Læsetid: 6 min.

Sammensværgelsen mod Clinton

19. august 1998

Selvfølgelig er Clinton offer for en sammensværgelse. De har tilladt sig at udfordre
USA A/S alias den amerikanske forsikrings- og medicinalindustri

KOMMENTAR
I mandags begik den 47. præsident for De Forenede Stater, William Jefferson Clinton, hvad der kan vise sig at være en politisk dødbringende fejl, ved at lade sig blive krydsforhørt under ed af den særlige anklager, Kenneth W. Starr, som har brugt mere end fire år og 40 mio. skatteyderdollar i forsøget på at bevise, at Clinton må være skyldig i et eller andet, hvorfor han bør anklages for embedsforsømmelse af Repræsentanternes Hus og retsforfølges og dømmes af Senatet (som forfatningen kræver), for hvad den besynderlige Mr. Starr vil hævde er en mere eller mindre slem forbrydelse, såsom forræderi eller utilstrækkelig racemæssig skinhellighed.
Udlændinge er mystificerede af hele affæren, mens eftertænksomme amerikanere - ja, vi er adskillige - er mindst lige så mystificerede over, at landets herskende elite har vist sig at være så ubesindigt hævngerrig, at den er parat til - for at sige det lige ud - at styrte USA's regering valgt i 1992 og genvalgt i 1996 af Vi, Folket, denne eneste kilde til enhver form for politisk legitimitet, og som står over forfatningen, loven og Gud.

Hvileløse Starr
Hvad er præsidenten skyldig i? Starrs forsøg på at bevise, at han gjorde noget kriminelt under en jordhandel for 15 år siden i Arkansas bar aldrig frugt. Ufortrødent fortsatte Starr sin jagt på "større eller mindre forbrydelser"; Var én af Clintons medarbejdere i Det Hvide Hus blevet myrdet, muligvis af fru Clinton, der påstås at have været hans elskerinde? "Mordet" viste sig at være et selvmord, resultatet af en depression bibragt af frådende angreb fra Wall Street Journal. Hvileløse Starr fandt andre spor.
På dette tidspunkt, i 1994, blev flertallet i Kongressen republikansk, og partimedlemmerne svælgede i den lammelse, det påførte det demokratisk ledede Hvide Hus.
Ifølge Starr afhang republikkens skæbne nu af, hvorvidt Clinton havde løjet under ed eller ej, da han nægtede at have haft et seksuelt forhold til Monica Lewinsky ud fra den forudsætning, at det overhovedet er muligt, at definere begrebet "seksuelt forhold".
Udgør det for eksempel "et seksuelt forhold" at sutte pik på en passiv præsident, der fraværende dagdrømmer om finansloven? Semantikere sidder fast i ordet "samleje". Begrebet "sam" henfører til mindst to personer.

Løgnen
For et par år siden lavede to meningsmålere en omfattende undersøgelse, hvor mere end 90 procent af de adspurgte indrømmede, at være lystløgnere.
At præsidenten for en sådan vælgerbefolkning skulle lyve om sex, gør ham snarere mere sympatisk end mindre.
Det er i hvert fald sikkert, at hvis et så uvedkommende spørgsmål var blevet stillet George Washington, så havde han rammet sit sværd tværs gennem Kenneth Starr, og Abraham Lincoln ville have smidt ham ud af vinduet.
To tredjedele af denne verdens sagførere er amerikanere, og de har meget profitabelt for sig selv gjort vort retsvæsenet til et stort rod. I 50'erne kunne de ikke bevise, at Alger Hiss var spion for Sovjetunionen, så de smed ham i fængsel på en ikke særligt overbevisende menedsanklage. Al Capone blev aldrig dømt for mord eller afpresning - han blev fængslet for skattesvindel. Ude af stand til nogen siden at forholde os til de virkelige sager har vi gjort dét at lyve under ed til den største af alle forbrydelser. Efter fire år har Starr ikke fundet nogen forbrydelse, han kan hæfte på Clinton ud over, at han har nægtet at have haft et seksuelt forhold til Monica, som hun har sagt - under ed - ikke fandt sted, men som hun nu siger - under ed og med Starrs tilgivelse for den tidligere mened - faktisk fandt sted.

Den hvide ridder
Hvad er der bag denne vendetta mod Clinton, der er en populær præsident?
Den største drivkraft i amerikansk politik er visse hvides underliggende had til alle sorte. For amerikanske sorte er Clinton en hvid ridder. Arkansas er en sydstat; Ku Klux Klan har stadig magt og kraft. Da skolerne blev integrerede i 50'erne blev der skabt stærke politiske skillelinjer. Jim
Johnson er tidligere dommer og medlem af The White Citizen Council, en racistisk bevægelse, kendt som "Dommer Jim" har han lige siden holdt liv i en krig mod sorte generelt og mod Clinton i særdeleshed. Sammen med David Hale, der i følge The Observer er en svindler, er "Dommer Jim" desuden i spidsen for det såkaldte "Arkansas Projekt", betalt af den konservative millionær Richard Mellen Scaife.
Dette bringer os til Clinton-parrets anden nemesis, den rige konservative herskende klasse. For at undgå beskatning har den gennem sagførere placeret sin kapital i skattefrie "godgørende" fonde.
For at opretholde skattefriheden må disse imidlertid ikke blande sig i politik. Men
R.M. Scaife blander sig. Han giver penge til så ildesete aviser som American Spectator, som har offentliggjort utallige vilde historier om Clinton-parret. For omkring et år siden gav Scaife Starr et professorat på Pepperdine Universitet, som Starr tiltrådte og senere, da det gav dårlig presse, hurtigt forlod til fordel for krigen mod Clinton. Han får øjensynlig først sin løn af Scaife, når hans arbejde er afsluttet.
Ethvert samfund har den inkvisitor, det fortjener.
Derfor har Hillary Clinton ret, når hun siger, at der er en højrefløjssammensværgelse mod dem. Desværre for hende er amerikanere blevet trænet af medierne til at fnise som pavlovske hunde ved ordet "sammensværgelse" - fordi en amerikaner ikke kan tro på sammensværgelser uden også at skulle tro på flyvende tallerkner eller at mere end én person var involveret i mordet på J.F. Kennedy.
Hillary Clinton lægger muligvis for meget vægt på højrefløjsaspektet.
Det var USA A/S, som er-klærede krig mod Clinton-parret i 1993, da de to forsøgte at give det amerikanske folk et statsligt sundhedsvæsen, hvad ethvert civiliseret samfund har, men som vi aldrig må få, fordi forsikringsselskaberne nu får en tredjedel af alle penge, vi bruger på sundhedspleje - og forsikringsselskaberne er hele USA A/S's sparebøsse.
For at ødelægge planen om et sundhedsvæsen konspirerede forsikrings- og medicinalselskaberne med de mere livlige elementer i lægeforeningen om at skaffe en halv milliard dollar til at skabe og dernæst affyre et bombardement af fjernsynsreklamer, der skule overbevise vælgerne om, at et sådant væsen ville være kommunistisk.
Da det ikke var tilfreds med kun den politiske ødelægelse af Clintons sundhedsplan besluttede USA A/S at ødelægge deres omdømme. Der ligger ikke noget personligt i dette, for resten.
Men hvordan kan ejerne af landet ellers sende en advarsel til andre respektløse politikere om, at landet og dets folk kun eksisterer for at tjene penge til selskaber, der nu er så internationaliserede, at de ikke kan tvinges til at betale skat af deres overskud?

Endeløs chikane
USA A/S's mest synlige agent er Kenneth Starr, der svinger sit blankeste våben under solen: Endeløs retslig chikane af præsidenten skal holde ham så travlt beskæftiget, at han ikke kan udføre sit job som førstemand.
Al suverænitet i USA hviler på princippet om "Vi, De Forenede Staters folk". Forfatningen, loven og selv USA A/S's samlede rigdom eller den usleste hvide amerikaners rasen mod de sorte må bøje sig for dette magtfulde princip.
Præsident John Adams ønskede ikke en republik bygget på personer, men på lov. Han kunne ikke have forudset vanviddet i vor nuværende tilstand, hvor alle fører retssager og dyre fængsler fyldes, mens en ensidig sagfører gennem juridisk chikane har travlt med at omgøre præsidentvalgene i 1992 og 1996, fordi hans bagmænd ikke er tilfredse med valgresultaterne.
Når sammenbruddet kommer, er der muligvis fortsat tid til det mest frygtede stævnemøde med skæbnen: En forfatningsforsamling, der reviderer forfatningen.
I mellemtiden bør man ikke blive det mindste forbavset, hvis endnu en konspiration, denne gang i skikkelse af Vi, Folket, rotter sig sammen mod Kenneth W. Starr, så han bliver retsforfulgt for - hvorfor ikke? - forræderi mod De Forenede Stater.
Om ikke for andet, så fordi sådan en proces ville kunne afsløre alle mulige højst interessante medsammensvorne.

© The Observer og Gore Vidal

Forkortet af red.

Vidal er amerikansk forfatter og kommentator; denne tekst er skrevet, før præsident Clinton vidnede for storjuryen

Side 2: Nyhedsanalyse

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her