Philips har udgivet et bokssæt med de klassiske slagere. Der er gode ting at hente blandt de 15 cd'er
NYE CD'ER
I dag begynder den ambitiøst tilrettelagte Copenhagen Choir Festival. Ved åbningskoncerten i Tivoli medvirker kor fra bl.a. Færøerne, Estland, Brasilien, Finland og Danmark.
Inden for amatørmusikken fylder kormusikken meget, både i Danmark og i de andre andre nordiske lande. Man kan for eksempel nævne kormusikmiljøet i Sverige, hvor henved 200.000 korsangere er sammensluttet i otte forskellige korforbund.
Korbevægelsen i Sverige har stærke traditioner og et tæt samarbejde med de andre nordiske lande. Det hævdes at næsten 1/2 million svenskere (6 procent af befolkningen) regelmæssigt deltager i korsang.
Korsang er ikke bare noget man lytter til, det er også noget man selv er med i: Mandskor, blandede kor, Studentersangere, kirkesangere - de musikalske formationer er mangfoldige. Hvis man i den klassiske musiklitteratur siger Händels Messias, siger mange: 'Musikken kender jeg godt'. Der er også en del som siger: 'Det værk har jeg selv sunget med i'.
Uddrag fra Händels oratorie Messias er kommet i et bokssæt fra Philips sammen med nogle af de mest kendte ting i korlitteraturen. Indspillet af musikere og sangere, der har bevist at de ikke er uefne kunstnere.
Til eksempel kan man nævne at Messias er med Monteverdi Choir og English Baroque Soloists under John Eliot Gardiner.
Folkloristiske messer
Bokssættet fra Philips kan godt gå hen og blive en populær ting at have stående, idet vi her finder highlights som sædvanlig vækker behagelige minder hos det brede publikum:
Schuberts Messe, Bach/Gounods Ave Maria, Pergolesi/Vivaldis Stabat Mater, Mozarts Requiem, Rossini/Verdis Stabat Mater, Mozarts store Messe, Brahms Requiem, Bachs Matthäuspassion, Orffs Carmina Burana, berømte spirituals, store steder fra Verdi-operaer, berømte partier fra Wagners operaer. Og så er det hele endda ikke nævnt.
Jeg sætter Ariel Ramirez' Misa Criolla på afspilleren og lader José Carreras' fløjsbløde stemme indlede Kyrie-satsen sammen med et nogenlunde godt syngende kor. Latinamerikansk folklore væves ind i traditionelle, velklingende korsatser. Det er næsten for meget af det gode. Jeg mener at kende teksten i de forskellige messeled, men vil alligevel gerne læse teksten under lytningen. Det kan jeg ikke: Der er ikke ledsagehæfter med tekster og oplysninger om de medvirkende.
Man tænker at udgivelsen ikke er tænkt som et studieobjekt, snarere som noget man sætter på og 'har gående' til forskellige gøremål. Det kan man også sagtens, køre et lille requiem af mens man støvsuger. Jeg gør det nu aldrig selv, emnet passer ikke rigtig i sammenhængen.
De latinamerikanske messer Misa Criolla, Missa Luba og Misa Flamenca er samlet på en cd. Der kan de så stå i kø for at blive spillet. Jeg magter ikke mere end en af dem, førend der må noget andet på. Men Carreras er fremragende.
Hvis der er noget, vi i Danmark kan bedre end de fleste, så er det at synge i kor. De bedste danske kor imponerer ude i verden. Ikke kun Vokalgruppen Ars Nova, Musica Ficta, Operakoret, Radiokammerkoret, også de bedste amatørkor vinder priser og hæder hjemme og ude. Derfor er det ikke altid, at man lader sig imponere af udenlandske kor.
Festivalkoret i Beyreuth synger nu ganske glimrende, f.eks. under Silvio Varviso i Mestersangerne. Vores eget Operakors præstationer fra de seneste opførelser på Det Kgl. Teater står dog stadig i hukommelsen som knaldgode. De musikalske landmålere ville ikke tøve med at give karakter med pile op og ned. Det virker unødvendigt her. Jeg har heller ikke noget imod at trække flotte korsteder ud af deres sammenhæng og samle dem på en cd. Afholdsmændene hader det. Hvad kan der ske ved det? Herregud, ingen kommer til skade ved det.
Wienerfilharmonikerne spiller - bortset fra ulden intonation i hornsektionen - godt under Haitink i Brahms' Requiem. Det samme kan ikke siges om det stedlige operakor. Ikke at der synges dårligt, men fraseringen er tung, der er lidt for meget gammelmandsvibrato, for dominerende damer, for spæde herrer.
Koncertlyd og pladelyd
Så nyder man mere balancen mellem korstemmer i Ozawas udgave af Carmina Burana med Berlinerfilharmonikerne. Men man undrer sig stadig over, at det ikke er muligt at mixe til et helstøbt lydbillede. Når f.eks. herregruppen synger solistisk, lyder det, som når man sidder i salen: Der kommer ganske vist lyd fra de bageste opstillinger i sceneområdet, men det lyder for fjernt og amputeret i forhold til orkesterlyden. Koncertsalslyden må man acceptere som koncertgænger, men at teknikken ikke udnyttes i højere grad under pladeindspilninger, det er ikke helt til at forstå. I øvrigt kan det lade sig gøre, det har bl.a. Radiosymfoniorkestret bevist i indspilningerne med Mahler-værker. Den til tider rædselsfulde lyd i Radiohusets Koncertsal er på pladerne forvandlet til en hel, rund og velafbalanceret klang.
Af andre spændende ting i bokssættet finder vi den autentiske lyd, som benediktiner-munkene fra klostrene i St. Maurice og St. Maur præsterer i den gregorianske sang. Autentisk betyder her sådan som uskolede sangere synger, det vil sige temmelig rædselsfuldt. Formodentlig optaget med en enkelt mikrofon, der skal fange alt fra forgrund til baggrund. Hvis man skal være positiv kan man kalde det uspoleret korsang. Og man kan faktisk ved lang tids lytning lulle sig ind i den enstemmige sangs meditative univers trods den uhomogene klang.
Det er generelt set et udmærket bokssæt med musik, der for en dels vedkommende har overlevet århundreders frasortering. Det er perlerne, som står tilbage, de mindre gode værker har fundet vejen til glemmekassen. Så der er ingen grund til at lade være med at skaffe sig dette bokssæt.
*Choral Collection. Værker af Bach, Brahms, Händel, Mozart, Orff, Rossini, Verdi, Vivaldi og andre. Philips 15-cd bokssæt 462 131-2.
