Læsetid: 4 min.

Litterær buffet

28. august 1998

Godt vejr, forfattere som sild i en tønde, og et kvalitets-program uden de store overraskelser prægede Gyldendals efterårsreception

"Jeg har aldrig udgivet en oversat bog, og den praksis agter jeg ikke at lave om på!" Ordene kommer fra en amerikansk forlægger, og det var Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, der citerede ham i den traditionelle forlæggertale til Gyldendals traditionsrige efterårsreception - igen i år afholdt udendørs i lunt solskinsvejr. Hvordan de bærer sig ad, ved de vist ikke engang selv på Gyldendal.
Johannes Riis talte til en gård propfyldt af forfattere og andre skriverkarle om vanskelighederne ved at sælge danske bøger i udlandet. De var mange, forstod man.

Tysk er ikke fint
For det første synes danske forfattere åbenbart ikke, at det var fint at komme på tysk! "Nej, vi skuer masochistisk mod den angelsaksiske verden," konstaterede Riis, mens Deres udsendtes tanker gik til J.P. Jacobsen, Henrik Pontoppidan, Georg Brandes og de andre, der fejrede deres største udenlandske triumfer syd for grænsen.
Men i dag er det Peter Høeg, der sætter standarden:
"Det er håbet om at kunne håndplukke én enkelt forfatter på niveau med Peter Høeg og norske Jostein Gaarder, der har fået angelsakserne til at vende blikket mod bl.a. Danmark," fastslog Riis - resulterende i, at en hel delegation af forlæggere for nylig havde ulejliget sig til Danmark på Litteraturinforma-tions Centrets invitation.
Men det var altså ikke, som man kan forstå af indledningen, dem alle, der havde tænkt sig at strække sig så langt som til ligefrem at udgive noget af litteraturen.
"Vi amerikanere vil helst være selvforsynende," som en anden forklarede deres "stærke og grundfæstede holdninger," som Riis karakteriserede dem.

Ny slutning
Og andet end bøvl havde man da heller ikke af dem, skulle man tro Johannes Riis. Gratis prøveoversættelser, intet eller et symbolsk forskud og ret til at lave om på slutningen. Det er de betingelser, man må acceptere på det amerikanske marked, sagde Gyldendals litterære direktør.
Det sidste havde Gyldendal dog ikke accepteret, understregede han, da Information spurgte. Men forlaget havde faktisk været ude for, at et amerikansk forlag forsøgte at få ændret slutningen på en novelle.
Uden at nævne det svenske Bonniers netop dannede danske megakoncern mente Johannes Riis, at penge- og managementmændene bliver stærkere i forlagsbranchen med forlagssammenslutningerne. Der var efterhånden to forlagskulturer, erklærede han: Bestsellerkulturen og den del af forlagsverdenen, der stadig var parat til aktivt og risikovilligt at satse på at hjælpe andet en mainstream-litteraturen frem. Gyldendals direktør tilsluttede sig den sidste af de to kulturer.

Stort oversat program
Og kigger man efter i forlagets efterårskatalog, så er antallet af oversatte bøger da også næsten lige så stort som de danske skønlitterære titler.
Der er Jorge Luis Borges første prosasamling fra 1933-34, oversat af Morten Søndergaard; Niels Brunse har ny-oversat Dickens' Store forventninger - den kan man vel have visse forventninger til - ligesom til Milan Kunderas Identiteten, oversat af Lilian Munk Rösing.
Der er en ny Hanif Kurei-shi, Nærhed, ved Mich Vraa, og så har man sandelig fundet den magiske realismes fader, Juan Rulfos Pedro Pá-ramo frem. Hunter S. Thompsons Frygt og lede i Las Vegas er nyoversat af - ja, rigtigt gættet! - Thompsons danske førsteelsker, Morten Sabroe.
Der er endnu et par klassikere på programmet: Frederik Dessau har foretaget et udvalg af Tjekhov - noveller - og Niels Brunse har også fundet stunder til tre Shakespeare-komedier: Stor stå-hej for ingenting, Som man behager og Helligtrekongersaften. I den danske skønlitterære afdeling finder man en ny bog af Afrika-kenderen Lars Bonnevie, der har givet sig i kast med efterspillet til folkemordet i Rwanda. Der kommer en ny Svend Åge Madsen, Finder sted, om en mand, der mod et passende honorar indvilliger i at lade sig skygge, hvilket snart bliver for belastende; en ny Bent Willian Rasmussen, Plan C, om en mand, der egentlig ville have realiseret plan A og plan B; en ny Klaus Rifbjerg-roman om en mormors 90-års fødselsdag, Billedet, samt Ib Michaels, i forbindelse med striden om bibliotekspengene, allerede meget omtalte Atkinsons biograf. Det er den, der sandsynligvis er udset til prøveballon, hvis forfatterne vælger at gå rettens vej for at boykotte folkebibliotekerne.
Så er der en del vægtige samleudgivelser: Inger Christensens samlede digte kommer til november, der kommer en samling af fire Tove Ditlevsen-novellesamlinger, en samlet udgave af Per Højholts seneste tre digtsamlinger, samt 16 Knud Sørensen-noveller, Som man ser det.
Indenfor genren kulturlitteratur udkommer de første to bind af Pil Dahlerups kæmpesatsning: ene kvinde om at skrive en dansk litteraturhistorie. Bindene omhandler Middelalderens verdslige og religiøse litteratur. Ét til hver. Også Aage Henriksens Litterært testamente, "om de intime, ofte dunkle forbindelseslinjer, der findes mellem liv og digtning," må man se frem til.
Om noget af det bliver oversat, vil tiden vise.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her