Læsetid: 3 min.

Privatbilister presser kollektiv trafik ud på sidespor

27. august 1998

Forbrugernes store indkøb af nye biler kører den kollektive trafik af banen

Siden den økonomiske vækst blev genoptaget i 1993 er salget af nye biler steget konstant, så der i dag sælges personbiler for ca. 31 milliarder om året.
Til og med 1994 lå salget på godt 80.000 om året og størrelsen af den samlede bilpark var nogenlunde stabil fra slutningen af 1980'erne. Men så sprang salget op. Først til et niveau omkring 140.000 og nu helt op til 155.000 biler hvert år.
Samtidig beholder folk deres gamle biler, så bilparkens samlede størrelse er vokset fra 1,6 til 1,8 mio. på knap
fire år. Og benyttelsen af bilerne er steget fra ca 14.000 km. om året i begyndelsen af 80'erne til ca. 19.000 km. om året i dag. Dertil kommer, at de nye biler er større og tungere end de gamle.
Desuden er der færre personer i hver bil. 1,7 på hverdage og 2,1 i weekenden i 1981. Kun 1,5 om hverdagen og 1,9 i weekenden i 1995, ifølge Vejdirektoratet.
Selv om nye biler kører længere pr. km. betyder disse tal, at regeringen ikke kan holde sin målsætning om at begrænse CO2-udslippet fra transportsektoren til 1988-niveauet i 2005. Hvis den samlede målsætning om 20 procents reduktion skal nås, må andre sektorer, som f.eks. elværkerne, de private forbrugere og serviceerhvervene skære endnu mere ned på deres energiforbrug, bebudede finansminister Mogens Lykketoft og ministeriets miljøvurdering af Finansloven i tirsdags.

Dyrt og svært
I regeringens Transportråd siger sekretariatschef Susanne Krawack, at vurderingen er realistisk og forventet.
Det er ganske vist ikke helt sagligt at sammenligne alle afgifterne på bilisme med de afgifter, der er lagt på andre energiformer for at begrænse CO2-udslippet, for det meste af benzinafgifterne var opfundet længe før man blev bekymret for drivhuseffekten, siger Susanne Krawack. Men det er rimeligt at antage at vanskeligheden ved at skære CO2-udslippet fra transporten ned vil være større og dyrere end vanskeligheden ved at skære tilsvarende ned andre steder i energisystemet, mener sekretariatschefen.
Problemet med at påvirke bilisternes adfærd hænger nøje sammen med de meget store investeringer fra forbrugerne i de sidste fire år, påpeger Lykke Magelund i Transportrådet.
"Når man spørger folk, hvorfor de køber bil, svarer de som regel, at det er nemt og bekvemt og giver dem frihed. Når f.eks. HT så spørger, om de er villige til at betale mere for kollektiv trafik, hvis den bliver bedre, så svarer de ja. Det er lidt ligesom med sygehusvæsenet: Alle går ind for forbedringer, men det er svært at afgøre, om de også har betalingsviljen, når det kommer til stykket."
I begyndelsen af 80'erne var der et skred fra bil til kollektiv trafik i kølvandet på stignende benzinpriser. Men efter nogle år - og nogle isvintre, hvor togmateriellet brød sammen - vænnede folk sig til det nye prisniveau. Samtidig steg priserne på kollektiv trafik brat i forhold til benzinprisen - og den kollektive trafik tabte markedsandele.
Siden 1992 er priserne på kollektiv trafik igen faldet en smule i forhold til benzinpriserne, og har stabiliseret sig eller vundet en lille smule frem, viser Finansministeriets miljøvurdering af det nye finanslovsforslag.
"Men man kan desværre ikke slutte omvendt, at hvis bare prisen på tog og busser bliver sænket og benzinprisen stiger, vil folk ændre adfærd," påpeger Lykke Magelund: "Der er tale om en meget kompliceret sammenhæng, hvor man er nødt til at påvirke en lang række faktorer samtidig. Hovedtenden-sen i de senere år har været, at man kun flytter meget få trafikanter ved at sænke priserne og ved de forholdsvis store investeringer i ny infrastruktur for den kollektive trafik."
Parkeringsrestriktioner er den mest effektive måde at begrænse bybilismen på, påpeger hun.
Finansministeriet skønner, at personbilernes energieffektivitet i snit kan forbedres med to procent om året frem til 2005, som følge af de aftaler, EU-kommissionen har indgået med bilindustrien om skrotningen af ældre biler.
Men derudover vil det være nødvendigt at lægge afgifter på vejbenyttelse og brændstof, så de stiger med 11 procent hvert år, for at opnå den formindskelse af energiforbruget, der skal til hvis CO2-udslippet skal tilbage til 1988-niveauet i 2005, vurderer ministeriet. "Det er dog næppe muligt eller hensigtsmæssigt," skriver de.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu