Læsetid: 7 min.

NYHEDSOVERBLIK

25. august 1998

PET skal kulegraves
*Efter lang tids uro om Politiets Efteretningstjeneste, PET; er der nu pludselig dukket et par papirer op, der beviser, at PET stik mod regeringens politik i perioden fra 1968 til 1974 registrerede personer alene på grund af deres politiske arbejde - det vil i denne forbindelse sige, folk med tilknytning den danske venstrefløj.
På baggrund af de "nye" oplysninger erklærede justitsminister Frank Jensen i går, at regeringen vil fremsætte et lovforslag om at nedsætte en undersøgeleskommission, der skal kulegravePET's aktiviterer om nødvendigt frem til i dag.

Thorkild: alle misforståelser skal væk
*Regeringen søger en forståelse om integrationsloven med FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. Derfor drager en delegation af danske embedsmænd snart til Geneve for at udrydde misforståelser. Det sker ikke mindst efter tiltagende kritik blandt Folketingets medlemmer.
Fredag kritiserede Venstres retsordfører Birthe Rønn Hornbech, at Justitsministeriets lovkontor ikke har gransket, om integrationsloven strider mod FN's Flygtningekonvention. Hun har bedt statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) forklare, om det er normal praksis.
"Justitsministeriet meddelte, at de gerne ville se på lovforslaget, men konventioner hører under de enkelte ministerier. Det er ingen aftale. Jeg har forstået, at det er deres praksis. Jeg har på intet tidspunkt talt med justitsminister Frank Jensen om det. Det er foregået på embedsmandsplan, og jeg har hele tiden vidst, at det punkt skulle vi selv tage stilling til," siger Thorkild Simonsen.

Regering afviser rolle i Færøbanksag
*Regeringen afviser, at Den Danske Bank i 1993 tilbød at stille en slags garanti mod tab i Færø-banksagen. En garanti, som statens repræsentanter i givet fald skulle have sagt nej tak til. Det fremgår af et svar fra statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) til Fremskridtspartiets leder, Kirsten Jacobsen. Hun havde spurgt, om Den Danske Bank foreslog en "reguleringsmekanisme" i aftalen mellem banken og Finansieringsfonden af 1992 (som overtog Den Danske Banks datterselskab Føroya Banki på vegne af det færøske landsstyre).
Ifølge en sådan klausul skulle der senere kunne rettes i prisen for landsstyrets overtagelse af Føroya Banki, afhængig af hvordan udviklingen i den færøske bank forløb. Kort tid efter at færingerne havde overtage Føroya Banki, opstod der netop et milliardtab i banken, som landsstyret i første omgang kom til at hænge på.

Jeltsin fyrer regeringen
*Den russiske præsident, Boris Jeltsin, som fyrede hele den russiske regering søndag og genindstatte den tidligere ministerpræsident Viktor Tjernomyrdin, som tidligere på året blev erstattet af den unge Sergej Kirijenko. Baggrunden er angiveligt den økonomiske krise i landet.

K: Kæft, trit og retning - og ro
*Nu skulle der endelig være bygget bro over stridighederne hos de konservative!
Det lovede alle i den konservative folketingsgruppe hinanden, mandag, da de mødtes til deres sommergruppemøde i Nyborg.
"Alle 16 medlemmer af den konservative gruppe har tilsluttet sig fire klare krav," sagde gruppeformand Helge Adam Møller. Kravene er
*at der kun er en, der udtaler sig overordnet om partiets langsigtede strategi, og det er Pia Christmas-Møller.
*at ingen i folketingsgruppen offentligt kritiserer andre medlemmer af gruppen.
*at der skal knokles med konservativ politik.
*at inden de konservative folketingsmedlemmer udtaler sig skal de spørge sig selv: Er det her til gavn for Det Konservative Folkeparti. "Hvis det ikke er det, skal man holde kæft og det er en ordre", sagde Helge Adam Møller, tidligere major i forsvaret.

Minister kræver flere DT 104-prøver
*Fødevareminister Henrik Dam Kristensen (S) vil sikre forbrugerne yderligere mod smitte med den multiresistente Salmonella-bakterie DT 104 ved at indføre flere kødprøver på landets slagterier. Det sker på baggrund af myndighedernes fund af DT 104 i et parti frosset kød på 22,5 tons fra Danish Crown slagteriet i Blans i Sønderjylland.
Ministeren vil også informere myndighederne i de lande, som eventuelt har modtaget kød fra et slagteri, hvor der er konstateret DT 104 blandt de svinebesætninger, der leverer grise til slagterierne. I den aktuelle sag fra Blans drejer det sig om 14-16 lande.

Dansk pres lukker Barsebäck
*Den danske modstand mod atomkraftværket Barsebäck er tilsyneladende den eneste eller i hvert fald den vigtigste årsag til, at den svenske regering vil lukke værket.
Det vurderer svenske medier mandag, efter at regeringens advokater har fremlagt nye argumenter for at lukke værket over for den såkaldte Regeringsret, som behandler en klage fra Barsebäcks ejer, Sydkraft. Denne mener, at beslutningen om at lukke værket strider mod den svenske grundlov og EU's regler om ejendomsretten.
Regeringens advokater skriver, at beslutningen om at lukke Barsebäck skyldes værkets "uhensigtsmæssige placering" og hensynet til de mange mennesker, som bor i Danmark og Sydsverige.
"Valget er truffet af hensyn til værkets placering tæt på nabolandet og dets hovedstad, og den stemning af usikkerhed, der eksisterer," skriver den svenske regerings advokater til Regeringsretten.
Den svenske erhvervsminister, Anders Sundström, afviser dog, at den svenske regering har ændret politik.

Tvang skal fremme socialt ansvar
*Det skal være slut med, at private leverandører vinder kontrakterne for næsen af de offentlige fordi de ikke påtager sig de samme forpligtelser over for de svage på arbejdsmarkedet. Det mener Venstres næstformand og amtsborgmester i Frederiksborg Amt, Lars Løkke Rasmussen, der i et usædvanligt udspil opfordrer amter og kommuner til at indføre sociale klausuler i udliciteringsreglerne, skriver Ugebrevet Mandag Morgen.
"Mange tror, at de private virksomheder ser stort på de menneskelige hensyn. Det tror jeg ikke, der er meget hold i. Men vi må have fjernet alle myterne om det. Udlicitering skal ikke være konkurrence på dårligere lønninger, dårligere arbejdsvilkår, nedslidning af personalet eller på at undgå at tage ansvaret for at uddanne de ledige," siger Lars Løkke Rasmussen.

Boesak afviser alle anklager
*Den miskrediterede, sydafrikanske præst og tidligere antiapartheid-forkæmper Allan Boesak erklærede sig mandag ved en domstol i Sydafrika ikke skyldig i 32 anklager om bedrageri og tyveri fra bl.a. skandinaviske nødhjælpsorganisationer.
Boesak, 52, er ved retten i Cape Town anklaget for at have tilegnet sig 1,1 mio. rand (ca. 1,7 mio. kr), der var skænket til hans Fond for Fred og Retfærdighed i årene 1988 til 1994. Chefanklager J.C. Gerber hævdede ved retssagens start, at Boesak uden blusel stjal penge, forfalskede regnskaber og omkanaliserede nødhjælpspenge til egne lommer. Ved mandagens retsmøde erklærerede han sig uskyldig og sagde, at han "har ventet på denne dag i fire år. Når alt dette er slut, vil verden blive forbløffet over Guds trofasthed."

Lockerbie-sag flytter til Haag
*Storbritannien og USA har indvilget i, at retssagen mod to libyere, der er anklaget for at stå bag flybomben over Lockerbie i Skotland 1988, skal gennemføres i Holland.
Det bekræftede den britiske og den amerianske udenrigsminister, Robin Cook og Madeleine Albright, mandag eftermiddag.
Ifølge Albright skal sagen føres "ved en skotsk domstol, med skotske dommere, der skal agere i forhold til skotsk lov". Men det skal foregå i Haag. Libyen har hidtil nægtet at udlevere de to anklagede libyere, men har erklæret sig indforstået, hvis retssagen ville komme til at foregå i et tredje land.

Studenterprotester i Burma
*Modstandere af Burmas militærregering holdt et sjældent pro-demokratisk protestmøde i Rangoon mandag, sagde diplomater og indbyggere i hovedstaden. En gruppe på omkring 120 studerende fra Den Nationale Liga for Demokrati, NLP, holdt en sid-ned demonstration mod regeringen i omkring et kvarter, inden de blev fjernet af uropolitiet. Ifølge en diplomat var det den første af den slags demonstrationer siden december 1996.

Netanyahu accepterer USA's krav
*Ministerpræsident Benjamin Netanyahu har på et kabinetsmøde søndag accepteret - i princippet - at Israel skal trække sig yderligere 13 pct. fra Vestbredden, sådan som USA har krævet det, sagde en israelsk talsmand mandag.
Talsmanden, David Bar-Illan, sagde, at Netanyahus accept, som han fremsætter for første gang, omfatter begrænsninger for det palæstinensiske selvstyres bestemmelser på tre pct.af det landområde, som er til diskussion, og at betingelserne for den isrealske tilbagetrækning er, at palæstinenserne opfylder en række krav vedrørende sikkerhed.

Bin Laden sat på plads
*Den afghanske Taliban bevægelse har givet den saudiske milliardær Osama Bin Laden, der mistænkes for at stå bag angrebet på de to amerikanske ambassader i Afrika, ordre om ikke fortsat at true USA.
Det afghanske nyhedsbureau AIP citerer Talibanleder Mullah Mohammad Omar for at have udtrykt sin "vrede" over Bin Ladens fortsatte trusler om gengældelse overfor USA.
"Jeg har givet Bin Laden besked om ikke at at lave militære eller politiske udtalelser fra afghansk jord. Der kan ikke være to parallelle regeringer i Afghanistan," sagde Omar. Taliban-regeringen nægter dog fortsat at udlevere Bin Laden.

Z uden partiboss
*Fremskridtpartiets leder, Kirsten Jacobsen meddelte i går, at hun ikke genindtræde som Fremskridtpartiets leder, efter at hun nedlagde erhvervet den 15 maj 1997 på grund af sin mands sygdom.
"Jeg gjorde måske nok en leders indsats under valgkampen. Men det medførte ikke, at jeg igen blev valgt til noget tillidshverv. Der eksisterer ikke en eneste pressemeddelelse siden min afgang, hvori der står, at jeg var partileder," fastslår hun.
Kirsten Jacobsen siger, at hun oprindeligt havde stillet partiet i udsigt, at hun ville genindtræde på lederposten "hvis tingene ellers lå til rette for det".
Men den 17. marts i år skrev hun til folketingsgruppen og til partiets bestyrelse, at hun ikke ønskede lederhvervet tilbage - en oplysning, som partiet ikke orienterede offentligheden om.
Umiddelbart er der ikke nogen til at efterfølge Kirsten Jacobsen.
Fremover vil FRP-folketingsgruppens fire medlemmer repræsentere partiet offentligt som ligeværdige talsmænd, oplyste gruppeformanden, Kim Behnke, til Ritzau.
"Det vil fremover være os alle fire, som tegner butikken og hæfter for det politiske budskab. Når vi f.eks. skal på tv, udpeger vi den, der er bedst klædt på til sagen og som har bedst tid," siger Behnke, der frabeder sig karakteristikken "kollektivt lederskab" om den nye magtdeling.
"Det ord giver os myrekryb, fordi det smager for meget af Enhedslisten. Vi skal ikke sidde og være enig om al ting. Men vi vil alle sige det samme, når vi skal udtale os," siger gruppeformanden.
I folketingsgruppen får Kirsten Jacobsen efter et sommergruppemøde mandag status af gruppekasserer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu