Analyse
Læsetid: 6 min.

Løgn over løgn

31. august 1998

PET-sagen er blevet til en propagandakrig

Justitsminister Frank Jensen er uforvarende kommet til at starte en propaganda-krig i de danske medier.
Propaganda-krigen handler om, hvilket billede der skal tegnes af Den Kolde Krig, som den forløb på dansk territorium i årene efter 1968.
Når propaganda-krigen føres
indædt, skyldes det, at billedet kan bruges i dagens politik. Dels til at retfærdiggøre handlinger i fortiden. Dels tages den til indtægt for, hvilke grænser der fremover skal trækkes for myndighedernes overvågning af danskeres politiske aktiviteter.
Flere billeder tegner sig, alle med betydelige muligheder for politisk udnyttelse.
Et billede er, at også danske myndigheder lod sig forlede af Den Kolde Krigs forfølgelsesvanvid til at begå ulovlig spionage mod politiske modstandere - under dække af at beskytte "rigets sikkerhed". Et sådant billede ville ikke være overraskende. Det er fremstået efter en omfattende undersøgelse i vort nære naboland Norge. Og USA's meget liberale regler om adgang til oplysninger fra offentlige arkiver har gjort det muligt for borgergrupper at tegne et tilsvarende billede af tilstanden dér.
Den politiske lære af et sådant billede er, at de forfulgte havde fat i noget væsentligt, når de under Den Kolde Krig pegede på hykleri i den borgerlige retsstat. Og at vi frem for alt skal sikre effektiv demokratisk kontrol med efterretningsvæsenet fremover, så vi undgår sådanne beskæmmende skandaler. Hvis vi da overhovedet skal have et efterretningsvæsen rettet mod statens egne borgere.

Et andet muligt billede er, at uanset hvad de formelle regler sagde, drev PET
spionage mod danske statsborgere og gjorde det med god grund: Der var virkelig personer, der under dække af "lovlig politisk virksomhed" udgjorde en reel trussel mod demokratiet. Denne trussel blev så meget desto farligere, som de spillede sammen med fjendtlige fremmede magter.
Det sidste billede kan varieres omkring, hvorvidt myndighederne begik lovbrud ved overvågningen. En udlægning er: Ja, det gjorde de, og gudsketakoglov for det. En anden er, at det reglerne for overvågning var så bøjelige, at de ikke hindrede, at politiet gjorde, som det fandt rigtigt, og det vidste 'de ansvarlige politikere' så meget om, som de ønskede at vide. Ja, faktisk var det så kendt i offentligheden, at også de overvågede kunne indstille sig på, at de fik råt for usødet.
Uanset hvilken variant, man vælger af det andet billede, har det væsentlige politiske pointer til brug i dagens politiske kamp. En af dem er, at en bestemt samfundsanskuelse - der kan placeres sådan nogenlunde som til venstre for Socialdemokratiets midte - må finde sig i historisk at blive associeret med forrædderi. En anden er, at vi skal acceptere, at efterretningsvæsenet - med eller uden regler - overvåger borgernes politiske virksomhed, 'for der vil altid være forræddere iblandt os'.

Om hvad Politiets Efterretningstjeneste rent faktisk har foretaget sig, ved offentligheden på nuværende tidspunkt meget lidt. Der stilles derfor meget betydelige krav om mediekritisk sans til den borger, der ikke ønsker at blive revet med i propaganda-strømmen.
Lad os kaste et blik på, hvad vi reelt ved:
Den væsentligste af alle oplysninger går 30 år tilbage i tiden. Den 30. september 1968 udsendte den daværende VKR-regering - hvor den radikale Hilmar Baunsgaard var statsminister, og den konservative Knud Thestrup var justitsminister - en erklæring, der fortjener at blive citeret i sin fulde ordlyd:
"Regeringen har i dag besluttet, at registrering af danske statsborgere ikke længere må finde sted alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed.
At sådanne registreringer hidtil har fundet sted, har ofte givet anledning til debat både under den nuværende og tidligere regering. Det beror naturligvis på et skøn, om registreringer af denne art er nødvendige. De sikkerhedsmæssige hensyn står her over for hensynet til, at den enkelte borger frit kan udfolde sig.
Principielt må det erkendes, at en virksomhed, der holder sig inden for de grænser, der er afstukket ved lovgivningen, ikke bør give anledning til registrering hos politiet."
Herefter følger, hvad politiet så havde at rette sig efter:
"Efter at have afvejet disse modstående politiske hensyn har regeringen fundet det forsvarligt efter omstændighederne at opgive registrering alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed. Såfremt der tidligere måtte være registrerede oplysninger af denne art, vil de blive tilintetgjort."
Som det kan læses i VKR-er-klæringen, er de afgørende ord: "alene på grundlag af lovlig politiske virksomhed."

I mandags offentliggjorde justitsminister Frank Jensen den overraskende oplysning, at daværende PET-chef Arne Nielsen kun tre måneder efter - i december 1968 - fastsatte en intern instruks, der bruger nøjagtigt den samme ordlyd, men i en ironisk spejlvendt formulering:
"følgende personer skal registreres - også hvis de alene er kendt som medlemmer af..."
I instruksen følger en opregning af landsledelserne og Københavns-ledelserne af fire lovlige politiske virksomheder: DKP, DKU, VS og SUF.
Frank Jensen offentliggjorde også en anden PET-instruks, denne gang fra 21. august 1974.
Heri hedder det, at "det her i afdelingen (har) været almindeligt, at personer i DKP's, DKU's, VS's og SUF's topledelser skulle være registreret."
1974-instruksen fortsætter:
"Det er i dag bestemt, at disse personer ikke mere må registre-res."
Med disse to offentliggjorte dokumenter som holdepunkt skulle man tro, at den ulovlige registrering kun har fundet sted i perioden 1968-74.
Men det kan umuligt være tilfældet. For det, der startede hele postyret, nemlig den tidligere PET-agent Anders Nørgaards medie-bekendelser, vedrører infiltrationer, som Nørgaard foretog i lovlig politisk virksomhed så sent som årene 1981-84.
En mulig hjælp til forståelsen af denne gåde er en formulering i Frank Jensens pressemeddelelse fra i mandags.
Heri hedder det:
"Når regeringen har truffet beslutning om en undersøgelse af PET, skyldes det, at der nu er fremkommet dokumenter og oplysninger, som rejse tvivl om PET's overholdelse af regeringserklæringen..."
Der er altså "oplysninger" ud over dokumenterne.
Teksten fortsætter da også om grundlaget for beslutningen:
"Det drejer sig i første række om dokumenter..." (Herefter henvises der til de to PET-dokumenter fra 1968 og 1974.)
Men disse dokumenter er således kun "i første række".
Konklusion: Ministeren har fundet andre oplysninger, som han endnu ikke har delagtiggjort offentligheden i.

Dette er, hvad vi rent faktisk ved. Resten er snik-snak og hören-sagen.
Bemærkelsesværdig er den kampagne, som det er lykkedes Berlingske Tidende at drive en betydelig del af medierne med i.
I torsdags lød en syv-spaltet overskrift over avisens forside: "Folketinget vidste alt".
Når man læser teksten, viser det sig, at den kun kan byde følgende ord fra Knud Thestrup på Folketingets talerstol:
"Det er imidlertid klart, at hvis efterretningstjenestens virksomhed overhovedet skal kunne opfylde sit formål, kan man ikke nøjes med at påberåbe sager, der straks på forhånd er så oplagte, at man kan rejse tiltale i dem."
Den journalistiske reportage fortsætter: "Med andre ord: Der var frit slag."
En dristig konklusion. Men den har dannet afsæt til en voldsom borgerlig modoffensiv mod Frank Jensen - og mod tanken om overhovedet at foretage en undersøgelse af PET.
Komisk er det, at Berlingske Tidendes ihærdige bestræbelser på at rense Efterretningstjenesten ledes af bladets nyudnævnte chefredaktør Peter Wivel, der selv i sin tid som ildfuldt aktiv VS'er har været omfattet af instruksen for registrering.
På lederplads hed det samme dag i Berlingske:
"Efterretningstjenesters eksistensberettigelse er bl.a. at holde øje med trusler mod den demokratiske samfunds orden landets indre sikkerhed."
Det hører til sjældenhederne i dansk presse, at chefredaktører på lederplads anmelder sig selv for at have været en trussel mod rigets sikkerhed.
Som propaganda-krigen udfolder sig, vanskeliggøres regeringens ønske om at foretage PET-undersøgelsen for lukkede døre. Det er svært at begrunde, at fastlæggelsen af dansk selvforståelse hører hjemme dér.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her