Læsetid: 6 min.

Nyhedsoverblik

17. august 1998

Engell vedstår alle beslutninger
*Hans Engell står ved, hvad han har sagt og gjort som politiker. Og han valgte også selv uden opfordringer fra partiet at betale prisen for sin politiske deroute med sin beslutning i weekenden om at forlade dansk politik.
Det sagde han til det massive presseopbud på Det Konservative Folkepartis 11. sommermøde i går eftermiddags på Skibelund Krat i Sønderjylland.
Den konservative partileder Pia Christmas Møller og den tidligere leder Hans Engell deltog begge søndag i det konservative sommermøde. Men deres taler på mødet var klinisk renset for hentydninger til den sidste tids uro i partiet. Bagefter blev Hans Engell omringet af pressefolk og udspurgt om situationen. En foreløbig kulmination af uroen i partiet nåedes lørdag, da Hans Engell overraskende meddelte, at han forlader Folketinget efter næste valg.

Lavt vandforbrug giver højere pris
*Forbrugerne straffes for at handle miljømæssigt korrekt, når de sparer på vandet, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Selv om vandforbruget over de seneste år er faldet med 20-30 procent, vil husholdningernes vandudgifter stige, siger direktør Niels Hørup, Danmarks Private Vandværker.
Da Folketinget vedtog den statslige vandafgift, der nu topper med 6,25 kr. pr. kubikmeter, blev afgiften officielt indført som et affærdsregulerende initiativ:
Dyrere vand ville sikre lavere forbrug til gavn for miljøet og samtidig indirekte belønne den sparsommelige forbruger, som kunne lette afgiftstrykket ved at spare på vandet.
Men eftertiden har vist, at vandværkerne sideløbende er blevet tvunget til at hæve kostprisen for vandet.
"Udgifterne til ledningsnet og drift af vandværket er jo de samme, uanset forbruget. Generelt kan man derfor sige, at falder vandforbruget med 20 procent, så må vandværket mindst hæve priserne med en tilsvarende procentsats," siger Niels Hørup.

Indgreb mod daghøjskoler
*Tusinder af arbejdsløse danskeres tilstrømning til landets 185 daghøjskoler koster statskassen så dyrt, at regeringen nu overvejer et indgreb for at bremse op for aktiviteterne. Derfor risikerer daghøjskolerne at blive underkastet begrænsninger for, hvor mange elever de fremover må optage - eller strammere regler for, hvilke kurser de må udbyde til eleverne, skriver Berlingske Tidende søndag.
Baggrunden for regeringens bekymring er en voldsom stigning i de statslige udgifter til daghøjskolerne.
Skolernes rolle er at give ledige danskere et løft, så de lettere kan få et job eller komme i gang med en uddannelse.
Men trods den støt stigende beskæftigelse er omkostningerne ikke bremset. Siden 1991 er udgifterne derimod eksploderet med 850 procent - til 660 mio. kr. Det skyldes også, at statens tilskud pr. elev er blevet forhøjet.

Højskoler beklager ulige behandling
*Stort set al undervisning er efterhånden blevet gratis her i landet, men højskoleelever må betale omkring 500 kroner om ugen for undervisningen samt kost og logi, og den forskelsbehandling er urimelig.
Det mener en række højskolebestyrelsesmedlemmer samlet til folkehøjskolernes årsmøde i weekenden på Brandbjerg Højskole i Jelling.
"Forskelsbehandlingen giver en social skævhed og har medvirket til en nedgang i elevtallet på 28 procent i de seneste fire år. Op mod halvdelen af højskolerne kan blive truet af lukning. Enhver borger i Danmark bør have en reel mulighed for at kunne vælge et højskoleophold," hedder det i udtalelsen, der er stilet til undervisningsminister Margrethe Vestager (R).

Kræver forklaring på syge svin
*Flere partier kræver en forklaring fra fødevareminister Henrik Dam Kristensen (S) på nye tal fra Veterinær- og Fødevaredirektoratet, der viser, at knap hvert tredje svin har tegn på sygdom, når det kommer til slagteriet.
Ifølge Radioavisen har tallet aldrig tidligere været så højt. Formanden for Folketingets fødevareudvalg, SF'eren Jørn Jespersen, er foruroliget over oplysningerne. Men han vil ikke "lave storalarm", før han har fået mere at vide om, hvad der gemmer sig bag tallene.
"Det lyder som et utroligt stort tal, og det er bekymrende, at det stiger. Vi må se på, om det er bagateller, eller om det dækker over alvorlige ting, som er udtryk for, at dyrene har haft det dårligt, eller at der er sundhedsmæssige problemer ved kødet," siger Jørn Jespersen.
Dansk Folkeparti har kaldt Henrik Dam Kristensen i samråd om sagen.

Ny velfærdsdebat truer efterlønnen
*Danskerne må vælge, om de vil nyde livet på efterløn, når de fylder 60, eller have et tilbud om en rimelig ældrepleje og et godt sygehusvæsen, når de fylder 70.
Samfundet får ikke råd til begge dele i fremtiden, mener forskningschef Niels Ploug fra Socialforskningsinstituttet ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten.
"Vi har allerede i dag en række problemer på sundheds- og ældreområdet, hvor kvaliteten er ringere, end mange danskere bryder sig om.
Og presset bliver langt større, fordi antallet af ældre vil stige kraftigt i løbet af de næste ti år," siger Niels
Ploug, der får støtte af professor, tidligere vismand Nina Smith fra Handelshøjskolen i Århus:
"Vil vi have råd til at passe de gamle, når de bliver syge og ikke kan klare sig selv? Eller vil vi hellere prioritere efterlønnen, som nu i højere grad benyttes af velstillede danskere end af de nedslidte specialarbejdere, ordningen var tiltænkt? Det er en politisk diskussion, som er nødvendig," siger Nina Smith.

Brennerpasset genåbnet
*To døgn efter at Brennerpasset blev lukket af et jordskred, er den vigtige motorvejstunnel gennem Alperne atter åben for trafik.
Fem tyske turister omkom ved ulykken, en lavine af mudder og klippeblokke blev frigjort efter kraftig nedbør gennem længere tid og lagde sig i en 90 meter lang og tre meter høj masse på vejen.
Ulykken skete op til en ferieweekend, hvor tunnellen normalt er et vigtigt forbindelsesled mellem Italien og landene nord for Østrig.

Udlændinge ud af Congo
*Den hastende evakuering af udlændinge fra den krigshærgede Demokratiske Republik Congo (det tidligere Zaire) fortsatte i går, hvor bl.a. en dansker slap ud, mens kampene blev videreført med et slag mellem oprørsstyrker og regeringshæren om kontrollen med den vigtige by Matadi i den sydlige del af landet.
Tutsi-oprørere, som erklærer at have kontrol med en tredjedel af landet, forberedte sig på fremrykningen mod Kinshasa og forsøget på at styrte præsident Kabila.
Omkring 100 udlændinge fra en række lande fløj fra hovedstaden Kinshasa i et særfly fra Det Sydafrikanske Luftvåben til en militærbase i Pretoria.
Tidligere søndag ankom et andet fly, et fransk Airbus, til Paris med 167 udlændinge fra DRCongo. Et nigeriansk fly med 300 libanesere ankom søndag til Beirut.
Lørdag hentede et belgisk Airbus-fly 198 udlændinge.

Miljøafgift for Mallorca-turister
*Den lokale regering på den spanske ferieø Mallorca vil til at opkræve en miljøafgift fra hver turist på 1000 pesetas (45 kr.). Afgiften skal betales ved ankomsten til øens lufthavn, siger den lokale miljøminister, Miguel Ramis, til den tyske avis Bild am Sonntag søndag.
Planen skal træde i kraft næste sommer - og forudsætter godkendelse i parlamentet på Balearerne, den øgruppe, som Mallorca tilhører.
Otte millioner turister besøger Mallorca hvert år. De bidrager til et enormt affaldsproblem, som pengene fra afgiften skal bruges til at løse. Desuden skal pengene gå til istandsættelse og vedligeholdelse af nationalparken på Mallorca.

Frygt for ny uro i Jakarta
*Kinesere i Taiwan, Hong Kong og Kina holdt i weekenden forskellige møder for at vise deres støtte til det kinesiske mindretal i Indonesien.
Under urolighederne i maj blev især de etniske kinesere i landet udsat for plyndringer og overgreb i hovedstaden Jakarta, hvor 1.200 mennesker blev dræbt og 150 kvinder voldtaget.
Samtidig steg nervøsiteten for, at den indonesiske nationaldag, som fejres i dag den 17. august, skal føre til fornyet uro.
Rygterne har svirret især i Jakarta og i Indonesiens andenstørste by Surabaya om kommende angreb på de etniske kinesere, som sidder på store dele af økonomien og derfor ofte bliver gjort til syndebukke i dårlige tider.
Mange etniske kinesere har søgt væk fra byerne og er rejst helt ud af landet eller i det mindste til mere fredelige områder som fe-rieøen Bali.
Indonesiens nye præsident Habibie beklagede i weekenden i en tale til parlamentet overgrebene og ødelæggelserne i maj. Store sikkerhedsstyrker er på gaderne i Jakarta under dagens begivenheder i forbindelse med nationaldagen, der er nummer 53 af slagsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her