Læsetid: 4 min.

Lønkrav kan true fremgang

19. august 1998

Vi slår os selv ihjel, hvis vi giver højere lønninger end naboen, siger fabrikschef
i Vestjylland. Jobrotation og efteruddannelse løser behov for faglært arbejdsskraft

Alarmsignalerne
Med en arbejdsløshed på fem procent i Ringkøbing Amt har vestjyderne opnået det mål for arbejdsløsheden, Poul Nyrup Rasmussen håber på at leve op til i sin plan for år 2005. Amtets rekord er med andre ord til at tage og føle på.
Bagsiden af medaljen er, at virksomhederne ikke længere kan få den arbejdskraft, de har brug for. Arbejdsformidlingerne i Ringkøbing, Ribe og Viborg amter offentliggør i dag en undersøgelse, der fortæller, at hver anden virksomhed i amtet forudser at få problemer med at skaffe faglært arbejdskraft.
Alarmsignalerne blinker, det åbne spørgsmål er, hvad virksomhederne gør, hvis de skal bruge mere arbejdskraft, end de kan få. Lokker de så med højere lønninger end naboen?
Det var i hvert fald, hvad de gjorde under 1980'ernes opsving. Også dengang faldt ledigheden hurtigere i Ringkøbing Amt end i resten af landet.
Det var også i Ringkøbing, at flaskehalse, det vil sige mangel på (faglært) arbejdskraft, først stoppede fremgangen. Opsvinget i 1980'erne endte i en kamp om arbejdskraften, hvor virksomhederne bød hinandens lønninger op, indtil varerne blev så dyre, at kunderne blev væk. Det hele endte i nedgang og hundredetusinder af arbejdsløse og måske langt værre, skabte et C-hold af langtidsledige og førtidspensionister, som først nu igen får en chance på arbejdsmarkedet.

Løsning på flaskehalsen
Under 1990'ernes opsving er flaskehalsene endnu ikke endt i eksplosionsagtige lønstigninger.
"Jeg tror på, vi har fundet en løsning på flaskehalsene. Vi samarbejder med Arbejdsformidlingen og AMU-Centeret om at sammensætte kurser for ledige, så de kan komme i arbejde hos os," siger Jens Bach Mortensen, der er fabrikschef hos Kilsgaard Døre i Herning.
Fabrikschefen beskæftiger 350 medarbejdere. Han kan ikke få den faglærte arbejdskraft, han har brug for til sin produktion lige nu. Samarbejdet om kurserne med de to offentlige institutioner giver ham først arbejdskraft om nogle måneder og løser altså ikke hans akutte problem.
"Det har aldrig før været et problem at få folk nok. Men i dag er en god personalepolitik ikke nok. Og jeg tror ikke på, at det nytter noget med en overbudspolitik. Jeg synes, vi som en stor virksomhed har en forpligtelse til at lade være. Det ville også være livsfarligt for os at byde lønnen op," siger Jens Bach Mortensen.
De fleste trævirksomheder i Ringkøbing ligger som Kilsgaard Døre i direkte konkurrence med østeuropæiske virksomheder, som "rent fagligt er lige så gode som os".
Jens Bach Mortensen tror på, at virksomheden skal overleve ved at bygge på mere kvalificerede medarbejdere. Som han altså ikke kan få med kort varsel.

En skole og dens kunder
Virksomheden er midt i en omstilling, hvor målet er mere selvstyrende grupper og bedre kvalificerede medarbejdere. Midlet er en stribe kurser på det lokale AMU-Center for samtlige medarbejdere.
Her sidder uddannelseskonsulent Anne-Mette Svenden på en skole, der har vendt op og ned på sin struktur for at betjene "kunder" som Jens Bach Mortensen så godt som muligt.
Uddannelseskonsulent og fabrikschef har udarbejdet et kursus på 13 uger for virksomhedens medarbejdere. Det består mest af "bløde kvalifikationer" som kvalitetsbevidsthed, øvning af samarbejdsevne og viden om, hvordan man kontrollerer og sikrer kvaliteten af en produktionsproces.
Et hold på 12 tidligere syersker - Anne-Mette Svendsen betegner dem som "de gode kvinder fra tekstilindustrien" - er nu i gang med de hårde kurser i maskinpasning for at kunne springe til, når Jens Bach Mortensen begynder at efteruddanne sin nuværende arbejdsstyrke.
Lone Sørensen er af Anne-Mette Svendsens gode kvinder fra tekstilindustrien. Hun er "af den gamle opdragelse", hvor man ikke har siddet på skolebænken siden skoletiden.
"Jeg gik bare ind på en fabrik og fik lov til at sy. I november sidste år var det slut. I de sidste år har jeg flyttet fra fabrik til fabrik for at få lov til at sy. Jeg var nødt til at gå i gang med noget andet. Og så sagde jeg træindustri, jeg er vant til at arbejde med præcision," siger hun.
Jens Bach Mortensen har garanteret Lone Sørensen og de 11 andre kvinder på holdet 26 ugers beskæftigelse, når hendes AMU-kursus slutter til december.
I amtets yderste kant, der hvor Limfjorden og Vesterhavet møder hinanden, suger møbelindustrien arbejdsløse kvinder fra fiskeindustrien i arbejde. Opskriften er den samme som lidt længere mod syd, Zenith Møbler tilbyder 26 ugers beskæftigelse efter endt jobtræning. Helle Mollerup kontrollerede laks i en fiskeindustri i Thyborøn, før fik job hos Zenith Møbler.
"Jeg håber, jeg bliver hængede hos Zenith," siger Helle Mollerup, der fik syge øjne af at kontrollere laksene, og Helle Mollerup fik en fyreseddel efter lang tids sygdom.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her