Læsetid: 2 min.

Lotusaben og Tyndskids-Willy

4. august 1998

'Mikado' er et skævvredet Reuterdrama, der har sine musikalske øjeblikke

NY BOG
Der er i Reuters nye værk en motivisk tråd tilbage til forårsudgivelsen En som Hodder. Det handler om hvordan oplevelsen af sorg kan få tiden til at stå stille. Hodder gik i sorg over tabet af sin mor rundt med et dameur, der var gået i stå for at fastholde det smertefulde øjeblik. I Mikado er alle urene ligeledes sat i stå i pigen Frejas hjem på det tidspunkt, de fik meddelelsen om, at faderen var idømt 16 års fængsel for at forsøge at smugle kejserlige kunstskatte ud af Vietnam. Svaret på, hvad der forbinder den fængslede far med et nøje planlagt pengekup i Lyngby Storcenter, ligger gemt i de kinesiske æsker Reuter med sikker hånd gradvist afslører indholdet af.
Handlingen er bygget op omkring det dramatiske kup, som de fire klassekammerater Tom, Monse, Lau og Freja kommer på sporet af via et glemt nodeark i en fotokopieringsmaskine. Den gådefulde musikelsker Freja prikker nodehovederne ud og opdager, at arket i kodet form er en detaljeret beskrivelse af et kup. Under dække af at ville lave research til en film om julen i et storcenter, gennemfotograferer de fire hele kuppets afvikling og forsøger efterfølgende at afpresse pengerøverne. Her får den hele armen med actionfyldt spænding garneret med et væld af humoristiske del-episoder peppet op med Reuters velkendte sans for grotesk situationskomik og højtgearet sproglig turbulens.
Undervejs går det op for Tom og Monse, at Freja - som Tom tøvende har forelsket sig i - ikke bare sidder inde med, men faktisk er selve nøglen til forståelsen af, hvad der egentlig er på færde. Til slut falder historien med en overraskende sortie i hak.
Indlejret i legen med plottets etablering, gennemspilning og afvikling, som forløber i fire dele, står portrættet af den femme fatale-agtige og sandhedssøgende Freja. Hun er en pige præget af "ensomhed, sorg og hemmeligheder" og er dybt optaget af musikkens og tilværelsens mysterier samt af Mikado-spillets stramme regler, hvor det gælder om ikke at ryste på hånden. Den, der har de stærkeste nerver, vinder spillet. Personernes problem er bare, at de ikke altid ved hvem de spiller mod.

Regulær underholdning
Mikado er en Reuter-roman i mellemklassen. Mixet af spændingsroman og skæbnedrama tilsat diverse stilsammenstød fungerer som regulær letflydende underholdning. Men det er i indkredsningen af Frejas eksistentielle higen og hendes optagethed af det gamle Indokina og af komponisten Eric Satie, at romanen får et klædeligt anfægtende løft.
Om Satie hedder det i romanen, at han var et rodehoved og et geni, hvis musik både rummer glæde og sorg. Tom bliver fascineret af den sære franskmands musik, hvor hans ven sliknarkomanen og krigsfilmselskeren Monse omvendt mener at den musik er sygelig og behandlingskrævende. Monses yndlingsfigur er i øvrigt en lille hudfarvet mandsfigur kaldet Tyndskids-Willy, som fodret med små patroner kan lave en lort på tredive centimeter. Den figur forærer Tom i slutscenen Freja, af hvem han til gengæld modtager Lotusaben, som en vietnamesisk pige ifølge Freja giver til sin elskede. Sådan et stilsammenstød er på godt og ondt Reuter i en nøddeskal. Take it or leave it.

*Bjarne Reuter: Mikado, 233 s., 225 kr. Gyldendal. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu