Læsetid: 6 min.

Når ungdomskulturen blomstrer

14. august 1998

Elevtallet stiger. De faglige resultater stiger. Og modenheden vokser. Gladsaxe 10. klasse-center har formået at skabe en skole, som eleverne elsker

"Beige bukser og blå sko," oversætter Linda, men stopper op ved ordet 'grünkariert'. "Ja, hvad betyder det," spørger Annette ud i det lille klasselokale. Tre fingre ryger i luften og gåden er hurtigt løst. "En grønternet skjorte," fortsætter Linda.
Det er fjerde dag på Glad-saxe 10. klassecenter, og de 20 elever på sproglinjen er allerede godt i gang med at repetere tyske gloser. I dag oversætter de fra det tyske ungdomsblad JUMA, og emnet er mode.
Stemningen er mistænklig rolig, og man fornemmer en vis forlegenhed og respekt eleverne indbyrdes. De sidder alle bag deres lyserøde navneskilte, hvor den samme håndskrift har skrevet Susanne, Esther, Noreen, Daud, Mehdi osv.
De 20 elever kender nemlig hverken hinanden eller deres lærer endnu. Alle kommer de fra Gladsaxe Kommune, men kommunens beslutning om at samle alle de elever, der vælger 10. klasse, på et selvstændigt center betyder, at eleverne ikke nødvendigvis har gået i klasse sammen før. Og inddelingen af dem i hold foregår efter hvilken af de ni temalinjer, de har valgt.
Disse 20 har valgt sproglinjen, og det betyder, at de gennem almindelig kultur- og sprogundervisning suppleret med et fire uger langt besøg på Gladsaxe Gymnasium arbejder hen imod gymnasiets sproglige linje.

Anderledes stemning
Ud af klassens 20 elever er der 16 piger. En af dem er Pernille Veje på 16 år. Hun
indrømmer, at hun i starten syntes, det var lidt irriterende at skulle skifte skole. Men efter at have hørt mere om, hvad 10. klassecentret kunne tilbyde, synes hun, at det lød både sjovere og fagligt mere spændende end en almindelig 10. klasse.
"De forskellige temalinjer er lavet efter en ung tankegang, og lærerne er meget mere friske end på min gamle skole. Og så er det spændende at møde så mange nye mennesker," siger hun.
Hendes nye klassekammerat Linea Kürstein på 15 år nikker bekræftende og siger, at det er rart, at der er så mange jævnaldrende: "Stemningen er helt anderledes end på en almindelig skole. Her er vi alle lige, og omgivelserne er ungt indrettet," siger hun og hentyder til fællesrummenes zebrastribede vægge, de orange betonpæle, elev-skabene - efter forbillede fra Beverly Hills - og caféen.
Alle disse ting er fingeraftryk sat af elevrepræsentanter under udarbejdelsen af planerne for skolen.
Caféen er allerede en succes blandt de nystartede. Smarte piger med moderigtigt outfit og sportsklædte drenge sidder i frikvartererne omkring de runde borde og snakker livligt. Andre vælger at surfe på Internettet på de mange computere, der er placeret i øer, rundt omkring på de åbne fællesareler, hvor der også er borde beregnet til gruppearbejde. Det er nemlig en af de ting, skolen har valgt at lægge stor vægt på.
De mørkeblå døre til klasseværelserne står altid åbne, og en del af filosofien er, at eleverne skal benytte fælles-arealerne i timerne, så det ikke kun bliver katederundervisning.

Ungdomskultur
Skolens koncept er at skabe en ungdomskultur. Det skal være et sted, hvor eleverne kan starte på en frisk og ikke bare er den restgruppe, der ikke fortsatte på gymnasiet, handelsskolen eller teknisk skole. Her har de muligheden for at vise andre sider af sig selv. Få succes-
oplevelser, som kan styrke deres selvværd og gøre dem mere sikre på, hvad de kan og vil.
Den tankegang har udmøntet sig i, at der sidste år, hvor skolen modtog sit første hold elever, kunne udbydes temalinjer med overskrifter som idrætslinje, medielinje, drama- og musiklinje og derudover linjer, der er tilrettelagt direkte som forberedelse til ungdomsuddannelserne med indbyggede brobygningsforløb.
Og noget tyder på, at det er en tankegang, der er faldet i god jord hos eleverne. Ikke blot er antallet af elever steget fra 165 til 270 i år. Men også antallet af elever, der tilmeldte sig en ungdomsuddannelse vidner om, at skoleformen har båret frugt. Kun to er ikke startet på en ungdomsuddannelse - de har i stedet valgt at tage et sprogophold i udlandet.
Både Pernille og Linea ved, at det er gymnasiets sproglige linje, de skal fortsætte på efter dette år. Men begge synes, at de mangler et fagligt løft og lidt mere modenhed før de tre år på gymnasiet.
"Jeg synes, jeg er for ung. Der er mange på gymnasiet der er 16 og 17 år, så jeg vil gerne være lidt mere moden, inden jeg starter. Og så vil jeg gerne have lidt mere erfaring, for det skal jo også være sjovt at gå der. Det vil det ikke være, hvis man ikke kan følge med," siger Linea, der bliver ked ad det, når hun hører politikerne sige, at 10. klasse er et spildår. Hun synes selv, at hun har brug for det.
Pernille synes også, at hun mangler noget fagligt, og hun er nervøs for, at hun ikke ville kunne klare gymnasiet, hvis hun startede nu. Og allerede efter fire dage kan hun mærke en forskel fra den folkeskole, hun kommer fra: "Der havde vi ikke fået lektier for i den første uge. Der går det lidt langsommere."
Og der er god grund til optimisme. Sidste år lå alle klasser, der tog den udvidede eksamen, på over otte i gennemsnit i samtlige fag.

Valgfag hver anden dag
Klokken nærmer sig nu 10.15, og selv om der ikke er en klokke, der ringer til time, så begynder caféen efterhånden at tømmes for elever, og støjniveauet sænker sig langsomt.
Ingen lærere behøver at hente klasserne ind til time, for i dag er en af de to ugentlige temadage, som eleverne alt efter interesse eller fremtidige uddannelsesplaner selv har valgt sig ind på.
Og forholdene er optimale. Udover at selve bygningerne er splinternye, er alle faglokaler møbleret med det nyeste nye udstyr.
Musiklokalet ligner til forveksling en musikforretning med et bredt udvalg af skinnene nye instrumenter.
I AV-lokalet står redigeringsudstyr parat til medielinjen og andre interesserede. Og det store areal i forlængelse af fællesrummene, der er tildelt den kreative/praktiske linje er fyldt med stafelier og materialer, der er brug for, når eleverne kastes ud i læren om de grundlæggende tegne- og maleteknikker.
På grund af det høje elevtal og kommunens velvilje overfor skolen, er økonomien ikke til hinder for, at nye initiativer kan føres ud i livet alt efter elevernes ønsker. Derfor er der også et bredt udbud af valgfag, der spænder lige fra turistfransk og zoneterapi til cykelværksted og selvforsvar.
Alle elever skal mindst vælge ét tilbudsfag og maksimum tre. Sidste år viste det sig, at 80 procent af alle elever havde valgt tre fag, og det betød at de fik en skoleuge på 34 timer.
Pernille og Linea må skynde sig, hvis ikke de skal komme for sent til næste modul. Men inden de smutter er der et sidste spørgsmål, der skal besvares: Ville I have valgt 10. klasse, på den folkeskole I har gået på?
Pernilles svar kommer uden tøven: "Nej så var jeg helt sikkert gået direkte i gymnasiet."
Linea er mere forsigtig. Hun havde indtryk af at 10. klasse var 'noget lal', da den havde til huse i hendes folkeskole.
"Jeg var nok også gået direkte i gymnasiet, for jeg havde ikke lyst til at have de samme lærere, som jeg har haft i 11 år. Men jeg tror ikke, at jeg ville have været helt parat til det," siger hun, inden de to piger begiver sig tilbage til de tyske verber og Annette.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu