Læsetid: 4 min.

'Skaf dig et mulddyr og en plov'

6. august 1998

Siden den sorte landmand Lloyd Shaffer i 1991 besluttede at gå i sin fars fodspor og drive sin egen gård, er han næsten blevet kvalt af et tykt røgslør af diskrimination og racisme, lagt ud af den herskende hvide klasse i Mississippi

YAZOO CITY, MISSISSIPPI - Det er kort tid siden, at den sorte farmer Lloyd Shaffer bogstaveligt talt fik en kniv i ryggen af en hvid hesteopdrætter, en mangeårig nabo og ven, som han aldrig i sine værste drømme havde forestillet sig ville forråde ham.
Naboen David Ellzey drev Lloyd, hans hustru og datter fra hus og land. Nu sidder familien til leje på et lille husmandssted et par mil fra den gård, de mistede her i Mississippi-deltaet. Udenfor i indkørslen står en brugt skolebus, hvori de har stoppet alle deres ejendele.
Shaffer prøver at klare dagen og vejen ved at køre lastbil for det lokale postkontor hver nat, men pengene forslår ikke.
"Jeg får betalt minimumslønnen på 5,5 dollar i timen. Det kan man ikke leve af," sukker han.
Siden Lloyd Shaffer i 1991 besluttede at gå i sin fars fodspor og drive sin egen gård, er han næsten blevet kvalt af et tykt røgslør af diskrimination og racisme, lagt ud af den herskende hvide klasse i Mississippi Delta.
"De hvide landmænd har aldrig acceptereret ligestilling. Vi skal ikke have lov til at dyrke jorden. Vi duer kun til manuelt arbejde. Når en sort farmer stikker hovedet frem, bliver det hugget af med det samme," siger Lloyd Shaffer.

Billet til himmeriget
Bitterheden lyser ud af ham. "I gamle dage stod vi for alt i marken, mens de hvide herremænd sad indenfor og flyttede papir rundt. Sådan er det stadig. Nu kører vi traktor og mejetærsker."
I 20 år arbejdede Shaffer for hvide landmænd.
"Nogle af dem er racister og tror, at de kun får en billet til himmeriget, hvis de begår uret mod sorte mennesker," siger han til Informations udsendte.
Det lyder som en ubarmhjertig dom, men selv landbrugsministeriet i Washington har indrømmet, at tusinder af farvede landmænd i USA udsættes for diskrimination af systematisk karakter.
"Farvede landmænd er gået glip af betydelige arealer jord og indtægter fra landbrug som følge af regeringens diskrimination," står der i en rapport, som blev udarbejdet og offentliggjort af ministeriet i 1997.
Fornyligt lovede landbrugsminister Dan Glickman på et møde med repræsentanter for USA's ældste afro-amerikanske borgerretsforening NAACP, at sorte farmere vil blive kompenseret finansielt, hvis de kan bevise, at de har lidt tort. Men hvis Lloyd Shaffers erfaring er typisk, vil det vare lang tid, inden erstatningen fra Washington lander på hans og andres dørtrin.

Forsikring svigtede
Diskriminationen i Mississippi-deltaet antager mange former.
"Da jeg første gang afleverede en låneansøgning hos ministeriets repræsentanter i Deltaet, smed den tilsynsførende demonstrativt mine dokumenter i skraldebøtten," husker Shaffer.
En anden gang foreslog en embedsmand, at han skulle "skaffe sig et muldyr og en plov" i stedet for at søge om et lån til køb af maskiner og udstyr.
Hvert år Shaffer søgte om lån fra landbrugsministeriet, måtte han vente lang tid på svaret. Som regel var det en afvisning. Han appellerede til højere instans, i nogle tilfælde med hjælp fra et sort kongresmedlem. Når han vandt, fik han konsekvent ét for lille lånebeløb udbetalt og kom for sent i gang med såningen.
Kun én gang i årene 1991-96 lykkedes det for Shaffer at så i tide og opdyrke en rentabel afgrøde, men midt under høsten blev maskinerne beslaglagt på grund af hans høje gæld.
Andre år var høstudbyttet enten for lille eller ødelagt af skadedyr.
"Vi havde forsikring, men selskabet afviste at betale erstatning. Regeringens katastrofefond var udtømt. Alle hvide farmere i Mississippi havde fået støtte, men ingen sorte," siger han.
Shaffer tilskriver noget af diskriminationen hans lederskab af den lokale afdeling af borgerretsforeningen NAACP. I slutningen 1980'erne støttede NAACP en succesrig forbrugerboykot mod hvide forretninger i Yazoo City i protest mod dårlige skoler for sorte børn.
Boykotten var så vellykket, at kommunen byggede splinternye skoler.
"Vi har også valgt sorte politikere til byrådet og vundet jobs i politistyrken og brandkorpset," fortæller Lloyd.
Med tiden opdagede Shaffer, at han ikke stod alene. Mange andre sorte landmænd er blevet udsat for samme behandling.

Clinton lovede hjælp
I 1996 fik han foretræde hos landbrugsminister Glickman.
"Jeg fortalte ham, at diskriminationen i Mississippi ene og alene er et forsøg på at drive os fra gårdene, og at hvis der ikke blev grebet ind i tide, risikerede vi en folkeopstand."
Ministeren lovede at vende tilbage i løbet 180 dage, men intet skete. Sammen med 400 farmere fra Mississippi, Alabama, Georgia og South Carolina besluttede Shaffer at sagsøge ham for overtrædelse af deres borgerrettigheder. De kræver en erstatning på 2,5 mia. dollar.
Ofte kører Shaffer og fem andre farmere den 17-timer lange biltur fra Mississippi til Washington for at tale deres sag i Kongressen. Sidste vinter mødte de præsident Bill Clinton i fire timer. Han lovede dem hjælp.
Men endnu er intet sket.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu