Læsetid: 4 min.

Global luftforurening vokser

29. august 1998

Atmosfæren kender ikke til landegrænser. Derfor kan global luftforurening kun bekæmpes internationalt, siger manden, der først advarede mod ozonhullet

Sundhedsfarlig luftforurening er ikke kun et lokalt problem i smog-plagede storbyer. Det er i stigende grad et globalt problem. Og problemet vokser i takt med at flere og flere mennesker bor i kæmpemæssige storbyer med ufuldstændig forbrænding af kulbrinter (olie og benzin, gas og kul).
Det siger den verdenskendte kemiker F. Sherwood Rowland, som i denne uge var i København. Rowland fik nobelprisen i 1995 for opdagelsen af, at CFC nedbryder ozonlaget i den øvre atmosfære. I de senere år har han især udforsket de nedre luftlags kemi og forurening.
"I september 1996 fandt vi, i et område 700 km. nord for Fiji, ozonkoncentrationer, der var så høje, at det overskred miljømyndighedernes alarmgrænse i Los Angeles. Fænomenet kunne med sikkerhed spores tilbage til Sydafrika - hvorfra det med vinden var transporteret over hele Det indiske Ocean, Australien og Stillehavet."
"Når en sådan forurening kan begynde ved jordoverfladen i Sydafrka og ende i otte kilometers højde nord for Fiji, så kan den også begynde i USA og ende over Vesteuropa, eller begynde i Vesteuropa og ende over Kina. Eller begynde i Kina og ende over USA. På den nordlige halvkugle er det ikke muligt at skelne de enkelte forureningskilder så tydeligt som man kan på den sydlige halvkugle. Men man kan tænke sig til, at problemet bliver større og større efterhånden som flere og flere mennesker i det nordlige tempererede bælte lever i hinandens vindretning og de forøger deres energiforbrug."

To uger efter Tjernobyl
"Atmosfæren er helt og aldeles uvidende om landegrænser. To uger efter ulykken på Tjernobyl målte vi på University of California nogle radioaktive spaltningsprodukter, der med sikkerhed strammede fra Tjernobyl. Den globale luftforurening kan kun bekæmpes internationalt. Men erfaringen viser at politisk enighed på tværs af grænserne er usandsynlig, hvis ikke det internationale forskersamfund er nået til enighed om problemernes art og omfang," siger Sherwood Rowland.

Politisk kemi
Han taler med erfaringens vægt. Han blev professor i kemi ved den nyoprettede afdeling på University of California, Irvine, for 35 år siden. "Vi opdagede problemet med nedbrydningen af det beskyttende ozonlag i stratosfæren for 25 år siden. Men fra 1974-88 måtte vi kæmpe med en stærk modstand, på grund af de store økonomiske interesser, der var involveret i brugen af CFC som drivmiddel, kølemiddel og rensemiddel. Det havde stor betydning, at videnskabsfolk i hele verden arbejdede sammen og nåede frem til fælles opfattelser. Så længe politikerne mener, at videnskaben er usikker, vil de foretrække at vente."
Siden 1988 har der været udbredt enighed mellem videnskaben, industrien og politikerne om at udfase de stoffer, der medfører nedbrydning af ozonlaget i stratosfæren. Problemet er langt fra løst, men det anses for at være under kontrol.
I mellemtiden er Rowlands videnskabelige hovedinteresse skiftet fra de øvre luftlag (stratosfæren) til de nedre (troposfæren).
"De fleste videnskabsfolk drives jo af ønsket om at finde ud af noget nyt, og vores mange målinger i den jordnære atmosfære har rejst en række videnskabeligt interessante problemer for den atmosfæriske kemi."

Sammensatte kilder
Mens for lidt ozon er skadeligt i stratosfæren er for meget ozon sundhedsskadeligt ved jordoverfladen. Giftigt både for mennesker, dyr og planter.
Den fotokemiske proces, der danner for meget ozon blev opdaget i Los Angeles for 50 år siden. Og de fleste mennesker forbinder stadigvæk især problemet med smog i storbyer.
Men ozon dannes overalt hvor der, som følge af ufuldstændig forbrænding er kulbrinter (eller andre kulstofforbindelser, bortset fra CO2, som altid findes) samt kvælstofilter og sollys til stede.
Bilernes udstødning er en hovedkilde til forureningen. Og udviklingen i Los Angeles viser at det hjælper at stille miljøkrav.
"Bilernes antal er mangedoblet i løbet af det halve århundrede, men koncentrationen af kulbrinter er uændret, så forbrændingsteknikken i Los Angeles er blevet meget kraftigt forbedret," siger Rowland.
Men der er også andre kilder end den voksende bilisme.

Lokalt og globalt
En af hovedkilderne er afbrænding af biomasse. Vægtforholdet mellem de forskellige kilder er en af de videnskabelige udfordringer, siger Sherwood Rowland.
"Det er meget vanskeligt at sortere og skelne kilderne, men vi ved at ufuldstændig forbrænding af kulbrinter er afgørende," siger han.
Man ved altså, at mindre brug af olie, kul og gas hjælper. Og at mere effektiv forbrænding hjælper.
"Men det koster penge for den enkelte at holde bilens motor i god stand. Og den enkeltes bidrag til forureningen er meget lille. Derfor er problemet politisk," siger Rowland.
Men politikerne vil være nemmest at få til at handle, når de står over for en synlig og forfærdelig forurening. Den videnskabelige enighed om problemet får derfor en endnu større vægt når det gælder global, grænseoverskridende luftforurening, påpeger Rowland.
I Mexico City er hovedkilden dog LPG-gas, som langt de fleste indbyggere bruger både til madlavning og opvarmning. Der er ca. 5 millioner gasapparater i byen og fra utæthederne siver der en stor mængde kulbrinter.
"Eksemplet viser, hvor vigtigt det er at studere hver lokalitet for sig," påpeger Sherwood Rowland.
Under en omfattende smog-episode besluttede man at forbyde hver anden bil adgang til Mexico City. Men det hjalp ikke. Og det hænger formodentlig sammmen med at gasapparaterne er en større forureningskilde end i andre storbyer.
"Den slags oplevelser gør ikke politikerne tilfredse. De ønsker at se resultater af deres handlinger. Hvad vi andre ser er den globale følge af deres manglende handlinger," siger Sherwood Rowland .

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu