Læsetid: 2 min.

Industrien og LO vil lave 10.000 fleksjob

24. august 1998

En række LO-forbund og virksomheder vil danne små service-virksomheder
med arbejde til førtidspensionister
og handicappede. Regeringen er interesseret i idéen

Fagbevægelsen og en række større virksomheder er gået sammen om at skabe 8-10.000 fleksjobs inden for de næste fem år. Med inspiration i den svenske Samhall-koncern, der har arbejdspladser for personer med nedsat arbejdsevne, vil Kooperativt Idé Center (KIC), forsøge at starte mindre servicevirksomheder, der skal ansætte førtidspensionister, handicappede, udviklingshæmmede og andre, der ikke i dag er på det normale arbejdsmarked.
KIC er en forening dannet af en række LO-forbund med det formål at skabe nye arbejdspladser. I løbet af de næste fem år håber de at have skabt 8-10.000 nye jobs i servicesektoren, fortæller Per K. Larsen, der leder KIC.
"Vi mener, at der kan skabes nye arbejdspladser inden for hjemmeserviceordningen og lignende foretagender til de arbejdshandicappede," forklarer han. Modsat Samhall, der får store statstilskud, vil KIC skabe virksomheder, der konkurrerer på markedsvilkår uden anden støtte end de tilskud til lønnen, som personer med nedsat arbejdsevne kan få, forklarer Per K. Larsen.
Han understreger, at folk skal ansættes på overkomstmæssige vilkår.

Sort behov
I de senere år har antallet af personer, der er gået på førtidspension steget voldsomt.
I dag er 273.000 på førtidspension. For at vende den udvikling vil regeringen prøve at sluse de personer, der er bedst egnet til at arbejde, væk fra førtidspensionskøen og over i fleksjobs.
Dem, der hidtil har fået laveste førtidspension skal i stedet have et fleksjob. Men jobbene er der ikke i øjeblikket. Og frakommunerne lyder meldingen, at de i forvejen har svært ved at skaffe arbejde til de kontanthjælpsmodtagere, der efter de nye sociallove trådte i kraft 1. juli skal aktiveres.
Og det er også svært at komme i gang med fleksjobbene. Kooperativt Idécenter dannede i september sidste år selskabet Service Aktiv A/S med støtte fra Kvindeligt Arbejderforbund, Dansk Funktionærforbund, HK, Falck, ISS og Jydsk Rengøring I/S.
Selskabet skal føre KICs idéer ud i livet , emn det er ikke gåt så let som ventet.
"Processen har vist sig at være tungere end vi havde regnet med," siger er Per K. Larsen: "Det er nogle tunge systemer at danse med, når man kommer ud i kommunerne. Der skal bruges meget tid på at overbevise dem om, at det er en god idé."
I regeringen er man dog allerede interesseret i idéen. Erhvervsministeriet oplyser, at man der i øjeblikket brygger på en rapport om "sociale virksomheder", som bla. KIC har været med til at lave.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her