Læsetid: 2 min.

Patienter fejlbehandles på tiende år

20. august 1998

Trods mangeårige advarsler har kun gankse få læger ændret deres praksis i behandlingen af patienter med hjerteflimmer. Det koster årligt 400 danskere livet

Danske læger har i flere år siddet advarsler fra hjerneforskere overhørig. Kun få læger anvender den behandlingsmetode, som eksperterne anbefaler, og ingen griber ind.
Det koster hvert år mange patienters liv. Det siger Tom Skyhøj Olsen, overlæge på Bispebjerg Hospitals neurologiske afdeling og formand for Hjernesagen. Sundhedsstyrelsen fralægger sig ansvaret for kontrollen.
Omkring 400 danskere dør hvert år af blodpropper i hjernen, fordi de ikke får den rigtige behandling på sygehusene. Yderligere 600 får svære handicap, som kunne have været undgået. Det viste en undersøgelse i 1993, og situationen er ikke blevet meget bedre på de fem år, der er gået siden.
Det drejer sig om patienter, som lider af en rytmeforstyrrelse i hjertet, såkaldt atrieflimmer. Det har længe været kendt, at disse patienter er i en højrisikogruppe for at få blodpropper i hjernen. Alligevel er der stadig kun få læger, som anvender den forebyggende medicin, som er til rådighed.
"Vi har vidst i næsten ti år, hvordan disse patienter skal behandles, men kun få læger, anvender den rette behandlingsmetode, og det er meget uheldigt," siger Tom Skyhøj Olsen.

Mange liv kan spares
Omkring 4.000 af de 10.000 danskere, som hvert år rammes af en blodprop i hjernen, dør inden for det første år.
80 procent af de overlevende får en lammelse i den ene side af kroppen. Lammelsen sætter sig typisk i arme og ben, og hvis den sidder i højre side af kroppen, er der desuden en stor risiko for, at patienten helt eller delvist mister evnen til at tale eller forstå såvel det talte som det skrevne sprog.
Det sker for cirka 40 procent af patienterne.
Ud af de cirka 10.000 danskere, som hvert år rammes af en blodprop i hjernen, skyldes det i 2.000 af tilfældene netop atrieflimmer. Mange af disse blodpropper kunne imidlertid undgåes. Forskningsresultater dokumenterede nemlig allerede i 1989, at medicinsk blodfortynding er en effektiv forebyggelsesmetode. Metoden er så effektiv, at risikoen for blodpropper mindskes med 60-70 procent.
Alligevel er det kun få læger, som anvender denne behandlingsmetode.
I 1993 fik kun 12 procent af de patienter, som havde fået konstateret atrieflimmer, den effektive blodfortyndende behandling.
Selv om det årligt betyder, at i hundredevis af patienter dør eller bliver alvorligt handicappede, har antallet af patienter, som har fået den effektive blodfortyndende behandling kun været svagt stigende siden disse tal blev fremlagt.

Ingen kontrol
Årsagen til dette er blandt andet, at mange læger ikke ved nok om behandlingsmetoden: "Vi prøver at oplyse lægerne gennem tidsskrifter og foredrag, men det har hidtil ikke været nok," siger Skyhøj Olsen.
Der findes ingen centrale retningslinjer for, hvilken behandlingsmetode, lægerne skal anvende, og valget er derfor op til den enkelte læge. Og ingen kontrollerer, at lægerne anvender den mest effektive behandlingsmetode.
I Sundhedsstyrelsen melder chefen for styrelsens tilsynsafdeling, overlæge Michael von Magnus fuldstændig hus forbi: "Vi har i Sundhedsstyrelsen ikke mulighed for at kontrollere det", siger han. "Det er vores tilsynssystem slet ikke gearet til."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her