Læsetid: 3 min.

SF: Nej til at forfordele børn af arbejdsløse

13. august 1998

Massiv kritik af socialministerens forslag om at sætte lediges børn længere ned i køen til institutionspladser

Der bliver ikke tale om, at børn af arbejdsløse skal sættes længere ned i køen til dag-institutioner. Socialistisk Folkeparti vil ikke være med til det.
I følge de nye sociallove, der trådte i kraft 1. juli må børn af arbejdsløse springes over to gange i køen til daginstitutionerne. En del kommuner mener dog, at det er for snævre rammer.
Og socialminister Karen Jespersen foreslog derfor i går at lade de arbejdsløses børn skubbe ned i køen i op til et halvt år. For at de ikke skal optage plads for børn af folk, der er i arbejde.
Det vil Socialistisk Folkepartis formand Holger K.
Nielsen ikke høre tale om:
"Vi vil slet ikke være med til ændre reglerne til ulempe for de arbejdsløses børn. Det er en vigtig forudsætning for at folk kan komme ud på arbejdsmarkedet, at deres børn bliver passet," siger Holger K. Nielsen.
SF er forligspartner på sociallovene, og kan derfor blokere for ændringer.
Også Landsforeningen af Beskæftigelseskonsulenter kritiserer ministerens forslag kraftigt.

Modarbejder egne mål
Konsulenterne mener, at regeringen modarbejder sine egne mål om at få flere af de marginaliserede arbejdsløse i arbejde eller aktivering ved at indskrænke deres mulighed for at få deres børn passet.
"Hvis du ikke kan få passet sit barn, kan du heller ikke gå i aktivering eller arbejde. Nu har de nye sociallove kun fungeret i en måned, men på et tidspunkt vil det blive tydeligt, at der er en gruppe, man ikke kan aktivere, alene fordi man ikke har kunnet finde børnepasning til dem," siger formanden Ruth Syshøj.
Kontorchef i Kontoret for Social- og Arbejdsmarkedspolitik i Kommunernes Landsforening, Eske Groes, erkender, at det skaber problemer i forhold til aktiveringen, når der ikke er pasningspladser til alle. "Der er en konflikt mellem kravet om aktivering og problemet med børnepasning. Men med den økonomiske situation vi er i, er vi nødt til at prioritere," siger han.
Næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Pernille Djurhuus, mener, det er en helt forkert indgangsvinkel.
"Jeg synes, det er ufatteligt, at man overhovedet kan diskutere hvem der skal have deres børn passet. Man laver da ikke ventelister til skoler. Hvorfor vil man ikke acceptere, at mennesker arbejder ude nu til dags og indrette institutionspladser til alle?"
Hun mener, at netop lediges børn burde have forrang til pladserne i institutionerne. "Vi ved, at arbejdsløshed rammer voksne hårdt, og vi ved, at det rammer deres børn hårdt. Vi ved, at det ikke går godt for de børn, der går hjemme hos arbejdsløse forældre. Når man beskærer deres adgang til institutioner, handler man mod bedre vidende," siger Pernille Djurhuus.

Dårligt signal
Hun får støtte af formanden for Børnerådet, Per Schults Jørgensen. Han frygter, at kommunerne vil sætte de arbejdsløses børn helt bagest i køen, hvis man signalerer, at de kan skubbes ned i rækkerne.
"Allerede nu ser vi, at kommuner som Viborg ikke overholder reglerne. Ministeren har sendt et meget dårligt signal om, at de svageste kan godt tåle at blive skubbet lidt længere ned. Vi skal ikke glemme, at daginstitutioner ikke kun er der for erhvervslivet. Daginstitutioner er der for børns skyld i et samfund, der klemmer dem mere og mere," siger formanden for Børnerådet Per Schults Jørgensen. "Der er ingen anden vej end, at der skal skaffes flere pladser."
Det er Eske Groes dog ikke enig i:
"Behovet for at komme ud blandt andre børn er forskelligt for de forskellige aldersgrupper. Probemet med at finde pasning gælder for den yngste gruppe. Og de har først og fremmest brug for voksenkontakt."
Socialistisk Folkeparti vil foreslå, at yderligere 750 millioner kroner overføres til kommunerne til børnepasning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her