Læsetid: 5 min.

Sejl og damp

14. august 1998

Pragtværket Dansk Søfartshistorie er nået til et fortrinligt bind 4.

NY BOG
Årene efter Napoleonskrigene blev i næsten enhver forstand barske for det økonomisk temmelig uddistancerede danske samfund. Hovedstaden lå i ruiner efter englændernes bombardement i 1807, den omfattende søfartsbårne handel i den forudgående florissante periode var afløst af krigsøkonomiens smalhans, pengene var små og - skulle det snart vise sig - værdiløse.
Den almindelige forventning var på trods af denne dystre baggrund at handelen ville komme igang igen, og at Danmark, nu da Napoleon sad i sikker forvaring på Skt. Helena, og Europa skulle til at udmønte Wiener-kongressens konstruktive beslutninger, kunne tage fat igen, så at sige hvor man havde sluppet i 1807 og genskabe de gode tider.

Forværret krise
Sådan skulle det ikke umiddelbart gå. De internationale erhvervsforhold var i den grad under varig forandring. Flere lande: England, Frankrig og Norge, indførte til dansk beklagelse korntoldmure. Hvad angik fragtmulighederne for den danske handelsflåde, der med betydelige investeringer og nybygninger, hurtigt var kommet sig tonnagemæssigt, mødtes disse nye og arbejdsivrige danske skibe med hård konkurrence fra de større landes rederier. De satte så at sige alle sejl til. Dertil kom stigende nærvær af amerikanske skibe på det europæiske transportmarked.
Alt ialt betød disse forhold, at den danske optimisme afløstes af mere krise, der bragte mangen en investor ud over fallittens rand. Ikke mindst folk der havde sat penge i netop skibe led tab. Virkeligheden var kort sagt ikke, hvad den havde været, og blev det for så vidt heller ikke igen. Hvad der før var givtigt i fjernhandelen, måtte nu for en stor dels vedkommende indvindes ved vareomsætningen mellem de danske landsdele.

Nye mønstre
Først langsomt vendte billedet og et atter nyt handelsmønster tegnede sig, formidlet af en skibsfart baseret på nye og specialiserede fartøjer.
Anskues perioden 1814-1870, som er en yderst rimelig afgrænsning, kom især skonnerten og jagten til at sejle guld hjem for de danske handelshuse. Og mod periodens slutning var antallet af sejlskibe under dansk flag større end nogensinde før. Krisen overvundet.
Lidt efter lidt var en ny tidsalders symboler dertil ved at tage form, hvor noget så hidtil uhørt som skibe, der kunne sejle mod vinden trak deres dampfaner over havene.
Caledonia hed det første danske dampskib, der kom til landet så tidligt som i 1819. Dampen var dog længe om at udkonkurrere sejlene. I 1870 udgjorde dampskibene stadig kun en brøkdel af den samlede tonnage. Bekymringer for den nymodens teknik skortede det heller ikke på.
Det Danske Postvæsen udtrykte således bekymring for dampskibenes skovlhjul, der med deres heftige og brusende bevægelser over og under vandet kunne tænkes at være til ubodelig skade for fiskeriet.

Louise og Jensen
Denne vigtige epoke i dansk søfartshistorie, hvor gammelt og nyt brydes - som på Turners berømte maleri af damp og sejl - skildres på kyndig og levende vis af historikeren Anders Monrad Møller, der med dette fjerde bind af Dansk Søfartshistorie, føjer endnu en bedrift til værket.
Indledningen til dette fjerde bind er for så vidt typisk for tonen og vægtningen af stoffet i projektet. Historikeren går så at sige om bord på jagten "Louise af Vornæs" og følger med på en lang og vidtforgrenet rejserute.
Fra dette nordlige hjørne af Tåsinge lægger det ikke ret store men til gengæld effektive fartøj ud på en færd, der næppe har været atypisk for tiden og skibstypen: København, Norge, Amsterdam. En varieret rejse der kan kildebelægges, takket være skibets protokol ført omhyggeligt af den dygtige skipper Hans Jensen.
Rejsen foretages ikke uden knaster. Skipper skal i hvert fald have penge med hjemmefra for at formidle sine mangeartede laster af korn, kul, træ, frugt eller brænde. Tidens skik og brug fordrer smørelse til høj og lav i havne og på toldkontorer. Embedsmændenes aflønning er på den tid ikke noget at prale af, det forventes derfor at de handlende og sejlende yder passende tilskud. Ifald skib og ladning skulle have lykke på rejsen, har det sikkert også været tilrådeligt.
Andre og mere håndgribelige farer truede selvsagt konstant skibsfarten, så det kan være en trøst for læsere med hang til happy end, at Hans Jensen trygt går i land efter sin sidste færd med Louise og gifter sig med den velbeslåede 36-årige enke efter kromanden i Bregninge. Jeg gik mig over sø og land i Danmark anno 1823.

DFDS i top
Netop dette centrale emne: de søfarendes sociale placering, deres eventuelle erhvervsskift og øvrige forhold er relativt ringe belyst i litteratur og forskning og er det derfor også i dette bind.
Skønt materialet anføres som værende mangfoldigt, har erhvervshistorikere fortrinsvis interesseret sig for økonomien bag. I det hele taget er det vel påfaldende, hvor lidt vi egentlig ved om det arbejdende folk i såvel den fjernere som den nærmere fortid. Dansk Søfartshistories redaktion har i den anledning understreget værkets forhåbning om at få sat sving i disse og lignende forsømte forskningsområder. Lykke til.
Bedre er vi som antydet stillet, hvad angår organisering og økonomi i søfarten, samt de betydelige forskelle og rivaliseringer mellem provins og hovedstad. Den relativt dårlige placering København som søfartsby havde i forhold til den samlede provins, bliver ved stiftelsen af DFDS i periodens slutning vendt til en klar førerposition.
Fremmed dampskibstonnage var på det tidspunkt ved at gøre sig gældende. Skulle danske varer bevares på dansk køl, måtte et storselskab binde an med opgaven. Kun København var i stand til at rejse og administrere den fornødne kapital. Det kan næppe overraske, at dette forhold vakte bitterhed blandt de små redere ude i landet.
Søfartshistorien lever også i dette bind op til de foregåendes høje grafiske og lay-out mæssige standard. Det er simpelthen en smuk bog, man sidder med i hænderne. Illustrationsmaterialet er veldisponeret og af en sjælden fornem reproduktionskvalitet.
For at få et småsurt opstød med, kunne man fortsat ønske at redaktionen ville have afsat plads til en mere samlet og grafisk overskuelig fremstilling af skibstyperne. De mange gengivne skibsportrætter er selvfølgelig gode nok, men det er svært at sammeholde dem. Landkrabbeproblemer måske. Imødekommende svar fra redaktionen blæser formentlig i vinden.

*Dansk søfarts historie, bind 4. Anders Monrad Møller: Med korn og kul 1814-1870. 356 s., ill. 388 kr. Værket ialt 2716 kr. Sælges kun samlet. Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu