Læsetid: 3 min.

Om igen

17. august 1998

Ukorrekte oplysninger i flere omdiskuterede miljøsager blev i sidste uge korrigeret

Sidste uge gav flere påmindelser om, at hvad der er god latin i dag, ikke nødvendigvis er god latin i morgen. Mandag meddelte professor Arpad Puztai fra Aberdeens Rowett Institute i Skotland, at han havde lavet forsøg, der viste, at det kan være skadeligt at spise gensplejset mad.
Den anerkendte forsker havde fodret fem rotter med gensplejsede kartofler i 110 dage, hvilket skulle svare til 10 år for et menneske. Kartoflerne havde fået indsat gener fra vintergæk og en sydamerikansk bønne.
Putzai kunne til alles store overraskelse påvise, at rotterne udviste misvækst og fik svækket deres immunsystem. Det fik ham til at er-klære: "Vi får at vide, at det er fuldstændig sikkert (at spise genmodificerede fødevarer), og at vi ikke kan tage skade af det. Men hvis du gav mig valget nu, ville jeg ikke spise dem."
Det var selvfølgelig vand på møllen for modstanderne af gensplejsede fødevarer. Hidtil har deres kritik udelukkende taget udgangspunkt i de farer, som planterne udgør mod naturen - men nu var de altså også farlige for mennesker!
Den megen medieomtale fik Rowett Instituttet til at bede om Puztais originale data, og efter en nøje gennemgang af hans resultater kunne instituttet konstatere, at Puztai, hvis han ikke ligefrem havde løjet, så i hvert tilfælde havde begået graverende fejl. Hans påstand passer simpelthen ikke.
Det fik instituttet til at afskedige den 65-årige Puztai, og hans kollega Andrew Chesson kunne fortælle pressen, at de "var blevet ført bag lyset af en meget estimeret forsker". Alligevel vil man føre Puztais arbejde videre, og hans kollegaer vil ikke udelukke, at der kommer brugbare resultater ud af hans forskning. Dog vil de sikre sig, at resultaterne bliver grundigt evalueret.

Klimaballade
Dagen efter Puztais afskedigelse bragte det videnskabelige tidsskrift Nature en artikel, hvor Frank Wentz og Matthias Schabel fra et californisk firma, der analyserer sattelit-data, gør op med et af hovedargumenterne for modstanderne af teorien om den globale opvarmning.
Hvor man i en del år har kunnet se en generel tendens til en opvarmning af luften ved jordens overflade, er udviklingen gået den anden vej i troposfæren. Det stemmer ikke overens med klimamodeller, der arbejder med en stigning i temperaturen både ved jordoverfladen og i troposfæren som følge af drivhuseffekten. Nu har de to amerikanere foretaget en ny beregning af troposfæretemperaturerne, som viser en stigning. De ændrede beregninger skyldes, at sattelitterne, som foretager målingerne, langsomt kommer tættere og tættere på jorden. NOAA-06-sattelitten kredsede således i 1996 omkring 770 kilometer over jorden, mens den lige efter opsendelsen i 1980 hang 16 kilometer højere. Ved at korrigere for 'faldet', fås temperaturstigningen.
Men ikke alle er enige i graden af nødvendig korrektion. John Christy, som var en af de to forskere fra Alabama University, der udviklede metoden til at spore temperaturudviklingen med sattelitter, mener, at godt nok skal tallene korrigeres - men ikke så meget, at det giver en stigning. Hans egne omregninger på de originale resultater viser en neutral udvikling.
Det bekymrer dog ikke tilhængerne af teorien om den globale opvarmning:
"Det er et lille skridt for videnskaben, men et stort skridt for den globale opvarming," siger NASA-klimatologen James Hansen.
Varmere eller koldere - eller ingen af delene?
En anden amerikansk klimatolog Dian J. Gaffen, mener ifølge New York Times, at sagen i virkeligheden viser noget helt fjerde: "Det centrale ved dette er, at klimatologer stoler på systemer, der ikke er konstrueret til klimaovervågning." phy

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her