Læsetid: 3 min.

Sæd, sne og kontanter

18. august 1998

Tomas Lagermand - fiktionsforfatter eller billedkunstner - og kæmpetalent

NY BOG
Tomas Lagermands essays eller historier begyndte at dukke op her på bladet for tre-fire år siden. Lange blomstrende oplevelses-kommentarer, som vi havde vanskeligt ved at håndtere. De var for lange. Ind imellem lovlig abstrakte. Det var ikke altid lige let at grave sig ind til, hvad det egentlig var, han havde på plakaten.
Men vi trykte ikke så få af dem (ind imellem en smule forkortet). Det sproglige overskud var forførende - fascinerende anderledes. Lidt debat medførte de i hvert fald internt: Kan man trykke sådan noget i en avis? Er det ikke en grad for surrealistisk?
Han præsenterede sig som billedkunstner, performancekunstner, men det var klart, at han i hvert fald også kunne noget med ord. Han associerede i nogle ind imellem ganske vilde spring, kæder af spring. Han fabulerede og brugte billeder, der var så tordnende ved siden af, at det hvinede. Men også nogen, der gjorde ondt helt ind i sjælen. Det skete sproget røg i tomgang og blev til ordmaskiner.
Men han blev ved med at kalde sig billedkunstner og udstille og performe. Han blev optaget på Kunstakademiet, og her i sommer er han kommet så meget ind i varmen, at han med en Andeby-installation deltager i den skønne fugleudstilling på Silkeborg Bad.

Tigerspring
I dag debuterer han som 25-årig skønlitterær forfatter med en kortroman med titlen Forhud. Sprogligt et tigerspring fra især de første historier/kommentarer vi trykte her i bladet.
Ordene er blevet langt mere disciplinerede. Sætningerne er hamret ned i omfang - i lange stræk pisker fortællingen afsted udelukkende i hovedsætninger. Metaforerne er under kontrol, og kun ved enkle sjældne lejligheder er der fortsat ord, der udløser selvsving.
Romanen er den komprimerede fortælling om en hektisk - måske endda manisk - periode i en trækkerdrengs liv. Han har en kæreste, Stefan, og han har en række faste og løse kunder ("De giver mig sæd, sne og kontanter"): Uniformen, Plejekoteletten, Amøben, Babyen - op til flere, der spiller Far. Herrernes præferencer fremgår af deres øgenavne:
"Nonstop-seksualiteten drøner gennem demijeans og aldrende mænd med kasketter og våddragter. Gummi gennembrudt af sår. Blævrende mennesker ånder alle vegne. Skorper brister skiftevis. Grå skyer og feberrige hinder af spyfluer og klækkende stimer af æg på håndfladen, der rækker ud efter min tilbudsvare. Loftet og mere kød. Amputerede kroppe og forliste illusioner fra læderklædte rockstjerner, der vil have flere slagtede røvhuller. Close-up. Og op ad væggen mod kolde fliser og gamle sprøjt..."

Sygdomshistorie
En handling? Det er så meget sagt. Der er en sygdomshistorie omkring kæresten Stefan.
Der er en udvikling i forhold til i hvert fald den
ivrigste af kunderne, Uniformen.
Først og fremmest er der tale om tilstandsbeskrivelse: Fortælleren der tumler rundt og i pludselige og forbigående flashbacks ser situationer med sin mor og med et antal ikke specielt sympatiske fædre.
Stefans død fører til en slags gennembrud: "Pludselig en morgen vågner jeg og er en dreng, der har levet livet. Jeg skubber flaskerne ned fra bordet. Jeg rydder den nye bane. Kridter skoene op. Sætter af."
Men det er en smule usikkert, hvad det er fortælleren bryder igennem til, sætter af mod.
Det er ikke godt at vide, om Tomas Lagermand fremover vil slå sine folder som billedkunstner eller fiktionsforfatter, eller om han vil være i stand til at holde begge (eller flere) bolde i luften samtidigt.
Det er sådan set også lige meget. Men ingen tvivl om at her er et kæmpetalent på vej frem med det lange ben foran.

*Tomas Lagermand: Forbud. 77 s., 128 kr. Munksgaard/Rosinante. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her