For den russiske komponist Alfred Schnittke var hjemløsheden det kompositorisk ansatspunkt.
NEKROLOG
Den russiske komponist Alfred Schnittke døde mandag i Hamburg. Han blev 63 år. Der har været bud efter Schnittke flere gange. En alvorlig sygdom i 1985 var lige ved at tage livet af komponisten - som han selv udtrykte det til nærværende skribent i 1990: "Man har givet mig en chance for at leve to gange."
Udtalelsen faldt i forbindelse med Huddersfield Festivalen i England, november 1990. Under temaet The curtain Rises præsenterede festivalen Schnittke som et hovednavn.
Alfred Schnittke kom til verden den 24. november 1934 i Engels, Sovjetunionen. Hans far var tysk jøde, som arbejdede som journalist og oversætter, moderen tysk lærer og skribent. Interesse for at skrive arvede Schnittke. Det blev til en række artikler og essays om bl.a. Shostakovich, Stravinsky, Webern, Berio og Ligeti.
Musikalsk blev det til en fyldig værkrække: Symfonier, koncerter, kammermusik, soloværker, opera, kormusik, balletmusik og filmmusik (til mere end 60 film).
En ny kunst
Efter Anden Verdenskrig blev Schnittkes far udstationeret som journalist i Wien, og sønnen fik mulighed for at stifte bekendtskab med en helt ny kunst. I 1990 spurgte jeg Schnittke hvad dette miljøskift betød:
"Efter krigen betød opholdet i Wien, at jeg fandt ud af, at der eksisterede en anden 'nutid', omend en meget kompliceret nutid. Jeg opdagede de kunstneriske 'relativitetsforhold', intet var på forhånd fastlagt. Det gjorde et uendelig stort indtryk på mig. Før havde jeg udelukkende arbejdet ud fra en enhedstanke eller enfoldighed, nu eksisterede der mangfoldighed. Jeg beskæftigede mig med Mahler, Schönberg, Berg og Webern. Dette var nok det vigtigste indtryk fra Wien."
Besøget i Vesten efter krigen blev gentaget i midten af 70'erne; indsmuglet med et orkester, som pianist i et af sine egne værker, kom Schnittke til Tyskland, hvor han måtte sande, at hér var det ikke stedet at leve i eksil. Han fandt ud af, at muligheden for et liv i eksil, i såvel Vesteuropa som Israel, var kommet for sent.
Arven fra Mahler
Det er ikke overdrevet at hævde, at det meste af Schnittkes musik kredser om hjemløsheden, den synes ofte ligefrem at være det egentlige kompositoriske ansatspunkt. Citatteknikken, de mange stilarter Schnittke har taget i anvendelse, blev brugt i en identitetssøgende proces, som aldrig fandt ro.
Under samtalen i 1990 kom vi ind på en af de vigtigste inspirationskilder for Schnittke: Gustav Mahler: "Gustav Mahler er nok den vigtigste for mig - alt hos mig ligger i kim hos Mahler."
Der er flere grunde til, at sammenligne Schnittke med Mahler. Ud over de stilistiske indfaldsvinkler, som i sig selv giver anledning til at sammenholde de to komponister, er der et andet væsentligt fællesskab; den ofte citerede begrundelse for Mahlers rastløshed, hvor komponisten skal have sagt: "Jeg er tredobbelt hjemløs: Som böhmer blandt østrigere, som østriger blandt tyskere, og som jøde i hele verden," passer også på Schnittkes liv. Hans forældre havde som nævnt ikke noget russisk tilhørsforhold, han selv voksede op i Rusland, men talte udelukkende tysk med sin familie. Var Schnittke også hjemløs i sit eget land, selvom den russiske tradition og kultur er en del af den musikalske opdragelse?
"Ja det er i høj grad tilfældet. For Mahler var denne hjemløshed noget centralt, men han talte dog tysk i et tysktalende kulturområde. For mig betyder det russiske intet, det er ikke mit egentlige modersmål. Dybest set er jeg måske født det forkerte sted! Og for mig bliver det nu endnu mere kompliceret på grund af den vanskelige og uforudsigelige udvikling, som er i gang lige nu. En udvikling, der ikke synes at være nogen løsning på. Jeg vil sige det endnu hårdere: De kæmpemæssige problemer, som tårner sig op i Rusland lige nu, bliver dybest set måske aldrig løst. I øjeblikket bliver de kun tilsyneladende løst."
Men selvom man kan associere Schnittkes musik med Mahlers på det stilistiske plan, f.eks. i citatteknikken, betyder musikken ikke umiddelbart det samme som hos forbilledet:
"En ländler hos Mahler har naturligvis en anden farve end hos mig. Jeg lever i en anden tid, men står i gæld til Mahler fordi jeg kan bruge hans erfaringer. Man må ikke blot efterligne ham, det må gå videre på en ny måde. Det som alligevel 'hænger over' fra Mahler, er det komplicerede liv, som består af håb og ikke så lidt fortvivlelse."
Mod opløsning og kaos
Schnittkes første musikalske påvirkning kom naturligt fra komponister som Rachmaninov og Shostakovich. Men det var en skoling i en tradition, som han ikke havde noget tilhørsforhold til, hvorfor han hentede inspiration fra en tradition som han følte han burde høre til.
Derudover levede han som et religiøst engageret menneske i et ateistisk land. Ikke under Stalins terror, men under Bresjnevs stagnation og Gorbatjovs perestrojka, med fremtidsperspektiver som er gået i retning af opløsning og kaos. Men at skrive op imod systemet, på trods, lå fjernt fra Schnittkes tænkemåde:
"Når du gør noget for at reagere imod et stivnet system, bliver det ikke ægte. Man skal reagere som om det slet ikke eksisterede, kun derigennem bliver musikken på længere sigt holdbar," sagde Schnittke.
