Læsetid: 5 min.

Politisk kamp skærpes efter arrestationer i Albanien

29. august 1998

Det skrøbelige albanske demokrati er nærmest gået i sort efter sidste weekends arrestation af seks ministre og embedsmænd

TIRANA - "Ned med kommunismen. Ned med Nano. Befri de seks martyrer."
Mængden på Skanderbeq-pladsen afbryder gang på gang Sali Berisha med klapsalver og taktfaste slogans. Den tidligere præsident og formand for Det Demokratiske Parti har netop taget megafonen efter en vel-iscenesat entré. Han taler sig hurtigt varm, og han nærmest skriger ind i den hæse megafon, at de tidligere kommunister nu forsøger at installere et nyt diktatur i Albanien. At de er skyldige i kontrabande, i menneskesmugling, i ansættelse af Sigurimi-agenter, at mafiaen regerer Albanien og at den eneste vej ud af krisen er nye valg.
"Berisha præsident! Berisha præsident," svarer mængden. Men denne mængde er nu ikke så stor, så det gør noget. Vi, der er tilstede denne mandag aften, kan tælle mellem to og tre tusinde begejstrede tilhængere. Dertil kommer de familier, som er ude og gå den sædvanlige tur i aftensolen på Bulevardi Deshmoret e Kombit. De er standset op af nysgerrighed eller for at lade børnene få en tur i pariserhjulet, der drejer livligt på den marmorplatform, der for mindre end ti år siden var forbeholdt statuen af diktatoren Enver Hoxha.
Dagen efter kan vi læse i to ledende oppositionsaviser, at 50.000 demonstranter krævede regeringens afgang på Skanderbeq-pladsen. Men sådan er albansk presse, og sådan er albansk politik.

Gået i sort
Problemet er, at det skrøbelige albanske demokrati på det nærmeste er gået i sort efter sidste weekends arrestation af seks ministre og embedsmænd under Berisha-styret.
De seks - bl.a. en tidligere forsvarsminister, en indenrigsminister og chefen for sikkerhedstjenesten - anklages for deres rolle under det albanske inferno sidste forår, hvor protester mod pyramide-selskabernes kollaps endte i kaos og kostede mere end 2.000 livet.
Ifølge anklageskriftet har de seks givet ordrer til at bruge kemiske våben mod demonstranter i Vlora i februar 1997. De er desuden anklaget for at give ordre til brug af militærfly og helikoptere med civilbefolkningen og for at åbne de militære våbendepoter for Beriashas støtter i Nordalbanien. Strafferammen rækker fra 15 års fængsel til dødsstraf.
Berisha forsøger nu at mobilisere hele oppositionen ved at gøre de seks til martyrer. Han har således indkaldt til flere demonstrationer i løbet af ugen. Det har han gjort før - uden nævneværdig succes. Mange iagttagere betragter ham efterhånden med en vis overbærenhed. Som en mand, der med sit skingre ordvalg og sin konfrontations-linie ikke har nogen fremtid i albansk politik. Siden valget i juni-juli 1997, der resulterede i en centrum-venstre koalitionsregering, har det største oppositionsparti i lange perioder nægtet at indtage sine pladser i parlamentet.
Og netop på et tidspunkt, hvor der var udsigt til en vis forsoning, og hvor Det Demokratiske Parti havde erklæret sig rede til at indgå i forhandlinger om udkastet til en forfatning, opstår så det nye politiske clash. Albanien er efterhånden det eneste land i den tidligere østblok, der endnu ikke har fået en ny forfatning. Forhandlinger mellem partierne var aftalt med start den 31. august, med videre behandling i parlamentet i september og oktober og med den endelige officielle underskrivelse på den albanske nationaldag 28. november.
"Vi er nødt til at vælge mellem retfærdighed og forsoning," siger lederen af det uafhængige Albanian Media Institute, Remzi Lani, der ligesom Prec Zogaj, politisk rådgiver for præsident Rexhep Meidani, helst havde været foruden arrestationerne.
Remzi Lani frygter, at den aktuelle højspændte situation vil skabe en ny lang periode med ustabilitet og holde udenlandske investorer væk. Ikke mindst fordi den kommer oven i andre alvorlige krisefaktorer, der har ramt det i forvejen forarmede samfund. Dagligt strømmer hundredvis af Kosovo-albanske familier ind over grænsen ved Bajram Zuri, og det skønnes, at Albanien nu i alt huser 17.000 Kosovoflygtninge. Trusler fra islamiske terrorgrupper, der oven på bombningerne i Østafrika har lukket den amerikanske ambassade i Tirana og sendt samtlige amerikanske rådgivere ud af landet, øger også ustabiliteten.
"Det er som om, at vi hver dag går et skridt baglæns," siger Remzi Lani.
Han forstår udmærket, at mange albanere ønsker et ansvar placeret efter de tragiske begivenheder sidste forår. Men vælger man princippet om retfærdighed og ansvarsplacering, så må det gælde alle, der har andel i begivenhederne sidste år, mener Remzi Lani. Det vil sige ansvarlige i begge ender af det politiske sprektrum og ledende politikere, der har politisk immunitet som medlemmer af parlamentet. Det sidste gælder f.eks. ex-præsident Berisha, hvis politiske immunitet flere gange har været på parlamentets dagsorden.

Optimismen hersker
En ting er politisk og økonomisk ustabilitet. Noget andet situationen, som den opleves af den jævne befolkning.
Her hersker en virketrang og en ukuelig optismisme, der f.eks. kan måles i antallet af nyopførte huse og hoteller i de sydlige kystregionerne. På vejen fra Tirana til Fier ser vi overalt mænd i bar overkrop ved betonblandere, stilladser sættes op, og der kæmpes med jernarmatur. Selv i Vlore, der var center for de største pyramideselskaber, og hvor urolighederne sidste forår kostede over 200 dræbte, er stemningen vendt, og der bygges på livet løs. Det er forståeligt, for her mistede tyve procent af familierne deres hus sidste år. Men også optimismen, badegæsterne og turisterne er i stor stil vendt tilbage. Vi besøger den nye politimester, Memushi Rebani, en stærk og meget respekteret personlighed, der på få måneder har skabt ro i den hærgede by. Fra sit stadigt velbevogtede hovedkvarter fortæller han, at de natlige skyderier nu er forsvundet, at kun en er dræbt de sidste to måneder, og at gadekriminaliteten generelt er på niveau med andre albanske byer. Hvad med transport af flygtninge, af smuglervarer, narko og prostituerede til Italien, spørger vi.
"Med hensyn til personer er sandheden, at der er en lille stigning," indrømmer han.
Politiet i Vlore sender hver dag 20-30 anholdte tilbage til deres landsbyer, men de har et problem, som besværliggør arbejdet. Havet favoriserer forbryderne, fortæller han.
Hvordan skal det forstås ?
"Vi har ingen motorbåde. Så snart de går til havs, kan vi ikke sætte efter. Vi håber, italienerne snart kan hjælpe os. De har langt flere ressourcer," siger Memushi Rebani.

*John Frølich er lektor ved Danmarks Journalishøjskole og har rejst i Albanien de sidste fire år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu