Læsetid: 6 min.

Hizbollah afviser vold mod civile

21. august 1998

Højtstående medlem af Libanons Hizbollah-bevægelse fordømmer Kenya-bombe i interview med Information

NABATIEH, Sydlibanon - Under borgerkrigen i Libanon blev den iransk-støttede Hizbollah-milits sat i forbindelse med kidnapning af vestlige statsborgere og bombeattentater mod blandt andet amerikanske civile og militære mål.
Da Information forleden mødte Mohammad Raad, der er medlem af Hizbollahs politiske ledelse og sidder i det libanesiske parlament for partiet, var det derfor naturligt at spørge ham, hvad han mener om bomberne mod de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania.
"Vi er ikke enige, vi tager afstand fra den form for aktivitet. Vi er imod enhver aktion, der bringer civile i fare, og vi mener, at den slags aktioner giver bagslag. Vold er ikke et udtryk for sand islam. Den sande islam bygger på fred og sameksistens," siger Mohammad Raad.
"Vi mener dog også, at den amerikanske politik i Mellemøsten er urimelig og utroværdig. USA foregiver at beskytte menneskerettigheder og demokrati, men beskytter samtidig det mest voldelige, terrorregime i verden: Israel," tilføjer han.

Israelsk propaganda
Information møder ham på en skyggefuld balkon i et privat hjem i den sydlibanesiske by Nabatieh, der ligger på grænsen til den israelsk besatte såkaldte sikkerhedszone. Vi befinder os med andre ord lige netop der, hvor kampene mellem den israelske besættelsesmagt og Hizbollah-militsen finder sted. En kamp, der har stået på, siden Israel første gang invaderede Libanon i 1978 og på den konto sikrede sig en fordømmende FN-resolution, der kræver Israels "betingelsesløse tilbagetrækning."
Resolutionen står stadig ved magt, men Israel har endnu ikke trukket sig ud, og Hizbollahs militære gren står for hovedparten af modstandskampen. En modstandskamp, der efterhånden er så effektiv, at Israel har tilbudt at trække sig ud på grund af store tab af menneskeliv.
Efter få minutters samtale griber Mohammad Raad sin mobiltelefon og ringer til sit kontor for at aflyse eftermiddagens møder frem til hustruens onkels begravelse klokken 16. Han vil hellere bruge tid på at forklare en vestlig journalist om Hizbollahs politik og mål, for bevægelsen føler sig stærkt misforstået i Vesten.
"I Vesten bliver vi opfattet som terrorister og religiøse fanatikere. Det skyldes, at den israelske presse spreder det israelske syn på os ud over hele verden, men i virkeligheden udfører vi blot vores legitime ret til at befri vores land," siger han og hævder, at Hizbollah ikke var involveret i kidnapninger under krigen eller terrorangreb mod amerikanske mål.

Omlagt strategi
Det går imod, hvad mange vestlige forskere har ment og mener om Hizbollah.
Men forskerne mener også, at Hizbollah har omlagt strategien og ændret sig gennemgribende siden slutningen på borgerkrigen i 1990. Hizbollah stiller i dag op til valg og er ifølge den kristne-libanesiske politiske analytiker Joseph Bahout "det bedst fungerende parti i Libanon i dag".
Hizbollah har ni medlemmer af parlamentet, og opfører sig ifølge Bahout og andre iagttagere "pragmatisk, kompetent og ansvarsbevidst". Som et parti, der fuldt ud accepterer de politiske spilleregler.
"Da Hizbollah kom i parlamentet i 1992, troede jeg, at de ville indlede en daglig afpresning for at forme landets love efter deres religiøse overbevisning. Men de har ikke stillet et eneste lovforslag med religiøst indhold så som, at kvinder skal gå med slør. Det skyldes blandt andet, at der er sket et generationsskifte siden den iransk-inspirerede ideologi, der prægede bevægelsen ved grundlæggelsen i 1982. Dagens ledere er 35-37 år og mere sekulært indstillet," siger Joseph Bahout til Information.
Tilbage på balkonen i Nabatieh, hvor enkelte eksplosioner høres i det fjerne, mens vi taler, forsikrer Mohammad Raad, at Hizbollahs mål ikke er at etablere en islamisk stat i Libanon.
"Libanon består af 17 forskellige religiøse grupper, og vi er klar over, at ingen af disse kan pådutte de andre en bestemt religiøs overbevisning. Det er Libanons skæbne, at vi skal leve sammen i fred og fordragelighed," siger Mohammad Raad.
Han tilføjer, at Hizbollahs politiske mål derimod er at sikre større folkelig deltagelse i det politiske liv og at skabe institutioner, der fungerer som modvægt til det triumvirat, der fik tildelt magten ved Taif-aftalen i 1989.
Ifølge aftalen skal præsidenten være kristen, ministerpræsidenten sunni-muslim og parlamentsformanden shia-muslim.
"Vi mener, at disse tre personer har alt for meget magt i forhold til parlamentet og andre institutioner som den dømmende magt," siger Mohammad Raad, en smilende og venlig mand med dyre guldringe og to livvagter, der gemt bag mørke macho-solbriller venter i Mercedesen uden for døren.

Hjælpe de svage
Hvis vestlige regeringer og medier stadig hænger fast i ideen om Hizbollah som en terrororganisation, er bevægelsens image i den libanesiske befolkning forlængst modereret. Især blandt landets omkring 35 procent shia-muslimer har Hizbollah sikret sig et ry som de svages beskytter gennem et omfattende humanitært hjælpearbejde.
Hizbollah driver hospitaler med bedre serviceniveau end de regeringsdrevne, studerende får legater, og fattige bliver bespist i Hizbollah-drevne folkekøkkener. Familier til dræbte Hizbollah-soldater bliver 'adopteret' og forsørget af bevægelsen.
"Vi har ingen ambitioner om at pådutte libaneserne en islamisk stat, men vi håber, at folk ser os som repræsentanter for det bedste system. Ved hjælp af vores humanitære arbejde og fraværet af korruption ønsker vi at gå foran som det gode eksempel," siger Mohammad Raad.
Men populariteten stammer først og fremmest fra Hizbollahs position i forreste frontlinje i kampen mod den israelske besættelse, som alle libanesere uanset religion ønsker afsluttet.
"Som frihedskæmpere har vi opnået stor troværdighed. Vi beder ikke andre om at lide afsavn. Vi påtager os rollen at sende mænd ud for at dø for vores lands frihed," siger Raad. Netop behovet for bred folkelig opbakning til modstandskampen fra alle religiøse grupper ses som en af årsagerne til Hizbollahs pragmatiske opførsel på den politiske scene.
"Hizbollah er bevidst om, at den folkelige opbakning ville risikere at skride, hvis gruppen anlagde en mere fanatisk politik," siger Joseph Bahout.

Forslag om anmesti
For nogle måneder siden stillede Mohammad Raad et forslag i parlamentet, der understreger Hizbollahs pragmatiske linje. Raad foreslog, at lavtrangerende medlemmer af den israelske lejehær, Den Sydlibanesiske Hær, der består af libanesiske lejesoldater, skulle tilbydes amnesti.
"Mit forslag gik på, at soldater kunne melde sig frivilligt inden for et bestemt tidsrum og slippe for retsforfølgelse," fortæller Mohammad Raad med slet skjult stolthed.
"For os at se er der ingen undskyldning for at samarbejde med Israel, men vi er samtidig klar over, at mange gør det af økonomiske årsager eller fordi de bliver tvunget," siger han om baggrunden for sit forslag.
Men den bløde linje skyldes også, at Hizbollah forbereder sig på at sikre sig en permanent rolle i Libanons politiske liv, når modstandskampen en dag slutter med Israels tilbagetrækning.

Ingen garanti til Israel
Foreløbig giver Mohammad Raad ikke meget for det seneste israelske tilbud fra marts i år om at trække sig ud af Libanon.
Han mener, at tilbuddet er et israelsk forsøg på at skabe splittelse mellem Libanon og Syrien, der reelt har styret Libanon siden borgerkrigens afslutning.
"Hvis de virkelig ønskede at trække sig ud, kunne de frit gøre det. Intet forhindrer dem i at forsvinde," siger han.
Men israelerne stoler ikke på, at Hizbollah vil indstille kampene efter en israelsk tilbagetrækning, og Mohammad Raads svar på det afgørende spørgsmål virker ikke just som nogen beroligelse af den israelske frygt.
"Jeg kan ikke sige, om vi vil angribe Israel efter en tilbagetrækning," siger Mohammad Raad kort, selv om iagttagere mener, at den slags svar udelukkende tjener til at opretholde Syriens interesser i området.
Libanon-eksperten og antropologen Richard Norton fra Boston University i USA finder det usandsynligt, at Hizbollah fortsætter kampen mod Israel efter en eventuel tilbagetrækning.
"Lokalbefolkningen i Libanon ville ikke bryde sig om det, for angreb på Israel ville medføre modangreb på civile mål i Libanon, og det er befolkningen ikke interesseret i," siger Richard Norton til Information.
Den syriske interesse i området er, at Israel ikke 'får lov' at trække sig ud af Libanon, før Israel samtidig tilbageleverer Golan-højderne, som Israel erobrede fra Syrien i Seksdageskrigen i 1967.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu