Læsetid: 2 min.

En hårdnakket benægter

7. august 1998

Bulgariens mangeårige kommunistboss Todor Sjivkov er død, 86 år

NEKROLOG
Han var en af stalinismens sidste overlevende runkadorer i Central- og Østeuropa, dikterede sit lands politik i en menneskealder, stod bag mord, 'forsvindinger' og fængslinger af politiske modstandere, var involveret i massiv svindel med sit lands økonomiske midler - og talte prominente vestlige ledere som Charles de Gaulle og Franz Josef Strauss blandt sine personlige venner.
Onsdag aften døde han så, Todor Sjivkov, fredeligt og mæt af dage, på et hospital for den elite, han af en eller anden grund blev ved med at tilhøre trods sit politiske fald for snart et årti siden. 86 år - og tilsyneladende uden at fortryde blot et miligram af de forsyndelser, han måtte have begået i karrieren, skal man tro Sjivkovs to-binds memoirer, hvoraf den ene bærer den kendetegnende titel Imod Nogle af Løgnene.
Der var ellers materiale nok til et oprigtigt skriftemål: Oprettelsen af kz-lejr-lignende fængsler for bulgarske oppositionelle, hvoraf flere hundrede simpelthen forsvandt. Bulgarske efterretningsagenters fantasifulde paraplymord på dissident-forfatteren Georgij Markov i London. Den bulgarske illegale våbenstrøm til denne verdens terror-regimer, Syrien, Libyen, Irak. Tvangs-bulgariseringen af landets tyrkiske mindretal, f.eks. med tvungen brug af bulgarske personnavne.
Samt naturligvis fastholdelsen af Bulgarien som et af de mest rigide og Kreml-følgagtige 'folkedemokratier' i hele Central- og Østeuropa. En følgagtighed, som lejlighedsvis endog forbløffede herrerne i Kreml, f.eks. da Sjivkov foreslog Bulgariens optagelse i Sovjetunionen som den 16. sovjetrepublik.

Forræderen Gorbatjov
Det er derfor historiens blodige ironi, at det netop var fra Moskva, signalet til nytænkning kom i midten af 1980'erne. Først og fremmest fra den Gorbatjov, som ifølge Sjivkovs memoirer "gav det hele væk", netop som kommunismen var i færd med at gøre op med sine fejltagelser. Sjivkov vendte sig i sin skuffelse mod Kina, hvor "en mia. mennesker var mætte, havde tag over hovedet, tøj på kroppen og var lykkelige".
Men for sent. I efteråret 1989 tog den bulgarske partiledelse for velsagtens første gang siden 1954 en beslutning, Sjivkov ikke havde godkendt: Afsættelsen af den gamle leder - i et sidste desperat forsøg på at forandre for at bevare.
For kommunistpartiet blev det som bekendt en stakket frist - og for Sjivkov personligt fulgte nogle trælse år med et retsopgør, der fortabte sig i proceduremæssige bagateller.
Da der endelig faldt dom, i 1992, var det eneste, Sjivkov blev knaldet på, en dom for ulovlig tilegnelse af offentlige midler - 21,5 mio. lev (dengang ca. 150 mio. kr.) skulle den gamle kommunistboss ulovligt have skrabet til sig og sin nærmeste familie i form af luksuslejligheder og vestlige biler.
Sjivkov blev dømt og tilbragte sine sidste år i husarrest på business class i en villa i Sofias velhaverkvarter. Her nægtede han til det sidste at forlige sig med sin skæbne.
Hans 'litterære' forsøg på at rense sig og hans hyppige udfald mod efterfølgerne - kommunister som ikke-kommunister - gjorde ham til en konstant kværnende realitet i den bulgarske offentlighed.
Som en forbavset, 41-årig bulgarer udtrykker det over for nyhedsbureauet Reuter ved meddelelsen om Sjivkovs død: "Jeg troede, jeg altid skulle leve med Sjivkov lurende i baggrunden, i færd med at give interviews om de gode gamle dage under hans styre".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu