Læsetid: 3 min.

En japaner i Herning

8. august 1998

COBRA's 50 år er anledningen til et gensyn med den japanske kunstner Shinkichi Tajiri

UDSTILLING
Der var engang en japansk kvinde, hvis slægt gennem flere århundreder havde været samurai'er. Hun forlod Japan og drog til Amerika, hvor hun giftede sig med japaneren, Leo Tajiri, som var kommer dertil i 1906. Han dyrkede zen-buddhismen. Deres søn, Shinkichi Tajiri, blev japansk-amerikansk europæer og kunstner med en flerdobbelt arv at tage vare på.
Sammen med de fleste af vestkystens japanske amerikanere blev familien interneret efter Pearl Harbour, men for at bevise sit pro-amerikanske sindelag meldte Shinkichi sig som frivillig i den japansk-amerikanske enhed, som tildeltes de mest hasarderede opgaver under felttoget i Italien.
Efter krigen kom han på kunstskole i Chicago, og1948 drog han til Paris, hvor han blev elev af Osip Zadkine og Fernand Léger. Takket være et bekendtskab med Appel, Constant og Corneille, blev han inviteret til at deltage i første COBRA-udstilling på Stedelijk Museum, Amsterdam i 1949 og i 1951-udstillingen i Liège. Begge steder sammen med bl.a. Carl-Henning Pedersen, men han var dengang for sky til at nærme sig ham. Det var Robert Jacobsen, som var hans danske kontakt - og Aage Damgaard, som i 1959 inviterede ham til at arbejde i Herning i en måned.
Tajiri betragter dog ikke sig selv som COBRA-kunstner, men tiden har sat sine uafrystelige spor; han havde stort udbytte af kontakten.

Samurai'erne
Det var i forbindelse med en COBRA-udstilling i Amstelveen 1995/96 at Sidsel Ransom og Carl-Henning Pedersen formulerede en indbydelse til Herning, hvor japaneren blev opfordret til at udstille i Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum, som den første gæst nogensinde.
Shinkichi Tajiri har altid ønsket at komme til at opleve det nye århundrede, og for at tage skæbnen i ed er han for to år siden begyndt på et stort projekt med rod i japansk historie, nemlig 47 såkaldte 'ronin'-krigere, dvs.samurai'er, som har mistet deres herre.
Tallet 47 refererer til en begivenhed i 1701, da deres herre trak blank mod en anden krigsherre i shogun'ens palads.
En sådan handling krævede dødsstraf og den formastelige begik harakiri samme aften. To år senere stormede de 47 ronin den andens palads og dræbte ham, men fik dog bagefter på ærefuld vis lov til at begå seppuku (harakiri).
En række nummererede ronin-skulpturer i forskellige materialer og forskellig målestok fylder den store sal i Herning. De største af dem er lige ved tre meter høje, hvide og sammensat af udsavede centa foam-plader. De strutter af aggressive spidser, flammer, takker og gennemboringer, en slags kropsløse robotter konstrueret af flader, silhouetter og stiliserede symboler og besjælet af homerisk krigslyst. Ånden er japansk, men formsproget har rod i efterkrigstidens kunst: COBRA, Max Ernst, Vifrido Lam osv. Selv definerede Tajiri sine motiver dengang som "speed, eroticism and force".

Knuden
50'erne er repræsenteret ved dramatiske malerier og jernskulpturer delvis komponeret af maskindele og med gæld til Robert Jacobsen.
Skulpturernes diametrale modsætning er de mange arbejder, hvis tema er knuder, buddhisternes 'koans', der står for intethed og selvets frihed eller "thinking no thing will release the limited self", som der står skrevet på en af hans præ-zen-tegninger fra 1987. Og mørke snore med løst bundne knuder fastgjort til flosset, håndgjort papir har en utrolig udstråling af ro og stilhed.
Oversat til træ og metal, ofte i meget stort format, beholder knuden sin magi, mens 'snoren', når den flader ud i stort format giver andre signaler, f. eks. i retning af et sværd. Blidhed og brutalitet holder hindanden i skak.

Mødet
Det arrangerede møde mellem japansk og nordisk, mellem Tajiri og Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts kunst fra årene l948-51 er inspirerende.
Carl-Henning Pedersens udvalg består af stærke, væsentlige billeder muret op af en mosaik af strøg mod nattemørkt hav og himmelrum, mens præsentationen af Else Alfelts er bevægende smuk og overrasker ved hidtil ukendte landskaber i olier og akvareller fra Norge, Island, Skagen og fjernere egne.
Kataloget citerer Else Alfelt, som i 1964 skrev om at male "bjærget - havet - rummet - og ingenting af dét." Det minder om zen, og resultatet er vibrerende lys og koloristisk spontaneitet inden for stramme rammer.
De første efterkrigsårs samvær mellem kunstnerne har i sandhed præget dem for livet, og det er ofte med undren man ser på dateringerne - således også når det gælder Tajiris nye skulpturer.
Fællestræk af formel art kan dog ikke sløre den radikale forskel i baggrund, holdninger og temperament.

*Dialogue. Shinkichi Tajiri - Else Alfelt - Carl-Henning Pedersen. Udstilling i anledning af 50 året for Cobra. Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum, Birk, Silkeborgvej, ved Herning. Dgl. 12-17, ma. lukket. Til 4. okt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu