Læsetid: 2 min.

Kosova - og vestens dilemma

27. august 1998

Af MARTIN ROSSEN (international sekretær i DSU og vice-præsident i International Union of Socialist Youth (IUSY) )

Ord alene stopper ikke Milosovic

INTERVENTION
Budskabet var krystalklart: "Kosova, dets albanske befolkning behøver Danmarks og Vestens hjælp. I må forlade passiviteten. Smukke ord og velmente resolutioner får ikke volden og undertrykkelsen til at ophøre. I har et ansvar. Kosova er en del af Europa!"
Ordene stammer fra et interview med Burim Breznica, fra den kosova-albanske ungdomspolitiske organisation, Youth Forum of Democratic League of Kosova, som jeg mødte under IUSY's præsi-
diemøde i Tirana, Albanien, i dagene fra den 18.-21. juni.
Den unge kosovaalbaners bøn til danskerne og Vesten bar præg af magtesløshed og fortvivlelse over, at USA og Europa tilsyneladende ikke har noget svar på den stadigt mere omfattende undertrykkelse af albanerne i den serbiske kosova-provins.
Burim Breznicas besked til vesten er entydig:
"Hvad der foregår i Kosova er et nyt Bosnien. Det albanske folk er udsat for etnisk udrensning! Det må og kan Vesten ikke acceptere! Eller kan I?"

Balkansk mareridt
Spørgsmålet om Vestens lyst til at involvere sig yderligere i dette balkanske mareridt med særdeles skræmmende fremtidsperspektiver, er selv sagt et spørgsmål, som de fleste formentlig vil betakke sig for at blive stillet. Særligt af en person, som har krigen tæt inde på livet, og som blandt andet kan berette om forfølgelse, undertrykkelse og massakrer på kvinder og børn. I denne - snævre kreds - kan jeg vel godt indrømme, at jeg måtte blive Burim Brecnica svar skyldig.
Vestens dilemma er åbenlyst! Hvad skal demokratiske lande, der værner om og tror på værdien af universelle menneskerettigheder, stille op overfor et land som Serbien (eller Irak m.fl.), der så åbenlyst undertrykker et mindretals rettigheder?
Dilemmaet opstår stadigt hyppigere: En nationalstats drab på egne statsborgere er muligvis et alment menneskeligt anliggende, men folkeretsligt er det et nationalt anliggende.
Burim Breznicas opfordring til de vestlige lande er ikke til at tage fejl af:
"Vesten har hidtil vedtaget mange flotte resolutioner, som har glædet vort folk. Men ord stopper ikke Milosevic. Milosevic forstår kun et modsvar funderet på magt! Og NATO har nøglen til at stoppe den etniske udrensning. NATO må gennemføre en militærintervention, ikke for at ramme den serbiske befolkning, som er uskyldig, men for at sende en klar besked til Serbiens regering og dets militære ledelse."

Ingen lette løsninger
Det er en problemstilling uden lette løsninger og klare svar, præget af mange modstridende hensyn.
En diskussion heraf vil uvægerligt berøre FN's rolle, og spørgsmålet om et FN-mandat som grundlag for en eventuel militærinterven-
tion.
Igen var Burim Breznicas holdning ikke til at tage fejl af: "Ruslands veto i FN's Sikkerhedsråd forhindrer fred på Balkan."
I den forbindelse er det måske værd at nævne, at
NATO, i forhold til krigen i Bosnien, først fik Ruslands støtte til militære operationer - og dermed med det fornødne FN-mandat - da op imod 300.000 mennesker havde måtte lade livet. Undskyld!
Denne oplysning gør selv sagt ikke problemstillingen enklere, og man kan omvendt med rette sætte spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i et NATO - uden et behov for et FN-mandat og den implicitte verdenssamfundslegitimitet. Med andre ord: Vort svar kan aldrig blive lige så indlysende, som kosovaalbanernes frygt for hvad fremtiden måtte bringe.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu