Læsetid: 2 min.

Indholdet i 10. klasse er det vigtigste

20. august 1998

Det vigtigste er ikke, hvor det 10. skoleår placeres, men at indholdet af året imødekommer elevernes behov, mener forsker i unges uddannelsesvalg

Politikerne bør snakke mere dybdegående om, hvad indholdet af det 10. skoleår skal være frem for at diskutere i hvilket regi, det skal ligge. Det mener Poul Skov, der er forskningschef for Danmarks Pædagogiske Institut, og som de seneste år har forsket i unges overgang fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse.
"Man skal tænke på, hvordan man imødekommer de unges behov. Mange tager 10. klasse, fordi de ønsker mere skolemæssig erfaring, og fordi de har brug for at tænke sig om, inden de træffer et valg om ungdomsuddannelse. De behov tror jeg ikke, at ungdomsuddannelserne er gearet til at opfylde," siger Poul Skov.
Allerede i dag kører de tekniske skoler flere steder i landet nogle forsøgsklasser, de såkaldte Tek10-klasser, hvor 10. klasse-elever undervises i tekniske fag, samtidig med at folkeskolen står for undervisningen i de almene fag. Forsøgene har været en stor succes, men alligevel er Poul Skov skeptisk over for at indføre samme ordning på f.eks. de almene gymnasier.
"Med de tekniske uddannelser kan eleverne snuse til fagene, men så må de stoppe for ikke at komme foran dem, der starter direkte på teknisk skole efter 9. klasse. Det betyder også, at lærerne skal til at undervise i et andet pensum. Men det bliver endnu sværere at fastsætte indholdet af f.eks. en 10. klasse på gymnasierne, og det er vigtigt at begynde at snakke om, hvordan man har tænkt sig, at et sådan år skal sammensættes" siger Poul Skov. Han frygter dog, at et introduktionsår på en ungdomsuddannelse kan skabe forvirring hos eleverne.
"Hvis det bliver et introduktionsår, der stiler mod en bestemt ungdomsuddannelse, kan det være svært at finde ud af, hvad det 10. skoleår er for noget. Er man startet på en ungdomsuddannelse, eller hvad går året ud på?," vurderer Poul Skov.

Lille frafald vigtigst
Diskussionen om, hvordan det kommende 10. skoleår skal se ud udspringer af, at op mod 70 procent af en ungdomsårgang vælger at tage 10. klasse med. Det er dyrt for samfundet, og derfor er det Undervisningsministeriets intention at lave nogle ændringer, der skal opmundre de elever, der allerede ved, hvilken ungdomsuddannelse de skal fortsætte på, til at gå direkte i gang efter 9. klasse. En af de ideer, der diskuteres, er at bryde folkeskolens monopol og i stedet lade undervisningen foregå på ungdomsuddannelserne.
Hvor der de seneste år er gjort store bestræbelser på at få alle unge i gang med en ungdomsuddannelse, er kodeordet for den kommende omlægning i højere grad målretning af uddannelsesforløbene. Det mener Poul Skov er en farlig prioritering.
"Det vigtigste er, at man gør alt for at styrke eleverne, så de er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvis 10. klasse flyttes ud af folkeskolen, kan man ikke på forhånd vide, om flere vil springe året over. Men endnu væsentligere er spørgsmålet om, hvad det vil betyde for frafaldsprocenten," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu