Læsetid: 4 min.

Kabila går i Mobutus fodspor

6. august 1998

Mindre end to år efter at Kabila satte sig i spidsen for et oprør mod Mobutu i den østlige del af det tidligere Zaire, står Congos præsident selv overfor opstand i området

Laurent-Désiré Kabila hersker kun i Kinshasa. 22 måneder efter at han satte sig i spidsen for et oprør i den østlige del af det tidligere Zaire, står marskal Mobutus banemand selv over for en opstand i området langs grænsen til Burundi, Rwanda og Uganda.
Kabila kom til magten takket være en styrke, som både omfattede fastboende tutsier og enheder af den tutsi-dominerede rwandiske hær. Derfor ved han bedre end nogen anden, hvor meget man skal lægge i den "ikke-indblanding i Congos indre anliggender", som regimet i Kigali i dag dækker sig ind under. Såvel lokale indbyggere som repræsentanter for internationale organisationer bekræfter i telefonsamtaler med Libération, at "rwandiske bataljoner" natten mellem mandag og tirsdag rykkede ind i grænsebyerne Goma og Bukavu.
"Allerede mandag aften var der næsten 500," siger en udlænding i Goma.
I hovedstaden Kinshasa mere end 3.000 km mod vest har regeringstro styrker samlet hærens sidste tutsi-elementer i en enkelt kaserne, efter at de søndag havde gjort oprør som reaktion på Kabilas beslutning om sende alle rwandere hjem.

En ny Mobutu
Set fra Kinshasa forekommer kamphandlingerne i øst lige så langt væk som i oktober 1996, da Kabila indledte sin lynkrig. Og ligesom dengang foregår der i hovedstaden en åbenlys jagt på banyamulenge - indvandrede tutsier, der har opholdt sig i landet i flere generationer.
Regeringen har indført natligt udgangsforbud og appelleret til indbyggerne om at hjælpe med at opspore "fjenden og de upatriotiske borgere, der forstyrrer den offentlige orden". Mange tutsiers huse er blevet plyndret.
En kilde i Kinshasa fortæller, at fire tutsier, der arbejdede for en FN-organisation, blev afhentet på deres kontor af soldater og ført til et ukendt bestemmelsessted.
Ifølge en foreløbig opgørelse har skudvekslingerne siden søndag kostet 14 rwandiske soldater, 11 banyamulenge og tre regeringssoldater livet. Der foreligger ingen oplysninger om civile ofre. Tirsdag genåbnede butikkerne og den offentlige transport, og livet var næsten normalt i Kinshasa - bortset fra Kinsuka-kvarteret i den vestlige del af byen, hvor hæren fortsætter sin oprydningsaktion.
Uvira, Bukavu, Goma, Kisangani - opmærksomheden er igen rettet mod den kæde af byer i øst, der blev erobret af Kabila i slutningen af 1996 og begyndelsen af 1997.
Tirsdag morgen hørtes der artilleriskydning i Uvira, der ligger ved grænsen til Burundi lige over for hovedstaden Bujumbura. Om aftenen var Uvira under kontrol af "banyamulenge-oprørere" ligesom regionens største by, Bukavu.
"Nogle congolesiske soldater er gået sammen med os om at bekæmpe Kabila, fordi han er en ny Mobutu. Intet har ændret sig på et år," siger en tutsi-soldat til det franske nyhedsbureau AFP.

Vil befri den østlige del
Centralregeringen hævder at kontrollere lufthavnen, der ligger omkring 30 km uden for byen. Gomas lufthavn længere mod nord blev søndag erobret af oprørerne, som tirsdag beslaglagde et privatfly for at flyve en gruppe "udsendinge" til Kitona i sydvest.
Her ligger en vigtig militærforlægning, hvor flere tusind soldater fra den tidligere zairiske hær (FAZ) gennemgår studier i "genopdragelse". Historien melder intet om, hvorvidt de har sluttet sig til oprørerne, som de jo kan takke for dette tvivlsomme privilegium.
Ifølge en af oprørslederne i øst, kommandant Ilunga Kabambi, vil den nye oprørsbevægelse "befri" hele den østlige del af landet. Det første mål efter Kivu-provinsen er Maniema-området, som rummer rige guldforekomster.
Tirsdag kom det også til sammenstød i den store by Kisangani ved Congo-flodens krumning - mere end 500 km fra grænsen til Rwanda.
Ifølge indbyggere, som Libération har talt med i telefonen, er kamphandlingerne dog stadig begrænset til lufthavnen uden for byen, hvorfra de sidste rwandiske soldater - omkring 200 - skulle sendes hjem.
Lufthavnen er lukket, og i byen hævder den lokale kommandant, oberst Puma, at have situationen under kontrol.
"Her bliver den ingen problemer - medmindre gamle FAZ-soldater kommer i kamp med de Katanga-tropper, som Kabila har sendt hertil," siger en lokal forretningsmand, der ligesom præsidenten stammer fra den sydlige Katanga-provins. "Men vores ansatte er dog blevet hjemme i dag."
Kabilas hær kan ikke stille noget op mod den krigsvante rwandiske hær, som arbejder på at oprette en slags sikkerhedszone i øst, hvor tilhængere af det tidligere hutu-styre i Rwanda har deres baser.

Revolutionen afblæst
På et år er det ikke lykkedes ham at forbedre situationen i det store land med 45 millioner indbyggere, hvor anarkiet stadig antager groteske former, og hvor korruptionen er lige så ødelæggende som før, omend den foregår mere i det skjulte.
Officielt budgetterer staten med indtægter på kun 40 millioner dollar, og heraf går de 38 millioner til hæren.
Utilfredsheden i Kinshasa er stor, selv om jagten på tutsier midlertidigt tjener til at aflede opmærksomheden. Myndighedernes vilkårlige og autoritære fremfærd har fået flere og flere til at vende sig fra "revolution" i skuffelse over de manglende resultater.
Dertil kommer, at Kabila har gjort sig uvenner med hele regioner på grund af sin tilbøjelighed til nepotisme. Nøgleposter i statsapparatet, de eneste indbringende nicher i et land i opløsning, er besat med balubaer fra Katanga - i flere tilfælde med folk fra hans fødeby Kabalo eller medlemmer af hans egen familie.

© 1998 Libération & Information.

Oversat af Birgit Ibsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu