygehusene, så tror jeg bestemt, at man er villig til at betale for det. Hvis det offentlige kan garantere en ordentlig og hurtig sygehusbehandling, er der jo heller ikke grund til, at folk tegner en privat sygeforsikring."
"Man snakker meget om, at man bestikker middelklassen til at betale for velfærdsstaten, men jeg har svært ved at se, hvori bestikkelsen ligger. Hvis bestikkelsen er dagpenge eller, at man kan få passet sine børne eller komme på sygehuset, så mener jeg, at det er vigtig del af vores fællesskab. Og det vil jeg ikke give køb på," siger Lotte Bundsgaard.

Nutidige problemer
Hun mener, at diskussionen om velfærdsstatens fremtid bør tages nu og handle om de nutidige problemer.
"Jeg synes, det er udmærket at tage diskussionen om, hvordan vores velfærdssamfund ser ud om 30 år. Når vi, der er 25 i dag, bliver 55, skal vi nok ikke regne med, at efterlønnen stadig er der. Ligesom der helt sikkert vil ske noget med pensionen, fordi vi har store opsparinger. Men det giver egentlig sig selv. Det skal vi nok finde ud af til den tid."
"Der er andre ting, der er langt vigtigere at tage fat på allerede nu for at få fremtidssikret velfærden. Vi skal uddanne folk bedre og løse de sociale problemer, så vi ikke om 30 år stadig skal bruge mange penge på ghettoerne og den sociale arv."

*Dette er den syvende og sidste artikel i en serie, der søger efter den progressive politiske ungdom i Danmark. Tidligere artikler er bragt 4., 7., 9., 18, 23. og 30. juli.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu