Læsetid: 7 min.

Nu lokker atter de lange veje....

8. august 1998

Vestenvinden & Cowboy'en, to af landevejens farende svende, siger ikke nej til en øl og en snak for godt selskabs skyld. Heller ikke da de tog til Ringkøbing på høflighedsvisit og sleb knive og sakse

"Vi går ikke fra noget, vi går altid til et nyt sted, altid til nogen nye mennesker. Sådan er det fra den dag, du startede med at gå på landevejen, til den dag du går i din grav. Når du først er blevet vagabond, så kan du aldrig nogensinde slippe det igen. Det bliver ved med at sidde i rygraden af én. Og du bliver nødt til at gå rundt".
Vestenvinden skubber sin uniformskasket om i nakken, og løfter blikket på én af journalistens medbragte, nyudsprungne, grønne Tuborg. Da vi mødtes på en af de grønne bænke ved foden af I.C. Christensen-statuen ved Holstebrovejens start i Ringkøbing, afslog begge d'herrer venligst et tilbud om en Carls Påskebryg: "Nej, det er for stærke sager til os ..!"
Vestenvindens med-landevejsrytter er Cowboyen med læderhatten. Han griber nu ordet:
"Der er jo mange, det gælder selv direktører, der har en drøm om at gøre det samme, som vi gør. Der er bare én ting: De tør ikke sætte Mercedes'en hjemme og så låse garagen...og så gå ud og hilse på det, vi kalder Mor Danmark, og snakker med en masse mennesker. Går ind på en gård, f.eks., hvor der er kreaturer, og du sover i din sovepose, og du sover måske sammen med en flok høns i noget halm og hvor bondemanden kommer og si'r: 'kom ind og få morgenkaffe'. Det er der jo ingen der tør!"
"Vestenvinden og mig, vi har jo gået i mange år sammen. Jeg sagde min lejlighed op i Odense og sagde til mig selv: 'Jeg vil ikke trille tommelfingre, jeg vil ikke sitte og bli' gammel. Jeg vil ikke belaste samfundet med, at jeg skal ind og ligge på et hospital' ...."
"Når nu vi engang bliver 80 år, så kan vi måske sidde nede i Kongens Have, eller vi kan sidde her ved ham gutten dér (han peger med den halvfulde ølflaske på I.C.-statuen), så sitter vi jo med en stok og ryster, og så skal vi måske på plejehjem. Og det var vi måske kommet 20 år før, hvis ikke vi havde gjort det, vi gør nu, ik'? Vi skal jo bevæges!"
"Nu er vi jo kommet her til Ringkøbing, og bli'r her et par dage og snakker med en masse mennesker. Jyderne er jo dejlige, det er et dejligt folkefærd!," siger han og tager en slurk.
- Hvad har vinterhiet stået på?
"Den har da stået på en træls barnevogn," svarer Vestenvinden, der i mellemtiden har fået ild i et nyt stop tobak, "og der var en to-tre dage, hvor sneen kom ... men så holder man rest inde imellem grantræerne og slår teltet op, og så bliver man dér de tre dage, og så skubber man videre ..."
"Det er op til dig selv at give dit liv mening. Til at finde skønheden i trivialiteten...".

Granitmennesker
Cowboyen ta'r over, og blikket i hans øjne bag de tykke brilleglas lader ane, at det, han nu siger, ligger ham meget på sinde:
"...Og så er der jo dem, jeg kalder 'granitmennesker'. Det er de mennesker, der ikke gider hilse på én, fordi du er anderledes. Du ser dem jo sat'me som en statue, ligesom ham dér oppe på piedestalen (han peger op på I.C.Christensen igen). I stedet for at tutte i hornet og sig 'hej-hej'. Det gør selv de store lastvogne, når vi går ude på landevejen - båt-båt med vakuum - det er sådan en opmuntring til os, der render rundt."
"Hvorfor fanden skal folk være sure? Du har jo faktisk et liv ad gangen. Det skal du fand'me indrette ligesom du har lyst til. Hvis du har kone, og villa og lystbåd og sommerhus, så skal du have lov til det, det er jeg ikke misundelig på ...."
"Man sidder på en tankstation, på en bette bænk med sin øl, dér, og så kommer der sådan en mand med slips og jakkesæt og ting og sager i hans Mercedes og kører bilen hen foran bilvaskehallen, og så kommer han over og snakker med vagabonden, og så si'r man go'daw dér, og han gi'r da en enkelt øl dér, og sådan noget, og så lige pludselig så si'r han til mig: 'Her er bilnøglerne - må jeg så ha' lov til at køre med barnevognen?'"
"Det tør jeg ik', si'r jeg så til ham, for jeg har sgu' ikke forstand på at ordne din kone, dine regnskaber og dine sekretærer, det har jeg ikke styr på. Men barnevognen, den har jeg kørekort til, og den skal du osse få og se, det har jeg i inderlommen .... Men hvis det er sådan, at du gerne vil ud, så kan du jo ta' din sommerferie - hvis konen gi'r lov - så ka' du jo gå med 14 dage på landevejen ..."

Dokumenterne i orden
Vestenvinden trækker to betydende dokumenter frem.
Det ene med et vellignende farvefoto. Kørekort til barnevogn. Udstedt af politimesteren i Nykøbing Falster. Underskrevet: PS Joke. Navn: Vestenvinden. Fornavn: Verner. Adresse: I grøften. Postnummer: 000 - Hjemløse. Stamværtshus: Ølteltet. Født: Ja. Køn: Nej. Spirituskørsel: Ofte. Humør: En hel del. Blodtype: Gl.Dansk.
Det andet af størrelse med et plastickort: Sammenslutningen af vagabonder i Danmark. Personnummer: ????????-???? Navn: Vestenvinden. Medicin: Gl.Dansk.
- Og, hvad med dig Cowboy, hvad står der på din fødselsattest?
"Du kan jo kalde mig J.M.K. M'et står for et meget specielt flamsk navn. Noget belgisk. Som en belgisk bryggerhest! Men man kalder mig Cowboy på grund af hatten. Jeg går ikke med uniformsjakke. Der er nogen, der gerne vil gå med medaljer, og det respekterer jeg. Men jeg vil være som jeg er!"
- Hvor mange tror I, at I er ialt herhjemme?
"200-250. Nu her op til Egeskov marked, hvor vi bliver slået til riddere, der er vi 250 vagabonder."

Regeringen
"Vi har en konge og vi har en dronning, og vi har en prins og en kronprins. Det er det vi kalder regeringen. Det er inderkredsen af vagabonderne. I år er det 'Hønsen', der er stodderkonge, og det er 'Miss Bogø', der er dronning. Prinsen på landevejen, det er 'Medalje-Kaj', og kronprinsen på landevejen, det er 'Stifinderen', og sidste sommer var det 'Banjo-Per' der var stodderkonge - han er trådt af nu. Der er mange ting, der spiller ind i regeringen. Nogen, der træder af. Der var osse engang et kup! Men det er noget, vi ikke vil offentliggøre, det vil vi ikke komme ind på...."
"Kvinder, de har samme ret som mænd, der er ingen forskel. Og de bliver respekteret. Når vi er ude på et marked, der har kvinderne ligeså meget ret som mændene. Totalt. Ingen forskel."
"Vestenvinden og mig, vi er jo høflige mennesker og vi kan tale med alle mennesker og så falder der jo en skilling ned i Madam Blå. Vi lever og har det godt. Vi skal ikke gå ned på nogen kontorer med en sagsbehandler, der er så stivsindet som du overhovedet ikke drømmer om. Det kan du ligeså godt lade være med. For du får ikke noget alligevel", siger Cowboyen.
"Jeg vil hellere bruge slibestenen," fortsætter Vestenvinden. "Det er hovedfaget. Selvfølgelig kan vi da gå ud og sige til folk ... og så får vi da en skilling. Jeg blev stoppet engang af en motorcykelbetjent ude på hovedvejen, fordi jeg skulle krydse den. Han stak mig en 50'er og de cigaretter, han havde i lommen. Han vidste godt, at jeg ikke måtte ha' lov at bomme ham. 'Så ku' han ligeså godt selv gi' mig dem', siger han så - 'Og fortsat go' dag!'
- Får I vabler på fødderne?
"Vabler på fødderne? Det får vi ikke noget af," svarer Cowboyen.
"Når vi møder en by, og vi ved, der er noget, der hedder Kirkens Korshær eller Frelsens Hær, så ka' vi få bad, rent tøj, nybarberet ... Vestenvinden, han vil hellere ha' skæg, han skal nok ligne Peter Freuchen i sin tid - så er han en "tænker", når han engang bliver ældre ...."
"Vi skal jo stikke til hinanden engang imellem. Det kan vi godt li'," forklarer Vestenvinden.
Men Cowboy afbryder ham venligt:
"Har du noget bakko?" - og så stikker han sin tomme merskumpibe frem. Vestenvinden finder tobakspungen frem af lommen og rækker den over til kammersjukken. Hvorpå han beredvilligt fremviser barnevognens ædlere dele.
Hele 110 kg vejer kræet, så der er undertiden bud efter et af reservehjulene. Men ellers gemmer der sig under presenningen: telt, sovepose, spritapparat og andet kogegrej, slibesten, den uundværlige blåemaljerede kaffekande o.m.m. På kalechen vajer Dannebrog og nogle grønne flasker står med bunden i vejret til tørre i bagagenettet under vognen.
- Er der nogle egne i Danmark, som I har særlig forkærlighed for?
"Det har vi jo. Det er Jylland. Det kan være Sønderjylland, det kan være hele Vestkysten opad - men ikke nordenfjords! Vi standser ved Limfjorden. Og så måske lige ned over grænsen efter lidt tobak. Men ikke længere sydpå," siger Cowboyen.
"Det må vi ikke på grund af uniformen," tilføjer Vestenvinden, og peger på medalje-silde-salaten på uniformsjakken.
- Hvor længe har du været på farten, Vestenvind ?
"Jeg startede i 82-83. Ja, det bli'r en pølse, inden man får set sig om. Fire barnevogne har jeg bag mig. Hvis du går 15-20 kilometer om dagen.."
Cowboy bryder ind og påstår hårdnakket, at man godt kan gå 30-35 km om dagen uden og rende stærkt - og så kan man sige 15-16 år med 30 kilometer om dagen i 365 dage om året ..... (men han undlader klogeligt at føre sit regnestykke til ende)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her