Læsetid: 3 min.

At glemme er at huske

3. august 1998

Både erindring og glemsel er nødvendige egenskaber ved hukommelsen. Den amerikanske psykologiprofessor Daniel Schacter giver i en ny bog et fascinerende indblik i hukommelsens gåder

HJERNEFORSKNING
Ganske som fundet af den berømte Rosetta-sten i 1799 blev afgørende for den franske ægyptolog Jean-Francois Champollions tydning af de indtil da uforståelige hieroglyffer, så kan studiet af hukommelsen hjælpe os til bedre at forstå hjernens funktion.
Denne indsigt kan illustreres med et eksempel fra bogen Searching for Memory af Daniel Schacter, der er professor i psykologi ved Harvard. Prøv at huske følgende ord: Slik, surt, sukker, bittert, godt, smag, tand, lækkert, honning, sodavand, chokolade, hjerte, kage, spise, tærte.
Forsøg dernæst at huske - uden at snyde ved at kigge på ordene igen - om ordene smag, punkt og sødt var på ovenstående liste. Langt de fleste mennesker mener bestemt at kunne huske, at sødt er med på listen. Men det er det ikke, og dermed er det et eksempel på, hvordan vores hukommelse kan snyde os.
Et første forsøg på at forstå hvorfor vi snydes, kunne være at bemærke, at der optræder en lang række smagsrelaterede ord. Vi har ikke problemer med at huske at punkt ikke optræder på listen, da ordet ikke er smagsrelateret. Anderledes forholder det sig med sødt, som netop har med smag at gøre. Det synes som om at sukker, chokolade og sodavand aktiverer vores erindring om noget sødt, og vi derfor bliver snydt. Men det er ikke hele forklaringen, som vi skal se i det følgende.

Bevidste erindringer
Ovenstående eksempel viser, hvordan den bevidste erindringsakt, 'at huske', er afhængig af, hvorledes hjernen gemmer information, og hvordan vi derefter genkalder erindringen. Man skelner derfor mellem indkodning og genkaldelse som et dobbeltaspekt ved erindringsakten.
Et godt eksempel på dette dobbeltaspekt er sætningen: "Fisken angreb svømmeren". Langt de fleste mennesker husker fejlagtigt, at det istedet er en haj, der angreb svømmeren og erindrer derfor bedre sætningen, hvis de bliver givet genkaldelsesordet haj istedet for fisk.
Eksemplet viser, hvordan vi først behandler sætningen semantisk (betydningsmæssig, red.) ved at benytte vores viden om hajer og fisk, før vi indkoder erindringen herom.
Man har lavet forsøg med mennesker med alvorligt hukommelsestab, amnesi-patienter, og det viser sig, at nogle af dem ikke kan benytte denne forbehandling og derfor husker sætningen, som den optræder, uden at blive forstyrret af meningen med hverken fisk eller hajer.
Hertil kommer, at vores bevidste erindringer fungerer over forskellige tidsrum. Man skelner grundlæggende mellem korttids- og langtids-hukommelse. Forsøg har vist, at korttids-hukommelsen hos normale mennesker formodentlig er begrænset til omkring syv hukommelseselementer.
I Schacters eksempel benytter han sig derfor også af en begrænsning ved vores hukommelse. Eftersom der optræder femten ord på listen, kan vi ikke huske dem alle. Istedet må vi indkode dem semantisk og overføre dem til langtids-hukommelsen, som andre forsøg iøvrigt har vist at være ubegrænset.

Ubevidste erindringer
Selve den bevidste overførsel af erindringer fra korttids- til langtids-hukommelsen foregår i et område af hjernen kaldet hippocampus (latinsk for søhest), som netop ofte er beskadiget hos amnesi-patienter. Patienten H.M. blev således opereret for svær epilepsi ved at fjerne dele af hjernen, heriblandt hippocampus. H.M. er derfor slet ikke istand til at lære nye navne eller huske begivenheder siden sin operation. Ude af øje er i sandhed ude af sind, men H.M. kan dog stadig huske fra før operationen.
Overraskende viser det sig, at H.M. og andre amnesi-patienter alligevel er istand til at lære nyt. De er blot ikke selv klar over det.
I løbet af de seneste år har vi fået stadig større indblik i mekanismerne bag denne ubevidste erindring.
Ubevidste erindringer kaldes procedural eller implicit hukommelse og har med indlæring af evner og dannelse af vaner at gøre. Som modsætning er de bevidste erindringer, der kaldes semantisk eller eksplicit hukommelse, og har - som vi så - med betydningsmæssig og faktuel viden at gøre.
Implicit hukommelse viser sig for eksempel ved såkaldte priming-eksperimenter, hvor man viser en række ord i så kort tid, at forsøgspersonerne ikke er bevidste herom. Men viser man dernæst et delvist ord som c

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her