Læsetid: 2 min.

Skarp kritik af pædagogikum

6. august 1998

Trods ministerløfter om mere pædagogisk og faglig ballast, bliver kommende gymnasielærere spist af med almindelig universitets-undervisning

Godt 150 kommende gymnasielærere skal til februar som noget nyt forlænge deres sidefag med et ekstra halvt års universitetsstudier for at kunne tage pædagogikum.
Men trods undervisningsminister Margrethe Vestagers (R) løfter om, at den nye pædagogikumordning skal give både pædagogisk og faglig ballast, får de 150 ikke noget specialdesignet forløb, der retter sig mod deres kommende funktion som gymnasielærere.
I stedet må de ind på de eksisterende semestre og følge den undervisning, der er tilrettelagt for det igangværende hold. De er ganske enkelt for få, og de midler, der følger dem, rækker ikke til et selvstændigt forløb.
"Vi kan tilbyde de studerende at beskæftige sig med emner inden for faget, så de bliver klogere på deres område, men det er selvfølgelig utilfredsstillende bare at tilbyde det, vi har i forvejen, i stedet for et specielt målrettet kursus, der retter sig mod lærergerningen," siger prodekan for Det humanistiske Fakultet på Københavns Universitet Thorkil Damsgaard Olsen.

Lappeløsning
Ifølge den nye bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet skal de nyudklækkede kandidater ansøge ministeriet om optagelse på pædagogikum og ikke som før søge ansættelse direkte på et gymnasium.
Den nye pædagogikumordning skal i fremtiden bestå af to dele: En egentlig pædagogikumdel på syv måneder, hvor de studerende får en praktisk og teoretisk indføring i pædagogikken.
Og der ud over et halvt års sidefagssupplering, som betyder, at sidefaget nu varer to år.
Mads Engholm, formand for Danske Studerendes Fællesråd mener, at pædagogikumordningen, som den ser ud nu, er meget langt fra undervisningsministerens oprindelig løfter om 'en bedre pædagogisk og faglig ballast'.
Det ekstra halve år på universitetet giver ikke nogen af delene, mener han.
"Sidefagssuppleringen gør ikke det fjerneste ved de studerendes pædagogiske evner," siger han og tilføjer, at han heller ikke tror på, at de kommende gymnasielæreres faglige viden bliver bedre af et halvt års supplering.
"Ordningen er en lappeløsning. Det ekstra halve år integreres så dårligt, at det ikke bliver en sammenhængende uddannelse, og de finansielle rammer er alt for dårlige."

Få studerende per fag
Den første september starter det første hold på det praktiske pædagogikum, og fordelingen af optagne giver universiteterne en fornemmelse af, hvor mange studerende per fag, de kan forvente, når sidefagssuppleringen starter til februar.
En opgørelse viser, at der i gennemsnit kun starter en eller to studerende på hvert fag. Kun populære fag som dansk og idræt er bedre repræsenteret med henholdsvis 16 og 25 optagne på landsplan. Det er derfor svært at lave deciderede hold for de sidefagssupplerende.
"Én af de vigtigste dele af et studie er det faglige fællesskab, hvor de studerende kan spille op imod hinanden og derigennem udvikle sig fagligt. Den del mangler helt, og det vil gøre det meget svært for de studerende," siger Mads Engholm.

Pengene rækker ikke
Prodekan Thorkil Damsgaard Olsen mener dog godt, at det er praktisk muligt at tilrettelægge et specielt forløb for de enkelte studerende, men midlerne, der følger dem, er ikke til det.
"Ordningen er for fattig, når man med ganske få ekstra midler kan lave et specielt tilrettelagt forløb. Men vi kan ikke tilrettelægge ret meget undervisning for de 160.000 kr., der for eksempel følger de 16 danskstuderende," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her