Læsetid: 2 min.

How Bloomsbury!

21. august 1998

Veloplagt amerikansk komedie undergraver kønsrollerne ny film

Denne amerikanske sædekomedie er blevet modtaget med let nedladende modvilje i USA og England. Og dens historie om det romantiske venskab mellem en gravid pige og en bøsse med fader-ambitioner har endda udløst antydningen af heteroseksuel foruroligelse hos fagbladet Varietys udmærkede chefanmelder Todd McCarthy.
Men underholdende er den og passagevis helt rørende og næsten spirituel. Den er da heller ikke lavet af en af Hollywoods smarte drenge, men af Nicholas Hytner, der gav os Nigel Hawthorne i Den gale kong George og en ganske solid filmudgave af Arthur MiIlers Heksejagt. Hytner demonstrerer veloplagt sin evne til at få skuespillere til at forvandle et kvikt, men unægtelig overfladisk manuskript til noget mere vittigt, begavet og følsomt, end der lægges op til.

Bøsse og far
Alle lægger sig i selen, hvad der kun bliver betænkeligt i tilfældet Jennifer Aniston, ofte lidt af en anstrengt krukke som socialrådgiveren Nina - den selvstændige pige, der holder sin kæreste på afstand ved at oprette et bofællesskab med bøssen George. Han er netop blevet ladt i stikken af sin faste fyr, hun har ambivalente følelser for sin kæreste, en bedrevidende venstrefløjs-sagfører.
Kontakten mellem bøsse og babe er noget nær perfekt og lige ved også at blive seksuel - indtil George forelsker sig i en skuespiller og derfor ikke længere er nogen oplagt kandidat som far til den baby, Nina venter med sin irriterende kæreste.

En ny stjerne?
Det ukonventionelle ved filmen er dens meget afslappede, indforståede skildring af bøssemiljøet omkring George - og dens spørgsmålstegn ved seksualitetens førsteprioritet i kernefamilien.
Der mere end flirtes med tanken om George som stedfar for en baby, han synes langt bedre egnet til at passe end den biologiske far, som Nina egentlig burde skille sig af med. Så langt tør filmen ikke gå, den nøjes med at gøre George til en erstatningsfar eller onkel.
Filmen vinder kolossalt ved Paul Rudds spil som George - han er måske det nærmeste, man kan komme en moderne Montgomery Clift, på én gang selvudslettende og stærkt nærværende, diskret og intens. Og han har både komedie-lethed og fine udtryk for den humor og følsomhed, der betager Nina.
Nicholas Hytner fletter elegant en række sjove bifigurer ind i historien om de platonisk elskende. Fabelagtig god er Nigel Hawthorne som en gammeldags spydig teaterkritiker, der bliver forladt af sin unge protegé. Et skarpt og kærligt portræt af en mand med rod i en anden tidsalder. "How Bloomsbury!" udbryder han, da han hører om George' og Ninas ukonventionelle arrangement. En replik, som Hawthorne siger med britisk bravour, men som oversætteren giver op overfor med nødløsningen "Hvor frisindet!" eller noget i den retning. Og dermed bidrager til en selvopgivende historieløshed.
(Bloomsbury var en berømt klike af kunstnere og videnskabsmænd, opkaldt efter et kvarter i London og især aktiv i perioden 1910-25. Blandt de kendteste medlemmer var forfatterne Virginia Woolf og Lytton Strachey og økonomen Keynes. )

*Manden i mit liv (The Object of My Affection). Instruktion: Nicholas Hytner. Manuskript: Wendy Wasserstein efter roman af Stephen McCauley. Amerikansk (Palads og Scala)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu