Læsetid: 2 min.

Regeringen: Nej til orlov for ledige

25. august 1998

Regeringsudvalg vil stoppe lediges ret til uddannelsesorlov - Lønmodtagere siger nej

Ledige skal ikke Iængere have ret til at tage uddannelsesorlov. Sådan lyder et af de helt centrale forslag i den reform af dagpengesystemet, som regeringens såkaldte 2005-udvalg fremlagde mandag.
Udvalget, der er sammensat af embedsmænd fra flere ministerier, foreslår først og fremmest, at aktiveringen af voksne ledige skal ske efter et års ledighed, hvor der først sker aktivering efter to års ledighed i dag. Formålet er at sikre den nødvendige arbejdskraft til virksomhederne.
Lige netop den funktion har statsminister Poul Nyrup Rasmussen tillagt nøglefunktion i de kommende års reformer af velfærdssamfundet: "Hemmeligheden bag velfærdsstatens succes er den ganske enkle, at så mange
som muligt kommer i arbejde," siger han til Jyllandsposten mandag.
Problemet er, at de ledige ikke altid har de kvalifikationer, virksomhederne efterspørger. Trods opsving er det ikke sikkert, at de ledige kommer i arbejde. 2005-udvalget mener derfor ikke, at de ledige selv skal have ret til at vælge uddannelse; det skal styres af Arbejdsformidlingen ud fra arbejdsmarkedets behov. Og så kan de ledige vinke farvel til uddannelsesorlov.

LO: Tudet"set
"Tudetosset", siger LO. "Rabiat", siger FTF.
"Vi kan godt acceptere mere styring, men først når de ledige skal aktiveres. De ledige skal have mulighed for selv at vælge uddannelse i løbet af det første års ledighed," siger Jens Frank, økonomisk konsulent i FTF, Funktionærernes og Tjenestemændenes Forbund.
LO og FTF værner om de lediges rettigheder i den første del af arbejdsløshedsperioden, hvor de selv kan søge uddannelse og arbejde. Her skal der ikke ske indgreb i retten til uddannelsesorlov., Til gengæld accepterer begge organisationer, at ledige mister retten til uddannelsesorlov, når de skal aktiveres.
Dagpengeperioden består i dag af to adskilte forløb, en første periode på to år, hvor den ledige selv skal stå for at få job og en aktiveringsperiode på tre år, hvor Arbejdsformidlingen overtager en stor del af ansvaret fra de ledige.
2005-reformen indebærer:
*en fremrykning af aktiveringen af voksne ledige fra to til et års ledighed og for unge fra et års til et halvt års ledighed
* AF-indsatsen over for de ledige skal være mere fleksibel og rettet mod den enkelte lediges muligheder
* en forstærket indsats for svage grupper af ledige
* en stramning af kravene til ledige om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet
* og et tilsyn med a-kasserne, der i følge forslaget foretager for mange fejlskøn.
Reformen af arbejdsmarkedet vil efter alt at dømme indgå i forhandlingerne om finansloven for næste år. Både V og K har på forhånd lagt op til betydelige stramninger af dagpengesystemet og mener ikke, udvalget går langt nok.
"En fremrykning af dagpengeperioden må nødvendigvis også betyde en kortere dagpengeperiode," siger Knud Erik Kirkegaard, arbejdsmarkedspolitisk ordfører for de konservative.
Arbejdsminister Ove Hygum har indkaldt DA og LO til forhandlinger den 31. august.
Derefter vil regeringen fremlægge sit endelige reformforslag i Folketinget.
Arbejdsminister Ove Hygum har på forhånd afvist at forkorte dagpengeperioden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her