Læsetid: 2 min.

Irland går til angreb på terror

20. august 1998

Den irske regering tager hidtil uset barske midler i brug for at bekæmpe
de voldelige irske nationalister, der gemmer sig i landet

LONDON - Den irske regering begrænsede i går nogle af sin egen befolknings grundlæggende rettigheder for bedre at kunne bekæmpe guerillavold.
Irland får nu love, der i terrorsager tillader, at man kan tage en sigtets tavshed som udtryk for skyld, og politiet kan tilbageholde mistænkte i 96 timer mod nu 48. Det bliver også forbudt at træne andre i at bruge skydevåben eller sprængstof, ligesom det bliver ulovligt at tilbageholde information.
De nye, skrappe tiltag kommer, efter at en udbrydergruppe fra undergrundshæren IRA tilstod at have sprængt bomben i Omagh i lørdags, som dræbte 28 og sårede over 200 mennesker. Udbrydergruppen, der kalder sig Real IRA, undskyldte, at bomben havde kostet menneskeliv. Det havde ikke været meningen, sagde gruppen og skød skylden på sikkerhedsstyrker, der ikke havde gennet folk væk fra bomben. Derefter erklærede gruppen våbenhvile.
Men det faldt ikke i god jord. Den britiske minister for Nordirland, Mo Mowlam, kaldte undskyldningen en "fornærmelse" mod ofrene for Omagh bomben, ligesom hun sagde, at våbenhvilen kom "en smule sent."
Den formodede ankermand i Real IRA, Michael McKevitt, flygtede ifølge telegrambureauerne i går fra sit hjem sammen med sin partner Bernadette Sands-McKevitt. Hun står i spidsen for gruppen 32 County Committee, der anses for at være Real IRA's politiske arm.
"Det er ikke sikkerhedsstyrkerne, der i givet fald har truet dem. De slår dem jo ikke ihjel," siger Harvey Cox fra Liverpool Universitets institut for irske studier.
Efter hans mening er det mere sandsynligt, at de er blevet truet af selve IRA, som forsøger at stampe udbryderne tilbage i folden. Selve IRA har holdt våbenhvile længe, og organisationens politiske arm, Sinn Fein, deltager i fredsprocessen.

Hvorfor ikke før?
Indgrebene fra den irske regering rider på en bølge af folkelig opbakning på grund af Omagh-bomben. Den opbakning er også årsagen til, at premierminister Bertie Ahern overhovedet kan indføre dem.
"Processen med at bringe Sinn Fein og IRA ind i fredsprocessen var svær, og der var risiko for dyb splittelse," siger professor Robert Osborne fra University of Ulster. "Hvis sådanne drakoniske tiltag var blevet taget før, det stod urokkeligt klart, at Sinn Fein ville få en rolle på højeste niveau, risikerede man, at måske kun halvdelen eller et mindretal af republikanerne ville støtte fredsprocessen."
Nu er fredsaftalen i hus, befolkningerne i både Nordirland og Irland har stemt store ja'er i folkeafstemninger om den, og ved valget til lokalforsamlingen i Belfast fik Sinn Fein så mange stemmer, at det står til to pladser i den lokalregering, som fredsaftalen etablerer. Risikoen for et bagslag er dog stadig til stede. Bliver terrorbekæmpelsen så intens, at den begynder at blive kritiseret af den irske befolkning, risikerer Bertie Ahern dog at skabe martyrer af guerillaerne.

Leder på forsiden

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her