Læsetid: 3 min.

Nazi-slaver har udsigt til tysk erstatning

21. august 1998

Jødeorganisationer går nu efter de tyske og østrigske banker, som har tilbageholdt jødiske formuer fra Anden Verdenskrig

Zürich - Tyske virksomheder, som brugte tvangsarbejdere under Anden Verdenskrig, er villige til at indgå en aftale om kompensation til de overlevende. Det skriver en tysk avis torsdag.
De tyske virksomheder har tidligere ment, at kompensation var et anliggende for den tyske regering. Men efter at de schweiziske banker i sidste uge indgik et forlig om at betale 1,25 milliard dollar i erstatning til jøder, der blev frarøvet værdier af Nazi-Tyskland, er flere tyske eksportvirksomheder nu parate til at indbetale til en fond for tidligere tvangsarbejdere.
En talsmand for BMW fortæller til avisen, at bilfirmaet vil indbetale til en fond, hvis den tyske regering i Bonn vil oprette en sådan.
Byggefirmaet Hochtief, elektronikgiganten Siemens og batterifirmaet Varta siger, at de ikke vil afviste ideen om at indbetale til en fond for ofrene, skriver avisen.
Ifølge avisen er cirka 500.000 af de 7,7 millioner arbejdere, som blev tvunget til at arbejde på tyske fabrikker under krigen, fortsat i live.

Går efter andre banker
Samtidig har de jødiske organisationer og de advokater, som repræsenterer holocaust-ofrene, efter forliget med de schweiziske banker i sidste uge, bekendtgjort at turen nu er kommet til de tyske og de østrigske banker.
Der er her den grundlæggende forskel, at den tyske stat efter Anden Verdenskrig har betalt en erstatning til krigsofrene. Så når det nu i kølvandet på sagen mod de schweiziske banker kommer til nye forhandlinger med de tyske banker, skyldes det, at f.eks. Dresdner Bank, Deutsche Bank og Commerzbank har gjort sig skyldige i en lignende tilbageholdelse af formuer som de schweiziske banker.
I samarbejdet med de tyske banker har også den østrigske Creditanstalt-Bankverein gjort sig medskyldig. Denne bank er i mellemtiden gået sammen med Bank Austria, der dermed også er kommet på anklagebænken.
Formanden for de tyske jøder, Ignatz Bubis, har talt for en hurtig aftale. Han har frarådet klagerne i USA at komme med boykot-trusler, som de gjorde det mod schweizerne.
Samtidig forsøger de europæiske forsikringsselskaber at opnå en tilsvarende enighed med klagerne i USA, som de schweiziske banker fik. Det skal allerede være lykkedes for det schweiziske selskab Zürich og det italienske Generali.

Internet regnskab
Derimod er det interne schweiziske regnskab ikke gjort op.
Mens de to storbanker UBS og CS har udtalt, at de regner med at få en del af erstatningsbeløbet godtgjort af andre schweiziske virksomheder og af nationalbanken, der med den indgåede aftale også er blevet trukket ud af skudlinjen, har både regering og nationalbanksbestyrelse ladet forstå, at de ikke mener, at nationalbanken inddirekte kan inddrages i aftalen.
Den schweiziske indenrigsminister, Ruth Dreyfuss, der selv er af jødisk afstamning, har dog gjort sig til talsmand for, at nationalbanken med et bidrag til erstatningen skal vedstå sig ansvar for videresalget af nazi- guldet.
I denne uge har den schweiziske holocaust-fond under ledelse af de schweiziske jøders formand, Rolf Blach, påbegyndt udbetaling af penge til amerikanske ofre, efter at fonden hidtil har udbetalt 36,3 mio. sfr. til 40.000 ofre i østeuropa.
I USA regner man med, at der er 100.000 holocaustofre, og at 30.-40.000 vil ansøge om at komme i betragtning ved uddelingen.
Der er sat 47,1 mio. sfr. af til udbetalingerne i USA ud af fondens i alt 273 mio. sfr., hvoraf en stor del stammer fra de schweiziske banker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu