Læsetid: 5 min.

Kabilas alliance i opløsning

4. august 1998

Efter at Congos præsident har brudt med sine allierede i øst, er han helt afhængigt af sin forbundsfælle i syd, Angola. Men her er borgerkrigen begyndt at blusse op igen og truer med at brede sig ind i Congo

De kom til fods som "befriere". Nu bliver de sendt hjem i fly.
15 måneder efter deres sejrrige indtog i Kinshasa bliver de "rwandiske soldater og andre udlændinge", der hjalp Laurent-Désiré Kabila til magten, bedt om at forlade hovedstaden i Den Demokratiske Republik Congo.
I løbet af den seneste uge har Kabila intensiveret den hjemsendelse af tidligere rwandiske og ugandiske våbenbrødre, som har været i gang i flere måneder.
Indbyggerne i Kinshasa er godt tilfredse med at komme af med disse "besættelsestropper", som de under ét kalder "tutsier" eller "Nil-folk". Men udviklingen udgør en ny fare for det nye styre: Efter bruddet med sine allierede i øst er det helt afhængigt af sin forbundsfælle i syd, Angola. Her er borgerkrigen imidlertid begyndt at blusse op igen og truer med at brede sig ind i det tidligere Zaire.
Hvor mange udenlandske regimenter havde Kabila? Det får vi aldrig at vide. "Oprørslederen" var ikke andet end stedfortræder for nabolandene, der gik sammen om at gøre ende på marskal
Mobutus regime.
Da Kabila i oktober 1996 indledte sin kamp for at erobre magten i Kinshasa, havde han ingen soldater. Først efter succes'en i den østlige del af landet kunne han rekruttere tusinder af unge zairere, som blev udstyret med uniformer og gummistøvler. Da de rykkede ind i hovedstaden, fik de øgenavnet kadogo - Kabilas "små grønne mænd".
I en erklæring af 26. juli 1997 satte Kabila antallet af rwandere i sin hær til "mindre end 3.000". På det tidspunkt - to måneder efter sejren - var de fleste større byer stadig under kontrol af rwandiske enhederkontingenter.
Derimod var størstedelen af de angolanske bataljoner, som også var kommet for at række Kabila en hjælpende hånd, allerede taget hjem. Og den nye hær, der skulle afløse dem, var først på plads flere måneder senere.
Som leder af en regional alliance mod Mobutu har Kabila været en skuffelse, og bruddet med de allierede i øst har været en kendsgerning siden maj.
I sidste øjeblik sendte Rwandas og Ugandas præsidenter afbud til festlighederne i anledning af etårsdagen for Mobutus fald og forpurrede dermed Kabilas planer om et "topmøde for solidaritet og samarbejde" med deltagelse af 16 statschefer.
Clinton svigtede
Allerede i marts afviste præsident Bill Clinton at inkludere et besøg hos Kabila i sin afrikanske rundrejse: Mobutus banemand havde vist sig at være lige så dårlig som forgængeren til at bringe orden i det store land, og han tillod guerillaer, der bekæmper regimerne i Uganda og Rwanda - begge USA's allierede - at operere uhindret.
Endnu værre er det, at hutu-oprørere og lokale stammemilitser fortsætter deres forfølgelse af tutsi-befolkningen i øst.
Men hvordan kan man forklare, at "udlændingene" bliver forvist fra Kinshasa, mens andre rwandere - indvandrere, som udgør 60 procent af befolkningen i provinsen Nord-Kivu - får lov til at beholde den omstridte frugtbare jord i dette område?
Under henvisning til deres egen nationale sikkerhed og for at beskytte "ofrene for det fortsatte folkemord" har Rwanda og Uganda indledt en regulær militær besættelse. Deres kamp mod guerillaerne gennemføres til bunds - Goma og Bukavu er i realiteten blevet rwandiske byer.
I juni meddelte Uganda, at man ville oprette et fremskudt hovedkvarter i Ntabi, 15 km på den anden side af grænsen. Et andet hovedkvarter findes allerede i Isisko, som ligger 350 km inde i det tidligere Zaire.
Dér, hvor de udenlandske enheder slår sig ned, rykker den congolesiske hær ud; det gjaldt f.eks. den 98. bataljon i Ntabi. I stedet for at frigøre sig fra de østlige nabolandes formynderskab, giver Kabila afkald på at udøve suverænitet i den østlige del af landet, som ellers var udgangspunktet for hans "oprør".
Han formår heller ikke at markere sig som den stærke mand i Kinshasa. De eneste duelige enheder i hæren har svigtet ham og ladt ham tilbage i hovedstaden med en meget udisciplineret lokal styrke.
Siden han kom til magten har Kabila drømt om en hær på 600.000 mand - tre gange så stor som Mobutus væbnede styrker. Ud over kadogo, der er uden kampværdi og selv må sørge for deres forplejning, er omkring 40.000 soldater fra den tidligere hær blevet indrulleret efter en mere eller mindre tilfældig "genopdragelse".
På grund af manglende tillid til det tidligere regimes soldater har Kabila desuden rekrutteret flere tusind mand fra sin egen provins, Katanga, som han har lovet en månedsløn på 100 dollar.
Den 11. juli fyrede han James Kabre - en tutsi fra Rwanda, der længe havde levet i eksil i Uganda - fra posten som generalstabschef og udnævnte i stedet Célestin Kifwa. Han er en gammel "Katanga-gendarm", der var gået ind i den angolanske regeringshær.
En anden officer fra Katanga, Joseph Kabulo, blev placeret i spidsen for den militære efterretningstjeneste, som indtil da havde været i hænderne på tutsier fra øst.

Den brændte jord
De stærke mænd i Uganda og Rwanda, Yoweri Museveni og general Paul Kagame, er ikke de eneste, der er blevet skuffet over Kabila. Den 14. juli bad Angolas præsident Eduardo dos Santos ham om en forklaring på, at Jonas Savimbis oprørsbevægelse, UNITA, ikke alene fortsætter med at eksportere diamanter til en værdi af flere hundrede millioner dollar om året via det tidligere Zaire, men også siden maj har benyttet forsyningsbaser inde i landet.
Den angolanske præsident, som forbereder en "afgørende offensiv" mod UNITA i den kommende tørtid, har krævet ret til fri passage for sine styrker.
De første træfninger i Angola har allerede fremkaldt en strøm af mere end 30.000 flygtninge til Kabilas land, hvor tidligere Mobutu-folk og nye modstandere af "revolutionen" blot venter på at kaste deres styrker ind i kampen.
Efter krigen i øst truer en krig i vest nu Centralafrikas gigant, der er reduceret til at tjene som "den brændte jord" for alle sine naboer.

© 1998 Libération & Information.

Oversat af Birgit Ibsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu